Ifølge Jeff Salter, Coops Direktør for Udvikling og Ansvarlighed er kaffe det råstof som næst efter olie har flest mellemhandlere. Kaffe er et sæsonprodukt men konsumeres af forbrugerne året rundt, og mellemmænd spekulerer i at opkøbe kaffen i dyrkningssæsonen, når udbuddet er stort og prisen lav, og videresælge den udenfor sæsonen, når udbuddet er langt mindre og prisen højere. Derved medvirker kaffespekulanterne til at øge prisen på kaffe uden nogen form for værdiforøgelse af produktet.
Der er derfor meget vundet for en stor detaillist som Coop ved at droppe de mange mellemled, opkøbe de rå kaffebønner direkte fra kaffefarmerne, og selv stå for ristning, malning og pakning af kaffen i dyrkningslandet. For de kaffeproducerende lande er der ligeledes meget vundet ved at fastholde den værdiforøgende forarbejdning af de rå kaffebønner i hjemlandet.
Læs også Coop og IFU i nyt samarbejde med kaffeproducenter i Kenya
Etableringen af kafferisteriet African Coffee Roasters
Coop har haft kaffe fra Afrika i sortimentet i mange år, inden virksomheden tidligere i år i samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og kenyanske kaffekooperativer åbnede det første kafferisteri ”African Coffee Roasters” godt 30 km. fra Nairobi.
De første containere er på vej og forventes at være i butikkerne herhjemme om godt en måned. Kaffen ristes, males og pakkes i Kenya, i lokalt produceret emballage. Coops størrelse gør, at man med stor sikkerhed kan garantere en rimelig afsætning af kaffen, og det har givet en vis manøvrefrihed, og en rimelig sikkerhed for at investeringen nok skal tjene sig hjem. Der er i dag 35 ansatte på kafferisteriet og ledergruppen på seks er sammensat at fire lokale, en dansker og en amerikaner.
De kaffebønder Coop samarbejder med er sikret afsætning af deres afgrøder, og det at værdikæden er væsentligt kortere end normalt, giver mulighed for at Coop kan betale en pris, som ligger over den lokale markedspris. Coop afregner endvidere kontant ved levering, i modsætning til den almindelige procedure hvor kaffebønderne først modtager deres betaling, når opkøberne har videresolgt kaffen, og derved alene bærer hele den økonomiske risiko.
Udfordringer og fordele
Ifølge Jeff Salter har der været masser af udfordringer undervejs, blandt andet en lokal disputs om hvor kafferisteriet skulle placeres. Coop ønskede en placering nær udskibningshavnen i Mombasa, mens de lokale myndigheder i kaffedistrikterne insisterede på at risteriet blev placeret der.
Coop fastholdt sin beslutning, hvilket betød at de lokale myndigheder i kaffedistrikterne nægtede at udstede de nødvendige tilladelser, så kaffekooperativerne kunne blive medejere af risteriet. Kafferisteriet er derfor i dag ejet 80% af Coop og 20% af IFU, men Jeff Salter understreger at Coop stadig arbejder for at kaffekooperativerne på sigt skal have medejerskab, ligesom der, inspireret af den danske kooperativtanke, vil blive udbetalt udbytte når der er overskud, baseret på hvor stor en andel de enkelte kaffekooperativer leverer.
Kafferisteriet er placeret i en af de såkaldte ”Export processing zones” (EPZ), hvilket giver Coop visse afgiftsnedsættelser.
Men ifølge Jeff Salter er fordelen ved at producere i en EPZ zone ikke så meget økonomisk, som det at man får adgang til rådgivning, om hvordan man som udenlandsk virksomhed manøvrerer i den jungle af regler, forordninger og tilladelse, som er nødvendige for at producere og eksportere fra Kenya.
CSR, værdier og ansvarlighed
Coop har som de fleste større danske virksomheder en CSR eller Ansvarlighedsstrategi, men Jeff Salter forklarer, at Coops opbygning som kooperativ gør, at ansvarlighedstanken i høj grad er en del af Coops underliggende værdigrundlag. Strukturen i Coop er med til at holde værdierne levende, fordi ledelsen overfor medlemmerne skal kunne forsvare for ikke bare de økonomiske men også de etiske konsekvenser af deres beslutninger.
Jeff Salter bruger ordet kommerciel ansvarlighed og understreger at Coop driver en forretning som også for ”African Coffee Roasters” vedkommende skal være rentabel. Det drejer sig om, at drive sin forretning ordentligt, at behandle sine partnere ansvarligt, og det kan, ikke kun fra en etisk betragtning, men også i høj grad fra en kommerciel, betale sig.
Hvis Coop lykkes med at afsætte den forventede mængde kaffe opnår man break even allerede i 2017 og muligvis et lille overskue, så der kan betales udbytte til kaffeproducenterne. Kafferisteriets kapacitet er fem gange større, end den mængde der forventes afsat i år, så der er rige muligheder for at ekspandere både på det danske og de udenlandske markeder.
Udviklingsmuligheder
Ifølge Jeff Salter kan forretningsmodellen kopieres til andre produktgrupper og nævner, at man i supermarkedskæden Nakumatt i Kenya, kan finde dansk marmelade fra ”Den gamle fabrik”. Noget af en absurditet i Afrika, hvor uendelige mængder af frugt rådner op, fordi der mangler forarbejdningskapacitet. Den største udfordring for at udvide til andre produktområder er at finde egnede lokale partnere, Coop har uden held gennemsøgt Kenya efter egnede partnere indenfor frugtforarbejdning, så derfor er eneste alternativ at starte op selv i forventning om at tiltrække lokale partnere, når forretningen har bevist sin bæredygtighed.
Coop har mødt meget skepsis lokalt i forbindelse med etableringen af ”African Coffee Roasters”, men som Jeff Salter siger, så er det bedste svar på omverdenens skepsis simpelthen at lykkes!
Se NTV nyhedsindslag om African Coffee Roasters her