De fattigste lande har ikke en chance for at nå verdensmålene

gettyimages-157074129
For befolkningerne i de fattigste lande - som Papua Ny Guinea - er FN's verdensmål uopnåelige, hvis ikke de rige lande finder penge frem.
Foto: Jason South/Fairfax Media via Getty Images.
Laurits Holdt

29. september 2019

Morris Pearl er en heldig mand. Han blev født i 1960, han er hvid, han er mand, og hans forældre havde råd til at give ham en god uddannelse. For snart fire år siden kunne han gå på en tidlig pension fra stillingen som administrerende direktør for BlackRock – et af verdens største investeringsselskaber. Han har arbejdet meget, men nu vokser hans store formue af sig selv.

Globalnyt mødte Morris Pearl ved et møde på den danske FN-ambassade i New York om finansiering af de bæredygtige udviklingsmål, verdensmålene. Morris Pearl er i dag fuldtidsformand for foreningen Patriotic Millionaires, og nej, det er ikke en støttegruppe for den nuværende regering i USA.

Penge siver opad

Patriotic Millionaires, som også tæller i hvert fald én milliardær, vil have større lighed i USA, kører kampagner for at øge beskatningen af rige mennesker, kræver højere mindsteløn og tweeter om at voksende ulighed ikke er en tilfældighed, men skyldes at det økonomiske system er designet af milliardærer og velhavende politikere til at kanalisere så mange penge som muligt til dem selv.

“Vi kræver ikke bare forandringer af et godt hjerte, eller fordi vi har dårlig samvittighed, men fordi det er i vores egen interesse. Når alle har det bedre, så har vi det også bedre. Fattige mennesker handler ikke på Amazon. De kan ikke hjælpe en som mig med at tjene penge. Alle rige mennesker burde arbejde for verdensmålene,” lyder argumentet fra Morris Pearl.

Læs også: Forstå FN’s verdensmål på tre minutter

Morris Pearl.


Foto: Kirsten Larsen.
Morris Pearl mener, der skete et stort skifte i holdningen hos velhavere i USA i 1980’erne og 1990’erne. Før plejede forretningsfolk at tænke langt fremad, nu er den kortsigtede grådighed markant. Det dur ikke på længere sigt, siger han. For penge siver altså ikke nedad i samfundet, som mange påstår. Penge siver opad.

“Vi bliver nødt til at overbevise rige mennesker om, at der skal ske grundlæggende forandringer. Selvfølgelig kommer det til at koste noget. Men skal jeg vælge mellem voldsomme, folkelige protester og skatter, så foretrækker jeg skatterne,” lyder det fra formanden for de patriotiske millionærer. Et af foreningens mål er at sikre alle borgere i USA samme politiske indflydelse.

Fattige lande mangler penge – punktum

Mødet på den danske FN-ambassade handlede meget om, hvordan verdens allerfattigste lande skal finde finansiering til deres bæredygtige udvikling. Deltagerne – repræsentanter fra de rige landes sammenslutning, OECD, den Internationale Valutafond, Sustainable Network Solutions Network, der understøtter FN’s arbejde med verdensmålene, hjælpeorganisationen Action Aid og det danske udenrigsministerium – havde blandt andet fokus på fattige landes evne til selv at skaffe penge, gennem skat eller for eksempel ved at tiltrække udenlandske investeringer. Hvordan man i det hele taget skaber et system, der får penge til at flyde derhen, hvor behovet er størst. Det er ikke lykkedes – de senere års forsøg på at bruge offentlige midler til at trække private investeringer til de fattigste lande har ikke givet de store resultater.

“Der skal flere penge til. De fattigste landes største problem er, at de mangler penge. De har ikke en chance for selv at nå verdensmålene,” var budskabet fra den amerikanske økonomiprofessor Jeffrey Sachs, der leder Sustainable Network Solutions Network (SDSN). Det viser en rapport, som SDSN har lavet i samarbejde med den danske organisation Human Act Foundation. Forskerne har simpelthen regnet på, hvad det vil koste de fattige lande at nå verdensmålene.

Om så staten opkræver 80 procent i skat af alle borgere, så er pengene der ikke.

De 32 fattigste lande i verden har et gennemsnitligt bruttonationalprodukt på 790 dollar per indbygger. At sikre alle adgang til sundhed er sat til 86 dollar per indbygger – mange rige lande ligger på 3000 dollar eller mere. At holde et barn i skole koster 122,4 dollar om året osv. Når man så lægger de tal sammen, som relaterer sig direkte til SDG’erne, altså verdensmålene, så giver det 414,3 dollar, 53 procent af bruttonationalproduktet per indbygger. Så har staten andre udgifter. Og indbyggerne skulle gerne selv have noget til overs til mad og bolig for eksempel. Pengene er der ikke. Om så staten opkræver 80 procent i skat af alle borgere, så er pengene der ikke.

