Nedlukkede fabrikker, motorveje uden biler og en himmel uden fly. Den globale pandemi med coronavirusset fik lukket godt ned for de aktiviteter, der sender drivhusgasser ud i atmosfæren.
Men den globale opvarmning vil forsætte ufortrødent på den anden side, lyder det i en artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Nature Climate Change’.
”De umiddelbare Covid-19-relaterede begrænsninger har haft en tæt på ubetydelig effekt på klimaet, og vedvarende påvirkninger vil kun – om overhovedet – ske som følge af de genopretningsstrategier, der gennemføres på mellemlangt sigt,” skriver forskerne bag studiet.
Markant reduktion af udledninger
Faldet i udledninger under coronakrisen har ellers været meget markant. Forfatterne bag studiet vurderer, at udledninger af kvælstofilter og kulstof i april blev reduceret med op til 30 procent. Det er et historisk stort fald, men meget tyder på, at det bliver kortvarigt – allerede nu er udledningerne tæt på at være tilbage på normalt niveau i dele af Asien.
Bliver reduktionen af udledninger midlertidig vil effekten på den globale opvarmning blot være 0,01 til 0,05 grader i 2030, konkluderer forskerne – skal Paris-aftalen indfries, skal reduktionen op på over 7 procent hvert år i hele dette årti.
Læs også: “Vi kan få det største fald i udledninger nogensinde, men stadig være langt fra klimamål”
Fremfor at tro at den coronarelatedere reduktionen bliver klimaets redning, skal vi i stedet sætte vores lid til genopretningsplanerne, lyder det fra forskerne bag studiet:
“Faldet i udledninger, som vi oplevede under Covid-19, er midlertidigt, og vil ikke have nogen effekt på klimaforandringerne. Derimod kan regeringernes tiltag blive et vendepunkt, hvis altså de sørger for en grøn genopretning, der sigter mod at undgå alvorlige påvirkninger fra klimaforandringer,” forklarer Corinne Le Quéré, klimaforsker fra University of East Anglia og hovedforfatter på artiklen, til European Scientist.
Grøn genopretning
Indtil videre tyder meget på, at kun få lande vil bruge genopretningen efter coronakrisen til at sørge for en markant grøn omstilling. Vivid Economics har løbende gransket de pengestrømme, der skal afbøde konsekvenserne fra nedlukning over hele verden.
Læs også: “Det ser sort ud med den grønne genopretning”
Med i sine beregninger har tænketanken 17 toneangivende økonomier, der tilsammen har postet 3,5 billioner dollars (svarende til 21.800.000.000.000 kroner) ud til sektorer med et stort negativt klimaaftryk. Her er Kina, Indonesien og USA de største syndere, mens Tyskland, Storbritannien og Frankrig klarer sig bedst. EU er i top på grund af den store hjælpepakke med grønne tiltag, der blev vedtaget denne sommer.
En anden af studiets hovedforfattere Piers Forster fra University of Leeds er imidlertid optimistisk:
”Historisk set er det ofte i forbindelse med katastrofer, at der sker de største ændringer. For en gangs skyld er regeringer, industri og offentligheden stort set enige om, at grønne jobs og grønne investeringer er vejen til build back better (en bedre genopbygning, red.). Det gælder bare om at gøre det.”
