EU’s klimakommissær Miguel Arias Cañete er allerede ved at skrive historien om den internationale klimaaftale, der blev vedtaget i Paris i lørdag.
De sidste dage kom en ny alliance på banen, tilsyneladende ud af intet. Det mest velbesøgte pressemøde, som undertegnede deltog i var netop med denne alliance, kaldet ”High Ambition Coalition”.
Efterfølgende kom Marshalløernes udenrigsminister, Tony de Brum, styrtende ud fra pressecentret på flugt fra en hær af journalister. Ja, den nye koalition vakte opsigt i konferencecentret i det nordlige Paris.
Men ifølge klimakommissæren var der intet nyt eller tilfældigt ved den ambitiøse koalitions entré ved COP21.
”High Ambition Coalition var Europa og dets allieredes store plan, der blev planlagt gennem året. Det er en gruppe af udviklede- og udviklingslande, som ændrede spillet i Paris”, sagde den spanske kommissær.
Ifølge spanieren har EU arbejdet intenst på at samle de forskellige lande i en fælles indsats for en ambitiøs klimaaftale i Paris. Ja, han trækker tråde tilbage til FN-topmødet i Durban i 2011, og takker den tidligere danske klimakommissær, Connie Hedegaard, for der at have allieret sig med de progressive u-lande.
Det ændrede billedet i Paris, mener Cañete.
”Koalitionen bragte de største spillere sammen med de mindre udviklingslande. Pludseligt handlede det ikke mere om udviklede mod udviklingslande. Det handlede om de villige mod de uvillige. Og ingen ville ses som de uvillige”, fortæller han.
Både USA og Brasilien – som den eneste repræsentant for de store vækstøkonomier – deltog i koalitionen. Brasilien meddelte sin støtte til sammenslutningen et par dage før afgørelsens time, og der var mange, der betragtede dette som et træk, der ændrede slagets gang i Paris.
EU vil ikke øge ambitioner
Det er ikke alle, der er lige enige i, at EU ligefrem var helten ved forhandlingsrunden i Paris. Flere organisationer kritiserer unionen for ikke at bevæge sig nok, selvom der var mulighed for det.
EU har allerede nået sit mål for reduktioner af drivhusgasser i 2020 under Kyoto-protokollen. Alligevel kom der ikke nye mål på bordet i Paris.
”EU lignede ofte den tandløse tiger i forhandlingerne. Man kom til Paris med meget lidt troværdighed, paralyseret af interne uenigheder og med det svage mål for 2020 allerede indfriet”, siger Stefan Krug fra Greenpeace.
EU var ligeledes fuldstændigt urokkelig i fastholdelsen af målet for 2030. Derfor ønskede man ikke en bindende mekanisme, der kan sørge for, at alle de frivillige bidrag bliver mere ambitiøse. Nationernes løfter om reduktion af de klimaskadelige gasser vil få temperaturen til at stige med 3 grader i dette århundrede.
Der er derfor behov for, at der strammes op, hvis målet om at holde temperaturen under 2 grader skal indfries. Men i aftalen er kun en vurderingsmekanisme hvert femte år, der ikke indeholder et bindende krav om at øge ambitionen.
”Det giver de store forurenere en 15 år lang ferie”, siger Asad Rehman fra Friends of the Earth International.
EU fastlagde sit mandat i september måned. Det foregik ved et ministerrådsmøde, hvor unionens 28 ministre deltog.
Strukturen i unionen gør, at EU kan have meget svært ved at rykke sig i forhandlingssituationen, da alle ministrene skal tages med på råd.
En ny regering i det kulafhængige Polen har ligeledes signaleret, at en ambitiøs klimaaftale ikke er ønskescenariet i det centraleuropæiske land.
Margrethe Auken nævner i Paris, at det er vilkårene for EU, men hun mener, at man kunne have sendt et signal om, at man tager hjem og arbejder på et nyt mål.
Støtter ikke længere opgør med fossile brændstoffer
Det var også Polen, der fik EU’s mandat til forhandlingerne udvandet tidligere på året. Her har man hidtil haft et mål om decarbonization – et opgør med brug af fossile brændstoffer.
Det blev i september ændret til det mindre veldefinerede klimaneutralitet. FN’s Klimapanel ahr ellers beregnet, at man skal have en fuld udfasning af fossile brændstoffer i 2030 for at holde temperaturstigningen under de 1,5 grader, som er indskrevet i aftalen.
”EU modsiger sig selv ved at tale om behovet for høje ambitioner og samtidigt være imod tekst om fuld decarbonization og flere udledningsreduktioner inden 2020”, siger Wendel Trio fra Climate Action Network.
Decarbonization figurerede længe i udkast til Paris-aftalen, men blev til sidst erstattet af et mål om neutralitet mellem udledninger og lagring af kulstof.
EU har således fået en del kritik gennem de to ugers klimaforhandlinger i Paris, men det er vel forventeligt, når man selv udtaler, at man har den mest ambitiøse klimapolitik.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
