Afghansk teenagepige rapper sig fra skæbne som barnebrud

Forfatter billede

Silhuetten af en ung pige filmet i profil toner frem. Hun holder hånden op for sin mund og begynder at hviske. 

”Let me whisper to you my words. So no one knows that I speak of the selling of girls. My voice shouldn’t be heard as it is against the Sharia. Women must remain silent. This is the city’s tradition.”

Den unge pige vender sig og ser direkte ind i kameraet. Nu hvisker hun ikke længere. Hun rapper højtråbende på pashto og hendes budskab er ledsaget af engelske tekster.

Den unge kvinde er 18-årige afghanske Sonita Alizadeh. Hun har en stregkodetegnet i panden. Nummeret, Brides for Sale, handler om hvordan piger i hendes kultur ikke er andet end en salgsvare.

Fra Afghanistan, over Iran og videre til Utah, USA

Som 8-årig flygtede Sonita Alizadeh med sin familie fra krigen i Afghanistan til den iranske hovestad, Teheran. Hun endte i gruppen af udokumenterede afghanske flygtninge og havde derfor hverken ret til skolegang eller uddannelse. Alligevel lykkedes det for Sonita Alizadeh at finde en velgørenhedsorganisation, der tilbød de udokumenterede forskellige former for undervisning.

Sonita Alizadeh kastede sig ud i karate og musik. Hun var egentlig godt tilfreds, indtil hendes bror skulle giftes og hendes forældre skulle bruge penge til hans bryllup. På det tidspunkt var hun 14 år.

Sonita Alizadehs mor ville have, at hun skulle rejse tilbage til Afghanistan, hvor der var en mand, som gerne ville betale 9.000 dollars for hende. Et beløb, der ville dække bryllupsudgifterne.

Sonita Alizadeh nægtede, og det lykkedes hende faktisk at overbevise sine forældre om at lade hende være. Det var dog alligevel noget, der havde berørt hende dybt, og derfor skrev hun nummeret ’Brides for Sale’. Og der fra begyndte det at gå hurtigt for den unge rapper.

Et medlem af netværket WLUML (Women Living Under Muslim Laws) faldt over Sonita Alizadeh og hendes nummer og begyndte at sende links til kolleger, indtil det til sidst nåede The Strongheart Group, der uddeler legater under diverse programmer til talentfulde unge mennesker. Og således endte Sonita Alizadeh på Wasatch Academy i Utah, hvor hun nu studerer musik på konservatoriet. 

Om sin familie og numret, der ændrede hendes liv, siger Sonita Alizadeh i et interview til www.globalvoices.org, “It means so much to me that my family went against our tradition for me. Now I’m somewhere that I never imagined I could be.”

Sonita Alizadeh historie og væsen ligger historie til en dokumentar film der har premiere i efteråret 2015. Se traileren her