Claus Meyer åbner madskole i Bolivia

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kok og iværksætter inden for gastronomi og kogekunst, Claus Meyer, lancerer sit mest ambitiøse udlands-projekt til dato, en madskole for indianere i Bolivia, skriver B.T. online fredag.

Claus Meyer har netop oprettet en fond, som skal søsætte madskolen i det sydamerikanske Andesland i samarbejde med solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS.

Claus Meyers evner som entreprenør og iværksætter har været afgørende for IBIS, som har 20 års erfaring med det bolivianske samfund og arbejdet for at ophjælpe de fattige højlands- og lavlandsindianere.

– Det spændende ved projektet er, at man skaber noget beskæftigelse for det indianske folk, som altid har betragtet sig selv som andenrangsbor-gere i Bolivia og kombinere det med kokkefaget, siger generalsekretær i IBIS, Vagn Berthelsen.

Meyers bolivianske deli

Et bageri, en gour-metrestaurant, en deli- og kaffebar og en køkkenhave bliver rammerne for den nye madskole, der åbnes i hovedstaden La Paz. Madskolen skal give dårligt stillede unge bolivianere mulighed for en uddannelse som kok med udgangspunkt i den gamle ’mesterlære’-tradition.

– Virksomheden skal være en forudsætning for at skabe et køkken, som vi har gjort med det nordiske køkken. At oversætte de tanker til det bolivianske samfund og invitere aktører, landmænd, kokke og turister ind, fortæller Claus Meyer, som mener, at madskolen bliver hans mest risikofyldte projekt hidtil.

Inspirationen til madskolen er hentet fra Meyers egne erfaringer, Jamie Oliver sociale kokkelæreprojekt ’Fifteen’ og en beretning om et velgørenhedsprojekt for gadebørn i Vietnam.