FN’s årlige klimakonference, COP23, er netop afsluttet. For udefrakommende har det på mange måder været en småkedelig affære med meget tekniske forhandlinger om udmøntningen af den Parisaftale, som blev vedtaget i 2015.
Men for os der ser det indefra, er der et vigtigt resultat, der skal fejres; nemlig at landene fik vedtaget en Gender Action Plan for 2017-2019. Planen skal følge op på landenes forpligtelser til at tænke kvinders og pigers særlige sårbarhed, behov og ikke mindst evner til at skabe forandringer ind i alle typer af klimapolitikker og programmer. Både når det handler om udledning af drivhusgasser, men lige vigtigt også når det handler om tilpasning til effekterne af klimaforandringer, som mange steder i verdens fattigste lande allerede rammer hårdt.
Klima og ligestilling
Kvinder og piger i udviklingslande oplever nemlig klimaforandringer anderledes end mænd og drenge. For eksempel er det ofte kvinderne i en familie, der henter vand – og ved tørke bliver de tvunget til at gå endnu længere end de plejer. Det går ud over deres skolegang, som der så ikke er så meget tid til. Ligesom de er i større risiko for seksuelle overgreb på turen frem og tilbage til brønden.
Verdens allerfattigste lande er allerede ramt hårdt af klimaforandringerne – og alt peger på, at de også i de kommende årtier bliver disproportionalt hårdt ramt. Og i disse lande er det samtidig piger og kvinder, der rammes hårdest – ikke bare fordi det er dem der skal hente vand. Men også fordi de i forvejen får mindre at spise end drenge og mænd. Og er der mindre mad til alle, får de altså allermindst. Og når familier bliver for fattige til at sende alle deres børn i skole, ved vi allerede nu, at det først er pigerne, der trækkes ud af skolen. Det mønster forværrer klimaforandringerne.
Men piger og kvinder er ikke bare sårbare ofre. De er stærke forandringsagenter – hvis de får mulighederne for det. Alt forskning og erfaring bekræfter, at når piger og kvinder får mulighed for at få en uddannelse og et arbejde – så bidrager de langt mere end mænd og drenge til både deres familiers og samfunds positive udvikling. Men at være stærke forandringsagenter fordrer, at piger og kvinder får seksualundervisning, adgang til moderne præventionsformer og sikre aborter.
Klima og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
Sex & Samfund deltog igen i år i klimatopmødet med budskabet om at tænke seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ind i både problemanalyserne og løsningerne på klimaforandringerne. Sammenhængene og problemerne er klare:
Piger og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed er i fare, og deres rettigheder bliver krænket, når tsunamier og flodbølger ødelægger alt inklusiv apotekerne, hvor de kan få deres prævention udleveret, og de veje som ellers skulle føre dem sikkert til fødselsfaciliteter. Eller når de udsættes for seksuelle overgreb under flugt fra klimaforandringer.
Samtidig betyder mangel på seksualundervisning, prævention og sikker abort, at piger og kvinder i mange lande får flere børn, end de og deres partnere ønsker sig. Med mange børn følger mange munde at mætte, sende i skole, passe på og flygte sammen med, og det gør det sværere at overleve og sikre et godt liv for familier, der lider under klimaforandringerne.
Ved at give alle piger og kvinder adgang til seksualundervisning, moderne prævention og sikker abort, kan vi komme et godt stykke af vejen mod bedre tilpasning af de klimaforandringer, der allerede er her, og dem der helt sikkert kommer.
En stærk indsats for ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er helt afgørende, hvis vi skal nå i mål med klimakampen og sikre en social, som økonomisk og klimamæssig bæredygtig udvikling, som sikrer alle – ikke mindst piger og kvinder i verdens allerfattigste lande – en langt bedre fremtid.
Tania Dethlefsen er vicegeneralsekretær i Sex & Samfund