Det skriver Danidas magasin, “Udvikling”, i sin seneste udgave tirsdag.
Grambye afløser Charlotte Flindt Pedersen, der til gengæld rykker over som ny direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab.
Den 48-årige cand.scient.pol. (1993) får titel af vicedirektør og chef for den internationale afdeling i institut-domicilet på Wilders Plads på Christianshavn.
Hun kommer fra en stilling som kontorchef og særlig udsending til Global Green Growth Forum (3GF) i ministeriet – se også http://www.greengrowthknowledge.org/person/eva-grambye-0
Efter en afstikker til FNs Udviklingsprogram (UNDP) i New York kom Eva Grambye til Asiatisk Plads i 1995, hvor hun har været siden.
IMR skriver i en pressemeddelelse senere tirsdag, at hun blev udvalgt fra en stor ansøgerbunke.
Instituttets direktør, Jonas Christoffersen, siger:
“Under hele ansættelsesprocessen gjorde Eva Grambye sig bemærket med sit lederskab, sine evner for management og strategiske færdigheder. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil fortsætte med at udvikle vort internationale arbejde med hende ved roret”.
Eva Grambye har beskæftiget sig med udvikling og menneskerettigheder i over 20 år.
Hun har bl.a. været ledende ambassadesekretær med ansvar for menneskerettigheder ved Danmarks FN-mission i Geneve i Schweiz.
Det er her, FN-systemets menneskeretsorganer har til huse, f.eks. både Menneskerettighedsrådet og Højkommissæren for Menneskerettigheder.
“Det er med begejstring, jeg ser frem til at blive del af et internationalt anerkendt og anset institut som IMR og jeg glæder mig tl at arbejde sammen med kompetente medarbejdere om at styrke menneskeretsdagsordenen kloden over”, udtaler Eva Grambye i pressemeddelelsen.
Hun tiltræder hos Dansk Institut for Menneskerettigheder pr. 1. april 2015. Privat bor hun i Hellerup i det nordlige København.
IMR i udlandet
Et væsentligt formål med IMRs internationale arbejde er at fremme menneskerettigheder og demokrati rundt om i verden.
Det sker bl.a. via samarbejde med uafhængige institutioner og organisationer i det civile samfund (folkelige og private NGOer).
Se om et sådant aktuelt samarbejdsprojekt i Kina på
http://www.menneskeret.dk/nyheder/menneskerettigheder-kinesisk-uddannelse
Der samarbejdes også med regeringer, som er åbne over for dialog om menneskerettigheder, og som har sat en reformproces i gang.
De fleste projekter er koncentreret i lande, som modtager dansk u-landsbistand eller i øvrigt har strategisk betydning for udviklingen af fred og stabilitet i den pågældende region.
Instituttet arbejder for at bygge gode retssystemer i udlandet og sikre lokalbefolkningerne indflydelse på det samfund, de bor i.
Således har dagens fødselar arbejdet med lokale partnere om at gøre retsvæsnet i Serbien, Nepal, Malawi, Uganda og Tanzania mere børnevenligt i overensstemmelse med FNs Børnekonvention (om barnets rettigheder).
IMR hjælper private virksomheder med at vurdere deres arbejdes indflydelse på menneskerettighederne.
Og uddanner bl.a. politibetjente, skolelærere, ombudsmænd og dommere i menneskerettigheder.
Grambyes CV
Deputy Executive Director, International Division
Danish Institute for Human Rights
fra 1. april 2015
Special Envoy, Head of Department, Global Green Growth Forum (3GF)
Ministry of Foreign Affairs Denmark
august 2012 – marts 2015
Deputy Head of Department, Development Policy
Ministry of Foreign Affairs Denmark
2010 – august 2012 (2 år) Development Policy Department
Counsellor, Danish Embassy, Washington DC
Ministry of Foreign Affairs of Denmark.
august 2007 – august 2010 (3 år 1 måned)World Bank, Development Policy
Team Leader, Humanitarian Policy
Ministry of Foreign Affairs of Denmark.
august 2003 – august 2007 (4 år 1 måned)
First Secretary, Danish UN Mission, Geneva,
Ministry of Foreign Affairs of Denmark.
august 1998 – august 2003 (5 år 1 måned)Human Rights Expert
Desk Officer
Ministry of Foreign Affairs of Denmark.
1995 – 1998 (3 år)UN Policy desk, Russia desk
Junior Professional Officer, New York
UNDP
november 1993 – december 1994 (1 år 2 måneder)Global Environment Facility
Se også om hendes forgænger i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/node/135226