COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
Et af de helt centrale emner ved forhandlingerne om biodiversitet, der starter d. 4. december i Cancún, vil være de tyve mål for den globale natur, som verdens nationer blev enige om i 2010.
De er kendt som Aichi-målene og skal være opfyldt i 2020, men det ser sløjt ud med flere mål her tre år før fristen.
Derfor håber danske NGOer, at naturtopmødet i Cancún kan sætte mere fart i procesessen.
Ann Berit Frostholm fra Danmarks Naturfredningsforening deltager på vegne af 92-gruppen i topmødet under FN’s Konvention om biodiversitet, der er kendt som COP13.
Hun peger på, at der skal en større indsats til, hvis målene skal blive realiseret, da nogle helt centrale målsætninger halter.
”Det er meget problematisk med den nedadgående kurve for levesteder og arter. Med bevaring og genopretning er der ingen fremskridt at spore”, forklarer hun.
Flere parter i forhandlingerne kalder ligeledes til handling.
”Mens vi byder bestræbelserne og handlingerne, der allerede er fuldført, velkommen, (…) er vi dybt bekymrede over den utilstrækkelige fremgang med at gennemføre den strategiske plan for at indfri de fleste af Aichi-målene for biodiversitet”, lyder det i det overordnede mandat, som EU's medlemslande tager til forhandlingerne med.
EU har sin egen strategi for 2020 baseret på de 20 Aichi-mål, men her går det også ret trægt med at omsætte ordene til virkelighed.
Generelt er den globale natur i et sørgeligt forfald, og det fortsætter heftigt ned ad bakke på trods af bestræbelserne på at bremse udviklingen.
Det er faktisk noget af en skrækhistorie. Forskere taler om den ”sjette masseuddøen”, fordi dyr og deres levesteder forsvinder i en fart, der ikke er set i millioner af år.
Et af formålene med det trettende møde mellem de mange stater, der har tiltrådt Konventionen om biodiversitet, er netop at evaluere fremdriften med Aichi-målene og diskutere muligheder for at øge indsatsen.
20 mål for 2020
De 20 Aichi-mål blev vedtaget i 2010 i en samlet pakke med titlen Den Strategiske Plan for Biodiversitet. Målene spænder vidt, men i kort form handler de om at beskytte og bevare naturmangfoldigheden, sørge for at alle får glæde af gevinsterne af den samt samarbejde og støtte i bestræbelserne på at gennemføre planen.
Ann Berit Frostholm mener, at planen trods alt har haft en positiv effekt.
”Der er blevet vedtaget nationale handlingsplaner, og den sætter rammer for arbejdet med biodiversitet”, forklarer hun.
Hun nævner samtidigt, at det ser ud til, at målet om at beskytte 17% af landarealet bliver opfyldt.
Det er dog ikke ligeligt fordelt, nævner hun. Her halter eksempelvis EU efter.
Ellers ser det sort ud med nogle af de helt centrale punkter i planen. Der er eksempelvis ingen fremgang at spore, når det gælder udfasning af statslig støtte til aktiviteter, som skader naturen. Heller ikke i bestræbelserne på mindst at halvere tabet af naturhabitater går det fremad.
Samtidigt går det direkte den forkerte vej med at reducere ødelæggelse og indhug i naturområder. Det samme gælder målet om at beskytte de mest truede dyrearter.
Det fremgår af Global Biodiversity Outlook 4, en statusopgørelse for fremgangen med strategien, der udkom før seneste topmøde i 2014.
EU's egne 20 handlinger halter
En af de væsentlige spillere i forhandlinger er EU, da USA ikke har tilsluttet sig Konventionen om biodiversitet. EU har med udgangspunkt i Aichi-målene vedtaget en egen strategi for biodiversitet, der ligeledes rækker frem til 2020.
Strategien består helt konkret af 6 mål og tyve ”handlinger”, som svarer nogenlunde til de tyve Aichi-mål.
Her ser det heller ikke lyst ud med centrale elementer.
”Sammenlignet med graden i 2010 er tabet af biodiversitet og forringelsen af ydelser fra økosystemer fortsat”, lyder dommen i EU’s egen midtvejsvurdering af målsætningerne.
Hvad angår indsatsen for den internationale naturmangfoldighed er der også et stykke vej igen. EU og medlemslandene var halvvejs i forløbet endnu ikke kommet op på den lovede støtte til udviklingslandes naturstrategier.
Rapporten nævner også, at EU’s store pres på naturen ikke kun foregår indenfor Europas grænser. EU’s samlede fodaftryk er over dobbelt så stort som regionens eget udbud af biologiske ydelser.
Det betyder, at EU’s 28 medlemslande også medvirker til at forringe og ødelægge natur langt uden for grænserne. Her er EU heller ikke kommet helt i mål, vurderer rapporten.
Der bliver dog arbejdet på sagen i Bruxelles. En lovpakke om cirkulær økonomi, der skal mindske ressourceforbruget, er blevet vedtaget, og torsdag kunne Kommissionen offentliggøre et udkast til en strategi for bæredygtig udvikling i Europa baseret på FN’s verdensmål.
Mainstreaming og handlingsplaner
Mange håber, at topmødet i Cancún kan skrue tempoet op i arbejdet med at realisere de store målsætninger i 2020. Der er flere forslag til forbedringer.
De mexicanske værter har gjort mainstreaming til hovedtema for topmødet. Det betyder, at hensynet til biodiversitet skal bredes ud til flere sektorer, så det ikke blot er et ansvar for miljøministre verden over. Det mellemamerikanske land har selv foreslået fire relevante sektorer: landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme.
Danmark og EU tager til mødet velvillige overfor denne tilgang, men ønsker, at flere sektorer skal bidrage.
Det samme gør sig gældende for Danmarks Naturfredningsforening og 92-gruppen. Her anbefaler man ligeledes at stille krav om, at alle lande vedtager handlingsplaner for at opfylde målsætningerne inden næste store topmøde i 2018.
Desuden opfordrer miljøorganisationerne til at øge støtten til fattige landes indsats for at redde klodens naturrigdom.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
