Vestsaharas folk saharawierne er tålmodige. De har blandt været igennem en invasion og krig mod Marokko fra 1975 til 1991, og de har ventet lige siden på den folkeafstemning om uafhængighed, som de blev lovet som en del af den efterfølgende våbenhvile.
Igennem årtier har de kæmpet en brav kamp mod kolonistyret og de lande og firmaer som handler med det, heriblandt flere danske firmaer.
Men saharawierne har brug for tydelige tegn på at fredsprocessen skaber resultater og at folkeafstemningen bliver til noget. Der er nemlig mange tegn på, at især unge saharawier, der er født og opvokset i flygtningelejre i ørkenen i nabolandet Algeriet, er trætte af fredsprocessens inerti.
De ønsker at droppe våbenhvilen og gå i krig for at genvinde deres land.
Forståligt nok, når de enten lever i eksil, i telte og jordhuse med bliktage i flygtningelejre i ørkenen i Algeriet, eller under et marokkansk kolonistyre som Amerikanske Freedom House betragter som mere undertrykkende og mindre frit end Saudi Arabien.
Flotte ord uden politisk handling
Jeremy Corbyn har igennem årtier har støttet saharawiernes ofte glemte konflikt. Der er derfor en god chance for at han, som en eventuelt kommende britisk premiereminister, både ville og kunne skaffe resultater i deres kamp for frihed.
Storbritannien er trods alt stadig en slags lille stormagt, militært og økonomisk, og landet har en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, der gentagne gange har hindret FN i at have en mere positiv og pro-aktiv rolle i forhold til Vestsahara-konflikten.
Den nuværende konservative britiske regerings politik i forhold til Vestsahara er dog meget lig de fleste andre vestlige landes, nemlig at man taler om menneskerettigheder, men fortsætter med at handle med det marokkanske kolonistyre, der sælger løs af Vestsaharas fosfat, vindenergi og andre naturresurser.
”På tide at vi handler”
Hvis Corbyns ord og handlinger i forhold til Vestsahara som menigt medlem af det britiske parlament står til troende, burde der dog komme helt andre boller på suppen hvis han bliver premiereminister.
Det varede ikke længe, efter han blev valgt til parlamentet tilbage i 1983, før han brugte sin taletid som parlamentsmedlem til at sætte fokus på Vestsahara, og samtidigt presse respektive udenrigsministre til at gøre noget for at få den lovede folkeafstemning i stand i hvad han kalder ”Afrikas sidste koloni”.
Ikke mindst fordi han mener at Marokko saboterede fredsaftalen, og at alternativet er en ny krig mellem saharawierne og Marokko.
Og så sent som i 2014 var han en del af en britisk delegation, der besøgte de besatte områder i Vestsahara, hvor han selv på nært hold oplevede, hvordan marokkansk politi med vold og magt opløste en fredelig demonstration.
”Uretfærdigheden i Vestsahara er blevet ignoreret i al for lang tid. Det er på tide, at vi handler”, fortalte Corbyn efterfølgende.
Urokkelig støtte
Polisario, som FN betragter som den legitime repræsentant for saharawierne, ser da også Corbyn som en mangeårig støtte, og en mand som vil kunne gøre en positiv forskel for deres sag som premierminister.
”Især fordi han har været vores klart mest urokkelige støtte i kampen for Vestsaharas uafhængighed i det britiske parlament”, fortæller Polisarios repræsentant i Danmark, Mohamed Limam Mohamed Ali, der var Polisarios repræsentant i London mellem 2012 og 2017 og har mødt Corbyn ved flere lejligheder.
Det næste valg i Storbritannien skal holdes senest i 2022. Labour har for det meste været foran i meningsmålinger siden midten af juli.
Folketinget vedtog i 2016 enstemmigt et beslutningsforslag, der blandt andet fraråder danske offentlige institutioner og firmaer at handle i og med den marokkanske koloni Vestsahara. Et forslag til folketingsbeslutning om at anerkende Afrikas sidste koloni Vestsahara som en selvstændig stat, og at arbejde for en fælles anerkendelse i EU-regi i 2015 blev ikke vedtaget.
***
Jeg har givet Jeremy Corbyn mulighed for at svare på spørgsmål om Vestsahara til denne artikel, uden at jeg har modtaget svar.
