Der var god gang i både dansk og international økonomi, da regeringen i august sidste år lancerede sit finanslovsforslag for 2020. Så stor var optimismen, at regeringen kunne annoncere, at den danske udviklingsbistand i 2020 ville stige med cirka 500 millioner kroner – alene på grund af den forventede stigning i 2020 i den danske bruttonationalindkomst (BNI).
Stigningen skyldtes altså ikke, at regeringen ønskede at hæve den danske udviklingsbistand ud over de 0,7 procent af BNI, som den blev sat ned til under de borgerlige regeringer 2015-19. Men regeringen fortalte begejstret om, hvordan den ville bruge de ekstra midler til at øge den grønne bistand i 2020.
Men så kom coronakrisen, og den har vendt op og ned på udsigten for dansk økonomi. I slutningen af maj anslog Finansministeriet i sin seneste økonomiske redegørelse, at der i stedet for vækst ligefrem er udsigt til et fald i dansk økonomi i 2020.
5,25 procent skønner Finansministeriet, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) vil falde i år. BNP er teknisk set lidt anderledes end BNI, som ligger til grund for størrelsen af den danske bistand, men udviklingen i BNP og BNI følges stort set ad, og derfor må der forventes et lignende fald i BNI, fastslår Søren Hove Ravn, lektor ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.
900 millioner kroner + 500 millioner kroner
Hvis regeringen fastholder sin nuværende kurs og står fast på, at bistanden ikke skal hæves fra de nuværende 0,7 procent, så betyder det, at der skal barberes næsten 1,4 milliarder kroner af den udviklingsbistand, der blev vedtaget med finansloven for 2020. For hver procent, det danske BNI falder – eller stiger – påvirkes udviklingsbistanden med ca. 170 millioner kroner.
Det forventede fald i dette års BNI på 5,25 procent medfører derfor et fald i bistanden på op mod 900 millioner kroner. Oven i det skal altså lægges de cirka 500 millioner kroner, som blev tillagt udviklingsbistanden på finansloven for 2020 som følge af den vækst, der på dét tidspunkt var forventning om.
Dette regnestykke bekræftes af lektor i økonomi Søren Hove Ravn over for Globalnyt, der også har bedt Udenrigsministeriet kommentere tallene. Det skete den 29. maj, men Udenrigsministeriet har i skrivende stund endnu ikke svaret – endsige kvitteret for at have modtaget spørgsmålet.
Er de 0,7 procent til forhandling?
De voldsomme besparelser på den danske 2020-bistand på mere end 8 procent kan afværges, hvis regeringen er parat til igen at hæve den danske bistand fra de 0,7 procent, som er dét mål, FN anbefaler som minimum.
Men udviklingsminister Rasmus Prehn har i sit første år på posten gentagne gange understreget, at tiden endnu ikke er moden til at hæve niveauet. Og dét synspunkt har han fastholdt gennem hele corona-krisen. Senest i et interview i Udenrigsministeriets eget Magasinet 360’s juni-udgave, hvor Rasmus Prehn ganske vist fastslår, at ”corona-krisen kalder på international solidaritet,” men hvor han også på spørgsmålet, om det betyder, at den danske bistand nu igen skal stige, svarer, at ”når vi er på det niveau, vi er nu, så er det jo, fordi Lars Løkke-regeringen skar voldsomt ned. Vi overtager så det niveau, og det kan vi godt være stolte af. Kan man så ønske sig mere? Ja, det kan man. Kan man navnlig som socialdemokrat ønske sig mere? Ja, det kan man da i den grad. Men jeg ved også godt, at det er svært at gøre, når vi som nu står i en krisesituation, der rammer hele den danske økonomi, og hvor det virkelig bliver knapt med midler på mange andre områder.”
Besparelser kommer oven i ”corona-milliarden”
Hvis der skal barberes næsten 1,4 milliarder kroner af de budgetterede tilsagn om udviklingsbistand på dette års finanslov, kommer Udenrigsministeriet og politikerne på hårdt arbejde og bliver stillet over for svære valg. Øvelsen bliver ikke lettere af, at der allerede er skåret eller udskudt programmerede tilsagn på 1 milliard kroner. Det skete, da regeringen i slutningen af marts – med bred opbakning i folketinget – besluttede at bevilge 1 milliard kroner til akutte corona-indsatser primært i Afrika. Den milliard blev fundet ved at sætte blandt andet infrastruktur-, klima- og skatteprojekter i bero.
Nu kan der så være udsigt til, at bistand for yderligere 1,4 milliarder kroner skal udskydes, stilles i bero eller helt skæres bort, så “regningen” for corona-krisen til den langsigtede, programmerede danske bistand i alt kan komme til at løbe op i næsten 2,4 milliarder kroner alene i år.
Kattelem kan udskyde besparelser
Regeringen kan imidlertid vælge at betale regningen for corona-krisen over flere år ved at gøre brug af den mekanisme, der blev vedtaget i 2017 for at undgå, at udviklingsbistanden med kort varsel skulle sættes op eller ned. Dengang var udfordringen de meget uforudsigelige udgifter til at modtage flygtninge i Danmark. Mekanismen betyder, at 0,7 procent-målet ikke nødvendigvis skal nås hvert eneste år, men som gennemsnit over en treårig periode.
Det betyder med andre ord, at nogle af besparelserne kan udskydes til 2021-22. Det vil i givet fald betyde, den danske bistand i år kommer til at ligge over de 0,7 procent af BNI, men så til gengæld under 0,7 procent de kommende år. Det vil være historisk.
