På sædvanlig impulsiv og uigennemtænkt facon har USA’s præsident, Donald Trump, meddelt, at han vil indefryse den amerikanske støtte til Verdenssundhedsorganisationen WHO i forbindelse med corona epidemien.
Selvom der står klart for de fleste, at hans motiv er at finde en syndebuk for hans egen fejlslagne håndtering af epidemien, så vil hans beslutning kunne få vidtgående følger og vil kunne komme bagfra og ramme ham i nakken – og det havde han givetvis ikke gennemtænkt.
Trump bruger blandt andet WHO’s anerkendelse af Kinas indsats som argument for sin handling, og mange medier har istemt kritik af WHO i denne sammenhæng. Man skal dog ikke glemme, at WHO er en medlemsorganisation som styres af en generalforsamling, hvor alle lande har én stemme. Derfor har Kina betydelig indflydelse, fordi landet presser mange andre lande til at følge kinesisk politik, for eksempel i spørgsmålet om Taiwans eller Tibets status. I Danmark skal man blot huske på Tibetsagen som illustration af dette forhold.
WHO’s roller
WHO’s rolle har været – og er – at yde teknisk bistand til alle verdens lande i det omfang, de har brug for det, samt at fastsætte normer og standarder for medicinske produkter og at udarbejde retningslinjer og ”best practices” på en række sundhedsområder. Denne balance mellem teknisk ekspertise og landestøtte har til tider været svær for organisationen at finde. Det gik for eksempel helt galt under ebolaepidemien i Vestafrika i 2014-16, hvor organisationen med rette blev beskyldt for at have sovet i timen og dermed blev medskyldig i, at epidemien fik det omfang, den fik.
Efterfølgende medførte medlemslandenes kritik, at WHO omorganiserede og blandt andet gennemførte en betydelig oprustning af dens kapacitet til at rådgive og håndtere sundhed og sygdom i katastrofesituationer herunder epidemier.
Derfor stod WHO ganske godt rustet til at tackle den epidemi, som begyndte i Wuhan i slutningen af 2019. Og på mange måder responderede Kina da også positivt på WHO’s anbefalinger – om end sent, set i bakspejlet – blandt andet ved at invitere internationale eksperter til at vurdere virusudbruddet og ved meget hurtigt at analysere coronavirussets DNA-profil og lægge den frem til brug for alverdens forskere – det har haft enorm betydning for den fremdrift, man ser i udviklingen af en vaccine mod Covid-19.
WHO’s strategiske indsats mod corona
Som anført har WHO to hovedroller i relation til Corona pandemien.
På globalt niveau skal WHO sikre, at informationer fra de enkelte lande bliver indsamlet, analyseret og publiceret. De enkelte lande er ansvarlige for at anmelde tilfælde af corona i henhold til International Health Regulations (IHR). På WHO’s hjemmeside kan man derfor dagligt følge de enkelte landes epidemiudvikling og antallet af dødsfald. Desuden har WHO etableret en informationsplatform som indeholder masser af oplysninger om epidemien, forholdsregler etc.
Platformen er tilgængelig for den almindelige verdensborger og for alle dem, der står midt i arbejdet med at kæmpe med epidemien – også i ressourcefattige lande. Den kan tilgås af milliarder af mennesker.
Desuden skal WHO udarbejde diverse standarder og vejledninger for at håndtere alle aspekter af epidemien. Her har WHO i denne situation været kolossalt hurtige og relevante med at sikre, at disse vejledninger er tilgængelige og praktisk brugbare – både for de der arbejder midt i epidemien og for de store grupper af videnskabsfolk hvis institutioner har kastet sig over arbejdet med at finde en virksom behandling eller en vaccine. For eksempel har WHO hurtigt udarbejdet et blueprint for en vaccine, som definerer nogle af de egenskaber, en vaccine skal have, for at den hurtigt kan bringes i brug til store befolkningsgrupper.
Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at den kapacitet og ekspertise, man har til rådighed i de fleste mellem- og lavindkomstlande, slet ikke magter at håndtere en krise af coronaepidemiens omfang. De er derfor dybt afhængige af WHO. Ofte vil man se WHO’s landerepræsentanter på podiet sammen med landes ledere, når de adresserer coronakrisen. I praksis vil den allerstørste del af verdens lande (undtagen OECD-segmentet) gøre brug af WHO-standarder og vejledninger samt tilkalde WHO-eksperter i denne situation.
Endelig har WHO rejst betydelige summer til indkøb af værnemidler, laboratorieudstyr og reagenser og distribueret dem til 133 lande, som har haft hårdt brug for disse og som har været ude af stand til selv at skaffe dem – igen de fattigste lande med den mindste kapacitet til at bekæmpe deres epidemier.
Trump bærer ved til pandemiens bål
Når Trump derfor går ud og anklager WHO for at have handlet forkert og for sent overfor coronaen, kan det kun tages som udtryk for et forsøg på at få sine egne fejltrin til at træde i baggrunden. Hvis Trump havde lyttet til WHO – herunder organisationens regionalkontor i Washington – havde han ikke stået i den katastrofale situation, man ser udspille sig i USA i disse dage.
Hvad værre er: hans straffeekspedition overfor WHO kan risikere at gå ud over de fattigste lande med de svageste sundhedssystemer, fordi de ikke får den hjælp fra WHO, som de har brug for. Derfor bærer Trump indirekte ved til pandemiens bål, og det kan i sidste ende føre til, at pandemien ikke bliver til at inddæmme og til stadighed vil være en trussel for blandt andet USA.
Man kan håbe, at andre lande vil gå ind og dække det hul i finansieringen af WHO, som er opstået. Noget sådan så man i nogen grad da Trump stoppede støtten til UNFPA med de konsekvenser det kunne have for kvinders reproduktive sundhed og rettigheder i den tredje verden.
Trump har overgået sig selv, og det siger jo ikke så lidt.
Bjørn Melgaard er læge og tidligere chef for WHOs vaccinationsprogram.
