Poliomyelitis (børnelammelse)
Polio en smitsom virussygdom forårsaget af et såkaldt enterovirus – det vil sige en virus, der formerer sig i tarmen og smitter via en fækal-oral transmission. Der findes tre subtyper af virus, kaldet 1, 2 og 3.
Det er ikke alle patienter, der får polio, der oplever lammelser, men hos nogle er lammelserne varige – i værste tilfælde rammer de vejrtrækningsmusklerne, hvilket kan være dødeligt.
Polio var en frygtet sygdom, der viste sig som epidemier indtil begyndelsen af 1960’erne, hvor der blev udviklet to vacciner, som man siden med held har brugt til at vaccinere verdens børn.
I 1988 besluttede verdenssamfundet at forsøge at udrydde sygdommen, og antallet af tilfælde på verdensplan er faldet med mere end 99 rpocent fra 350.000 tilfælde i 125 lande i 1988 til kun 112 tilfælde forårsaget af vild poliovirus i Pakistan og Afghanistan i 2020.
Indsatset har betydet, at subtype 2 og 3 er forsvundet, mens der i 2021 blot har været to tilfælde af type 1 i januar og ingen siden.
Kilder: Statens Serum Institut og medicin.dk – borger
Der har ikke været megen opmærksomhed omkring kampen for at udrydde polio under hele coronapandemien. Forståeligt nok, for sygdommen var jo næsten forsvundet, og der blev kun fundet nye tilfælde af polio i to lande: Pakistan og Afghanistan. Men sandheden er, at det ikke stod så godt til i disse to lande. Situationen havde således ikke bedret sig mærkbart, de sidste tre år op til coronatsunamien ramte.
Mens vi i 2019 kunne fejre, at det var tre år siden det sidste poliotilfælde var fundet i Afrika, så blev der hvert år fundet 50-100 tilfælde af polio i Pakistan og Afghanistan om året, og det er fortsat under coronapandemien – i 2020 fandt man alene 67 tilfælde i Pakistan og 45 i Afghanistan. Ydermere fandt man poliovirus i spildevand i de fleste provinser i begge lande. Et sikkert tegn på, at virus cirkulerede bredt i befolkningen.
Læs også: Den sidste kilometer til en verdensomspændende udryddelse af polio er lang, meget lang
Årsagerne til, at man ikke kunne få skovlen under disse to virusreservoirer, var flere. Dels uduelig ledelse af vaccinationskampagnerne, især i Pakistan, der gjorde, at der altid var en gruppe af børn, som ikke blev vaccinerede under kampagnerne. Der var også stærk modstand mod vaccination blandt visse befolkningsgrupper, hvilket sågar har resulteret i enkelte mord på vaccinatørerne, og så var der måske også en vaccine, der ikke ydede den beskyttelse, man normalt forventer. Dette kunne skyldes tilstedeværelsen af andre polio-beslægtede vira, som hæmmede vaccinens effektivitet.
Til gengæld var rapporteringssystemet, der blev brugt i polioprogrammer overalt i verden, en stor succes. Samme rapporteringssystem har i øvrigt også vist sig særdeles værdifuldt ved andre epidemier, for eksempel ved ebola i Vestafrika i 2014-2016.
Hvad angår kampen mod polio i Afghanistan, skal det nævnes, at Taliban – heldigvis – ikke er modstandere af vaccination, hvilket har betydet, at polioprogrammet har kunnet operere på tværs af kampzoner. Det samme har været tilfældet for polioindsatsen andre steder, som i Colombia og på Sri Lanka, hvor det lykkedes at forhandle om Days of Tranquility, hvor de stridende parter accepterede at holde våbenhvile, på de dage børnene blev vaccineret.
Frygt for tilbageslag under corona
Da coronaen gjorde sit indtag i de to endemiske, altså hvor virus cirkulerer vedvarende, lande, var vi mange, der forventede, at det ville betyde endnu et tilbageslag for poliokampagnen. Oveni kom så den amerikanske beslutning om at trække tropper ud af Afghanistan og Talibans gradvise fremmarch, der er kulmineret de seneste dage med indtagelsen af hovedstaden Kabul. Der var derfor flere grunde til, at polioprogrammet og det globale sundhedsparnas frygtede, at poliosmitten ville eksplodere, når det blev vanskeligere at gennemføre vaccinationskampagnerne og nå ud til de uvaccinerede børn.
