”Danmark har tidligere været anset for lidt af en stormagt inden for global sundhed, men nu hvor en pandemi har placeret global sundhed øverst på dagsordenen, står vi lettere afpillet tilbage.”
Sådan lyder den kontante melding fra Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme og forsker i international sundhed ved Aarhus Universitet.
Det danske tilbagetog er ifølge Christian Wejse sket helt frivilligt og blev indledt tilbage i 2010:
”Da Danmark dengang med udviklingsminister Søren Pind i spidsen lagde en ny udviklingspolitisk strategi, blev sundhed mere eller mindre skrevet ud til fordel for andre og nye hensyn som vækst og beskæftigelse og stabilisering af skrøbelige stater. Og det har haft konsekvenser, blandt andet for dansk forskning i international sundhed,” siger han.
Danmark stod tidligere bag internationalt anerkendte flagskibsprojekter i Guinea-Bissau, Ghana, Tanzania og andre lande. Men siden 2010 og den nye strategi er Danidas forskningsmidler til sundhed stort set tørret ud, forklarer Christian Wejse.
”Og så er det, at vi stort set står afpillede tilbage i en situation, hvor man må ærgre sig over, at Danmark har skåret støtten til de forskningsmiljøer i Syd, der nu for alvor kunne have været aktiveret i bestræbelserne på for eksempel at udvikle en Covid-19 vaccine.”
Prehn: Vi skal have sundheden tilbage
Den danske udviklingspolitiske strategi fra 2010 blev afløst af nye strategier i både 2012 og 2017, men de havde heller ikke sundhed som prioritet. Det kan det imidlertid snart blive igen, varslede udviklingsminister Rasmus Prehn på et webinar tidligere på måneden:
”Inden coronasituationen tænkte vi måske ikke så meget over, hvor nødvendigt det er at arbejde meget mere dedikeret med sundhedsorganisationer og sundhedssystemer. Vi tænkte, at dét spor er nordmændene og andre meget stærke i, og så kunne vi lægge vores tyngde i et andet spor. Men vi er nok også nødt til at lægge noget mere tyngde i sundhed.”
Rasmus Prehn fortalte også, at arbejdet med en ny udviklingspolitisk strategi så småt er gået i gang og ventes afsluttet inden udgangen af 2021:
”2017-strategien er glimrende og bakkes op af et bredt flertal i Folketinget, men vi vil gerne have større fokus på lighed, på Afrika, klima og miljø og altså også sundhed,” sagde ministeren.
”Det handler ikke kun om penge”
Med store ekstrabevillinger til coronaindsatser er sundhed allerede kommet til at fylde mere i den danske udviklingsbistand. Men øget gennemslagskraft og flere resultater handler ikke kun om flere penge, understreger flere eksperter.
”Det, der tidligere gjorde Danmark til en stormagt inden for global sundhed og skabte gode resultater i en række udviklingslande, var vore bilaterale sundhedsprogrammer i lande som Ghana, Zambia, Tanzania, Bhutan, Uganda og Mozambique. Vi gav ikke blot penge, men var til stede med læger og andre sundhedsfolk,” siger Jørn Heldrup, læge med mere end 30 års erfaring fra sundhedsindsatser i udviklingslande, for Udenrigsministeriet, Verdenssundhedsorganisationen WHO, konsulentfirmaer og senest for Den Internationale Vaccine-alliance (GAVI), frem til 2012.
”De bilaterale sundhedsprogrammer gav os en særlig position i WHO, UNICEF, Verdensbanken og i de globale sundhedsfonde, fordi de danske synspunkter var solidt funderet på konkrete erfaringer fra ’maskinrummet’ i flere udviklingslande,” fastslår Jørn Heldrup.
”Jeg siger ikke, at Danmark igen skal til at yde bilateral sundhedsstøtte til adskillige udviklingslande, men hvis vi for alvor vil tilbage på sundhedsområdet, må vi finde en model, hvor vi kombinerer en øget støtte til de globale sundhedsorganisationer og -fonde med bilateral støtte til sundhed i mindst to til tre lande. Det er også bydende nødvendigt, at der igen ansættes folk med sundhedsbaggrund i Udenrigsministeriet,” anbefaler Jørn Heldrup.
En stemme fra maskinrummet
Andreas Bjerrum er en af de efterhånden ganske få Danida-udsendte sundhedsrådgivere. Han er læge, har boet og arbejdet syv år i Ghana og siden 2018 i Kenya, som er et par af de lande, hvor Danida har et solidt “brand” inden for sundhed.
”Det er mit indtryk, at det gode brand ikke kun skyldes de store summer, Danida har investeret, men også den tekniske støtte, rådgivere har bidraget med. Samtidig har jeg selv oplevet, hvor forskellige udfordringerne og mulighederne er i Ghana og Kenya, der udefra set ligner hinanden en del. Det understreger for mig vigtigheden af, at vi selv er til stede, hvis vi vil sikre os størst mulig effekt af de penge, vi giver,” siger Andreas Bjerrum.
