Corona-pandemien har været en økonomisk hård omgang på global plan. Lige nu er vi vidner til en økonomisk recession, som vi ikke har set det siden 1930’erne med den store Depression.
Ifølge OECD kommer verdensøkonomien til at skrumpe med intet mindre end seks procent i forhold til 2019 som følge af corona-nedlukningen, hvilket er et voldsomt fald.
Som led i den økonomiske brandslukning har avancerede økonomier spenderet helt op til 20 procent af bruttonationalproduktet på at få gang i økonomien igen efter nedlukningen.
Men udviklingslandene har ikke haft råd til at yde økonomisk førstehjælp ligesom de vestlige lande. Det har de ikke, fordi de typisk i forvejen har underskud på handelsbalancen og gældsforpligtelser til Vesten for ikke at tale om, at de også har korruption at slås med. Derfor er der kun ganske lidt at gøre godt med, når ”lortet brænder”.
Ingen vækst uden handel
Ud over at landene ikke har haft råd til at kickstarte økonomien, er der ifølge cheføkonom ved Nordea Helge Pedersen risiko for, at nedlukningen kan betyde, at investeringsaktiviteter og produktionen i udviklingslandene kan blive sat på standby eller sågar hjemtaget.
Det er der risiko for, fordi den globale forsyningsleverance har været for ustabil. Desuden har de vestlige landes grænser været lukket for den tredje verden, som dermed har ”sejlet i sin egen sø”.
Og uden de vestlige landes handel med udviklingslandene kan udviklingslandene ikke opretholde vækst og fremgang.
Hvis handlen med udviklingslandene går i stå, risikerer udviklingslandene at gå en fremtid i møde med tab af vækst og fremgang, hvorfor de kan blive sat 30 år tilbage i deres udvikling ifølge Helge Pedersen. Det er nemlig handlen med udviklingslandene der skal sikre velstandsstigninger, hvorfor det er globaliseringen disse lande lever af. Det har vi allerede set i Kina og til dels Indien, Brasilien og Sydafrika, hvor millioner af mennesker er blevet løftet ud af fattigdom.
Så hvis man vil opretholde udviklingsniveauet i det globale syd, hvor millioner af mennesker endnu ikke er blevet løftet ud af fattigdom, så skal vestlige lande forpligtige sig på at opretholde handlen med udviklingslandene. For ikke at tale om at forpligte sig på at opretholde niveauet for ulandsbistand som niveauet før corona. Endnu én af pandemiens nedslående konsekvenser for udviklingslandene har nemlig været en dristig nedskæring af udviklingsbistanden. Bistanden har været reduceret, og i Danmarks tilfælde med 4,1 procent, fordi bistandsydernes økonomier har skrumpet.
Charlotte Bengstrøm er cand. soc. i udviklingsstudier og IR fra Aalborg Universitet.
