PARIS: “Vi lever i en æra med menneskelig bevægelse uden fortilfælde” siger William Lacy Swing, generaldirektør for International Organization for Migration.
“Vi lever også i en periode med konflikter uden fortilfælde og samtidige komplekse humanitære nødsituationer fra Vestafrika til Himalaya med meget lidt stabilitet ind imellem. Vi lever også i en tid med anti-migrant holdninger uden fortilfælde”, føjer han til.
Med alle disse elementer står vi ifølge generaldirektøren med en kæmpestor udfordring.
“Hvis vi tilføjer et andet element til denne perfekte storm – effekterne af klimaforandringer – har vi virkeligt en perfekt storm”, anfører han.
Eller som han indskærper, den “perfekte storm”, der bliver til den “perfekte orkan”.
Det er denne udfordringer, som flere organisationer har forsøgt at kaste lys over i klimaforhandlingerne i flere år. Og det er efterhånden ved at komme på dagsordenen, fortæller Dina Ionesco, leder af sektionen for Migration, Environment and Climate Change i International Organization for Migration.
“Vi har arbejdet med dette i mange år, siden København faktisk (klimatopmødet COP15 i 2009), og nu ser det endelige ud til, at parterne er begyndt at diskutere det”, forklarer hun til Globalnyt.
Hun har boet i København og taler faktisk lidt dansk. Interviewet foregår dog på engelsk.
Flere flygter fra voldsomt vejr end konflikt
Klimaflygtninge er ikke anerkendt i FN’s Flygtningekonvention, da der i begrebet her skal indgå en form for forfølgelse (persecution).
International Organization for Migration vil lancere et Atlas over miljømæssig migration i første halvdel af 2016, men der er allerede nu tal, som viser, at millioner flygter fra storme, tyfoner, oversvømmelser og lignende.
“Hvert eneste sekund flygter et menneske fra sit hjem på grund af et ekstremt vejr- eller klimafænomen”; siger Jan Egeland fra norske Flygtningehjelpen.
“Få forstår, at dobbelt så mange flygter fra voldsomme vejrfænomener end fra krig, og vi tæller ikke engang de “snigende” katastrofer som tørke, stigende vandstand og ørkendannelse med”, tilføjer han.
Der var tale om at inddrage et agentur for fordrivelser grundet klimaforandringer i Paris-aftalen, men det blev pillet ud af teksten sammen med andre referencer til emnet.
I selve COP-beslutningen fra konferencen – som ikke er det samme som selve aftalen – er det imidlertid aftalt, at man vil oprette et task-force, der skal behandle klimarelaterede fordrivelser.
Kompensation er udelukket
Loss and Damage-mekanismen har været kontroversiel, men flere parter har nu accepteret, at den bliver nævnt i aftalen adskilt fra tilpasning.
Mekanismen handler om tab og ødelæggelser for klimaforandringer, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig forholdene.
USA har stået meget stærkt fast på, at mekanismen ikke må indeholde retligt ansvar (liability) eller kompensation. Stormagten har kæmpet hårdt for at få det skrevet ind i selve aftalen, hvilket var tilfældet i det næstsidste udkast.
Formuleringen er i den endelige version blevet flyttet til COP-beslutnignen, hvor det er indskrevet, at ordningen ikke omfatter retligt ansvar eller kompensation.
Det kunne også blive en rigtig dyr omgang.
“Kiribati er truet af fuldstændig ødelæggelse, og dermed vil man være nødt til at opkøbe land i en anden nation”, eksemplificerer Wlliam Lacy Swing.
Flere organisationer mener, at det er uretfærdigt, at ofrene skal betale for de skader, som klimaforandringerne forvolder.
“De, der flygter fra disse ekstremer, har intet gjort for at skabe dem. Folk i Bangladesh, i Afghanistan eller i Somaliland udleder stort set ingen drivhusgasser”, siger Jan Egeland, og tilføjer:
“Hvis vi virkeligt tror på princippet om, at fourenere skal betale, så må resultatet af Paris blive beskyttelse af de 100 af millioner, der trues af dette”.
Migration er kommet på dagsordenen i klimaforhandlinger
Et nødvendigt første skridt er, at udfordringen bliver accepteret, og det er vanskeligt nok i sig selv.
Derfor har de forskellige organisationer kæmpet i de mange år for at få emnet ind i forhandlingslokalerne i den omrejsende FN-klimaby.
“Det er en virkelighed, som vi må anerkende. Som vi ser i Europa i dag er det vanskeligt at følge op på det, hvis anerkendelsen koḿmer for sent”, siger assisterende Højkommissær for beskyttelse ved FN, Volker Türk.
Han henviser til debatten om de mange flygtninge, der er kommet til Europa i de seneste måneder.
Både Jan Egeland og Dina Ionesco mener, at det efter de mange anstrengelser er lykkedes at få migration ind i forhandlingslokalerne i den omrejsende FN-klimaby.
“Det er første gang, vi virkeligt ser et gennembrud. Det er første gang, vi indser, at mennesker vil have behov for beskyttelse for klimaødelæggelsernes hærgen”, siger William Lacy Swing.
De to uger i Paris har vist, at området har fået verdensledernes opmærksomhed, da det indtil sidst var med i teksterne.
Pladsen til migration i COP-beslutningenen betyder naturligvis også, at det får mere opmærksomhed de kommende år.
Vigtigst at give ramte mulighed for at blive
Dina Ionesco fortæller, at International Migration Organization har flere prioriteter, hvor den vigtigste er at sørge for, at mennesker ikke behøver at flygte – eller i det mindste har muligheden for at blive, hvor de er.
“Det store flertal ønsker faktisk at blive, hvor de er. En af grundene til, at migration skal med i en klimaaftale er at støtte folk, der vil blive”, forklarer hun
“Effektiv reduktion af drivhusgasser og tilpasningsstrategier er en måde at hjælpe mennesker til ikke at flygte”, tilføjer hun.
Hvis der ikke længere er andre muligheder for folk end at forlade hjemmet, skal det foregå i sikkerhed og med værdighed. Migration er desværre i langt de fleste tilfælde kaotisk.
Det har vi set i Europa for nylig, men de fleste flygter faktisk internt eller til andre fattige lande, og det kan også skabe udfordringer.
Det sker eksempelvis, når folk flygter til urbane områder, som ikke har kapacitet til at modtage de mange tilflyttere.
“Vi ser, at mennesker bevæger sig fra usikre steder til andre usikre steder. Der er mere og mere pres på byområder, der i forvejen ikke er bæredygtige”, siger Dina Ionesco.
Derfor er planlægning en nøgle til at undgå “negativ migration”, som det hedder.
“Det handler om at planlægge frem for at kurere. Hvis man planlægger migrationen bedre er der færre omkostninger til Loss and Damage”, lyder det fra Dina Ionesco.
De allermest udsatte er dog de, der ikke har muligheden for at flygte fra katastrofer. “Der er mange, der ikke kan flygte, fordi de kræver nogle midler. De, der ikke kan flygte, er de mest sårbare. Vi kalder dem de fangede mennesker (“trapped people”)”, fortæller hun.