Smil mens du synker

“Vi må ikke glemme, at verdensmålene bygger på menneskerettighederne. Det niveau af udvikling, der er tale om, er en ret. Hvis vi havde en smule anstændighed, ville vi bare gøre det, lød det fra Jeffrey Sachs.

Han understregede, at tallene er sat meget lavt. 122 dollar for skolegang for et barn, skal mindst fordobles for at sikre en ordentlig skolegang.

“I stedet spørger vi landene, om ikke de kan spare en skolebygning, eller en lærer. Vi siger, at de skal huske at tænke positivt, mens de synker. Det må holde op. Kenya søgte støtte til sit sundhedsbudget, som var på otte dollar per indbygger, og fik at vide, at vi jo ikke ved, om I bruger de otte dollar effektivt, sagde Jeffrey Sachs.

Han køber ikke argumentet om, at pengene bare forsvinder i korruption. Med en struktur som fonden for AIDS, Tuberkulose og Malaria, som han selv har designet, kan man holde styr på pengene. Og det der er brug for er 400 milliarder dollar om året, når han lægger tallene fra de allerfattigste og de lidt mindre fattige lande sammen. Det er uoverskueligt for de 52 lande, der har brug for hjælp, men en overkommelig årlig sum for resten af verden.

Det er især de rigeste mennesker i verden, ikke mindst de 26 der ejer 50 procent af alle værdier på kloden, der skal til lommerne. Det er dem, der ikke betaler skat. Det er Amazons stifter Jeff Bezos, der er verdens rigeste mand, god for over 100 milliarder dollar, selv efter at have afleveret en formue til sin nu tidligere hustru. Det er alle dem, der i Europa sender overskuddet i skattely i stedet for i statskassen.

“Vi bliver nødt til at tage det her alvorligt,” sagde professor Sachs.

Og som det blev fremhævet på mødet, så er filantropi ikke en løsning, Det er vældigt let at samle masser af penge til restaurering af Washington-monumentet, men kloaksystemer i fattige lande er der ingen, der vil give til.

USA’s millionærer mere positive end danske

Den danske forretningsmand og millionær Djaffar Shalchi har iværksat kampagnen Move Humanity, som sammen med Jeffrey Sachs’ Sustainable Network Solutions Network skal få verdens rige til at betale 1 procent af deres formuer i årlig skat til finansiering af verdensmålene. Globalnyt møder ham på flyveren til New York – monkey class med Norwegian – til en snak om kampagnen.

Djaffar Shalchi.


Foto: Kirsten Larsen.
Djaffar Shalchi er helt på linje med Morris Pearl, det økonomiske system arbejder for de rige. Han bruger Bill Gates som eksempel. Da Bill Gates for år siden lovede at give halvdelen af sin formue væk, havde han 50 milliarder dollar, og gav altså 25 milliarder til især Bill og Melinda Gates fonden. Det gjorde han så en gang mere – altså gav 25 milliarder. I dag er han verdens næstrigeste mand med en formue på omkring 100 milliarder.

“Verden er i krise. Som den verdensberømte, nu afdøde videnskabsmand Stephen Hawking sagde, I er ved at ødelægge planeten, hvad er Jeres plan?  Vi, der har evnen til at tjene penge, må betale til dens genopretning,” siger Djaffar Shalchi.

Han medgiver, at det ikke vil ændre på uligheden i verden, at tvinge de rige til at betale 1 procent i formueskat til verdensmålene. Men det vil sikre finansieringen af verdensmålene i det mindste. Og det er en start. Han vil ikke skulle sige til sine børn og børnebørn, at han vidste, det var galt, men valgte ingenting at gøre.

Djaffar Shalchi betegner uligheden i verden som et gigantisk problem, der har sat demokratiet delvist ud af kraft. Og intet tyder på andet, end at koncentrationen af verdens formuer fortsætter. Trods mange indsatser fra for eksempel storfilantroperne Bill Gates og Warren Buffet, der vil have milliardærer til at forpligte sig til at give mindst halvdelen af deres formuer væk, trods de patriotiske millionærer og hans egen kampagne, er der ikke noget, der rykker for alvor. Heller ikke i verdens mest lige land Danmark, hvor han synes velhaverne er mere afvisende end i USA.

“Det kræver en folkelig mobilisering, virkelig at få gjort noget ved uligheden,” vurderer han.

Globalnyts dækning fra New York bliver støttet af Udenrigsministeriets rejsebevilling.