Godt nok var de ansvarlige organisationer på forhånd i tæt kontakt med Taliban og opnåede enighed om, at man kunne vaccinere alle børn, der blev bragt til moskeen på vaccinationsdagene. Men Taliban ville ikke tillade hus til hus-kampagner, fordi bevægelsen var bange for, at det kunne udnyttes til at kanalisere oplysninger til de amerikanske tropper, som ville bruge dem til målrettede droneangreb. Denne frygt må formodes at forsvinde, nu hvor amerikanerne helt har forladt Afghanistan, men det vides ikke, om bevægelsen har tænkt sig at fastholde forbuddet mod hus til hus-vaccinationskampagner.
Men overordnet frygtede de internationale vaccinationsorganisationer, at coronaens indtog ville sætte poliokampagnen på vågeblus, og at smitten derfor ville stige.
WHOs ugentlige poliovirus-opdatering pr 4 august 2021
Foto: WHO
Som det fremgår af figuren til højre, skete der noget helt andet – og for mange eksperter helt overraskende. Der er kommet færre poliotilfælde. Ja, udviklingen har været markant. Der er kun registreret to tilfælde i år – ét i hvert af de to lande.
Det sidste tilfælde i år var den 21. januar 2021, hvor den 28 måneder gamle Baitullah fra Baluchistan-regionen i det nordlige Pakistan på grænsen til Afghanistan udviklede lammelser af begge ben. Baitullah var ikke vaccineret.
Det er nærliggende at formode, at man på grund af den uro, corona har ført med sig, ikke længere anmelder nye tilfælde, men der er mange indicier på, at dette ikke er tilfældet, og at tallene er reelle. For eksempel har man i begge lande overvågningssystemer, der indsamler anmeldelser af alle tilfælde af lammelser hos børn, der efter modtagelse derpå analyseres for polio. Forekomsten af ikke-polio lammelse hos børn ligger ret konstant og udgør derfor en såkaldt ”gold standard” for systemerne. Siden corona har man imidlertid kun oplevet et beskedent fald i antallet af anmeldelser generelt, hvilket peger på, at det ikke er manglende indrapporteringer, der er skyld i de få registrerede poliotilfælde.
Desuden har man – ligeledes i begge lande – et overvågningssystem af spildevand, hvor spildevand fra en række lokaliteter regelmæssigt undersøges for forekomsten af poliovirus. I tidligere år har man fundet poliovirus i mange distrikter i begge lande, men i år har der været et markant fald i fund af virus. Således fandt man i andet trimester af 2021 kun poliovirus i 5 procent af alle prøver mod 27 procent i det foregående trimester. For 2020 var tallet 53 procent, viser tal fra polioprogrammets informationssystem, der er til rådighed for programmets aktører.
Dertil kommer, at den genetiske variation er aftagende. Det vil sige, at de vira, man har fundet, er tættere beslægtet med hinanden, end man tidligere har set. Sådanne fund tolkes som, at vaccinen sætter ”virus under pres”. Lignende udvikling så man, både da poliovirus type 2 og poliovirus type 3 blev udryddet i henholdsvis 2015 og 2019. I dag er der kun type 1 tilbage.
Hvorfor mon?
Det er stadig meget usikkert, hvad årsagen til det markante fald i antallet af poliotilfælde skyldes.
Eksperterne peger på flere forhold, som må have spillet ind, herunder adskillige forhold der knytter sig til coronaudbruddet. Dels er der restriktionerne, der som centrale elementer i coronabekæmpelsen førte til en reduktion af rejser og begrænset bevægelighed og dermed til færre direkte personkontakter og sociale interaktioner. Kampagnen for bedre hygiejne med håndvask og afspritning gav ligeledes virus dårlige betingelser for at sprede sig, ligesom ”social distancing” og brugen af mundbind har ført til færre personkontakter. Hertil kom, at de mange vaccinationskampagner samt de tidligere udbrud af polio betød, at færre børn var modtagelige for infektion med polio.
Måske får man aldrig helt klarhed over, hvad den positive udvikling skyldes. Men man kan håbe, at udviklingen fortsætter, til polio er udryddet.
Bjørn Melgaard er læge og tidligere chef for WHO’s vaccinationsprogram.
