Kina får skarp kritik i FN for behandling af muslimsk mindretal

gettyimages-813182964
En etnisk uighur har et kinesisk flag hængende i sin butik i byen Kashgar i Xinjiang-provinsen, hvor Kina ifølge flere troværdige rapporter foretager massetilbageholdelser af det muslimske mindretal, som sendes i opdragelseslejre.
Foto: Kevin Frayer/Getty Images (arkivfoto)
Ane Nordentoft

12. juli 2019

NEW YORK: I FN’s hovedkvarter i New York bliver der i disse uger gjort status over Verdensmålene. Og det var ved et stort møde om Verdensmål 4, der skal sikre alle børn skolegang og muligheder for uddannelse, at USA’s repræsentant angreb Kina.

Det blev diplomatisk præsenteret som en bekymring for, at muslimer i Kina mister deres kulturelle og sproglige identitet, når for eksempel uighurer i Xinjiang-provinsen ikke må tale deres eget sprog. Og en meget stor bekymring over troværdige rapporter om massetilbageholdelser af muslimer i opdragelseslejre.

Da Kina over en time senere fik ordet, kom svaret: Det passer ikke. USA misbruger mødet til at sprede løgne, som det har for vane at gøre. I Xinjiang hersker social harmoni. Hvad ved USA egentlig om, hvad der foregår. USA bør vise noget respekt og lade være med at lyve. USA er dobbeltmoralsk.

Det er den meget forkortede version af Kinas usædvanligt udiplomatiske svar. Det blev dramatiseret yderligere af en livlig diskussion mellem to kinesiske tolke, en for de fleste uforståelig diskussion, som røg ud gennem anlægget til alle, der lyttede til den engelske oversættelse.

Danmark er med blandt kritikerne

Stort set samtidig afleverede ikke mindre end 22 lande en fælles udtalelse til FN’s Menneskeretsråd i Genève med fuldstændigt samme kritik. Nemlig massetilbageholdelser uden rettergang af muslimer, især uighurer, i Xinjiang. Hertil kommer masseovervågning og særlige begrænsninger der er direkte målrettet muslimer.

Kina opfordres desuden til at respektere menneskerettighederne – herunder religionsfriheden. Kina opfordres også til at give FN’s Højkommissær for menneskerettigheder og FN eksperter fri adgang til regionen, så man kan få en uafhængig vurdering af situationen.

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW) udtrykker glæde over, at hele 22 lande står bag kritikken af Kina for det HRW betegner som en horribel behandling af muslimer. Det er vigtigt for mennesker over hele verden, at de mest magtfulde lande også bliver stillet til ansvar.

Menneskeretsorganisationer, FN-eksperter og medier har siden 2016 berettet om Kinas intensive elektroniske overvågning af borgerne i Xinjiang. Myndighederne ved, hvem der bruger hvilke elektroniske platforme, hvem de ringer til, hvor de tanker bilen, hvordan de bevæger sig, om de forlader det område, de har lov til at opholde sig i, om de ofte går ud ad bagdøren i deres hus, om de har doneret penge til en moske og hvor meget el de bruger.

Alle afvigelser fra normalen bliver bemærket i det kinesiske myndigheder tidligere har betegnet som et terrorbekæmpelsessystem.

I 2016 var USA bannerfører for en lignende kritik af Kina – som 12 lande skrev under på. Denne gang er det hele 22 – især europæiske – lande, også Danmark.

Til gengæld er USA ikke med i Genève – da USA har forladt FN’s Menneskeretsråd.

Kritikken i Genève er ikke så stærk, som den kunne have været. Den blev ikke læst op på Rådets møde eller lagt til afstemning som et resolutionsforslag. Nyhedsbureauet Reuters, der som det første medie fik fat i brevet, skriver at det hænger sammen med, at intet land turde gå forrest med kritikken af frygt for de mulige politiske og økonomiske konsekvenser.

Landene, der har underskrevet kritikken i Genève, er: Australien, Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Japan, Letland, Lithauen, Luxembourg, Holland, New Zealand, Norge, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Kina hævder omvendt at have støtte til sin politik i Xinjiang-provinsen fra 37 lande. Blandt dem er notoriske menneskeretskrænkere som Syrien, Nordkorea, Hviderusland, Rusland og Saudi-Arabien.