Bekæmpelse af ulovlig skovhugst er afgørende for at kunne kontrollere klimaforandringer ved at reducere udledningen af CO2 i atmosfæren. Og beskyttelse af træer er en af de mest effektive måder at hjælpe miljøet på, fremgår det af en pressemeddelelse fra Den Europæiske Revisionsret.
Men i en række europæiske lande halter gennemførelsen af EU's tømmerforordning efter, som blev iværksat for at modvirke handel med illegalt tømmer. Det har konsekvenser for hele EU markedet.
"Fire lande (Grækenland, Ungarn, Rumænien og Spanien) har endnu ikke fuldt ud gennemført EU's tømmerforordning, som blev indført for at forhindre ulovligt træ i at komme ind på EU-markedet.” udtaler Karel Pinxten, ansvarlig for en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret.
EU-revisorerne undersøgte effektiviteten af de vigtigste aspekter af EU-handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet.
Kommissionens handlingsplan mod illegalt tømmer stammer fra 2003. Her 12 år senere er resultaterne imidlertid generelt magre, fremgår det af beretningen.
Kontrolkædens svageste led
”Eftersom kontrolkæden kun er så stærk som det svageste led på det indre marked, vil der stadig kunne indføres ulovligt fældet træ i EU via disse fire lande”, udtaler Karel Pinxten.
Europa har på den anden side fremmet en licensordning, den såkaldte Forest Law Enforcement, Governance and Trade (FLEGT) ordning.
Dette sker er for at sikre, at træproducerende lande rundt om i verden kun eksporterer lovlige træprodukter. Men så længe EU's egne medlemslande ikke har gennemført tømmerforordningen skaber det et åbent europæisk marked.
"EU bør i første omgang feje for egen dør og foregå med et godt eksempel med hensyn til at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt fældet tømmer", tilføjer Pinxten.
Langsomme fremskridt for EU's handlingsplan
Mellem 2003 og 2013 blev der under handlingsplanen tildelt 300 millioner euro til 35 lande. To lande, Indonesien og Ghana, har gjort gode fremskridt i retning af at opnå fuld licens for deres tømmer.
Men fremskridtene har generelt været meget langsomme, og mange lande har kæmpet med at overvinde hindringer for god forvaltning.
”Kommissionen har ikke udarbejdet en hensigtsmæssig arbejdsplan med klare mål, milepæle og et særligt budget i den periode, som handlingsplanen har været gældende”, skriver Den Europæiske revisionsret i sin pressemeddelelse.
”Bistanden er ikke blevet ydet til træproducerende lande i overensstemmelse med klare kriterier, og virkningen af støtten blev udvandet, fordi der var mange lande, der konkurrerede om støtten. Graden af fremskridt varierer betydeligt i de forskellige lande. Men mange har kun taget små skridt i retning af at opnå fuld licens.”
Ulovlig skovhugst og den tilknyttede handel har ikke blot meget alvorlige virkninger for miljøet. Det fører også til tab af biodiversitet, har en negativ virkning på levevilkårene for folk der er afhængige af skovene, giver næring til korruption og undergraver retsstaten i de påvirkede lande.
Derudover berøver handelen regeringerne meget nødvendige indtægter.
For så vidt angår miljøvirkninger er reduktion af ulovlig skovhugst en meget effektiv metode til mindskelse af CO2-emissionerne sammenlignet med andre klimapolitikker såsom fremme af vedvarende energi.
Interpol vurderer, at ulovlig skovhugst er ansvarlig for op til 30 procent af den globale produktion fra skovbruget. Sanktioner fortræ handel i EU varierer fra 7.500 euro i Bulgarien til fem millioner euro i Tjekkiet og et ubegrænset beløb i Storbritannien.
