Sidste forår var mange byer øde, motorveje tomme og fabrikker lukkede i hele verden. Det er dog ikke nok til at dæmpe risikoen for katastrofale klimaforandringer.
Selvom der blev udledt færre drivhusgasser i perioder sidste år, er koncentrationen af kulstof i atmosfæren på 419 parts per million (ppm), ifølge det amerikanske videnskabsinstitut NOAA. Det er det højeste niveau, som nogensinde er målt. Det betyder, at det betydelige fald i udledninger af drivhusgasser sidste år har haft en ubetydelig virkning på klimakrisen.
”Den afgørende reguleringsknap for atmosfærisk kulstof er udledninger af fossile brændstoffer. Men vi har stadig lang vej til at bremse stigningen, da der hvert år bliver ophobet mere kulstof i atmosfæren. Vi har når alt kommer til alt behov for reduceringer, som er meget større og mere vedvarende end de nedlukninger, som var relateret til Covid-19 i 2020,” siger Ralph Keeling fra University of California, der har medvirket til undersøgelserne.
Det er typisk i maj, at niveauet af kulstof i atmosfæren topper i målingerne, som foregår fra en station på Hawaii. Koncentrationen af kulstof denne maj er det højeste niveau, som stationen nogensinde har målt i de 63 år, der har været præcise målinger.
Paris-aftalens mål kan snart blive overskredet
Sidste år faldt de klimskadelige udledninger med omkring 6 procent. Det er det største fald i nyere tid, men flere analytikere og forskere har peget på, at et midlertidigt fald ikke er tilstrækkeligt til at vende udviklingen for klimaet. Nye opgørelser viser også, at verdens klimaskadelige udledninger er hastigt på vej mod et niveau, som før coronapandemien ramte. Andre analyser har vist, at vi skal have et tilsvarende fald i udledninger hvert andet år frem til 2030 for at indfri målene i Paris-aftalen.
Læs også: Klimaskadelige udledninger nærmer sig hastigt niveauet før coronapandemien
Verdens nationer har i den globale klimaaftale en målsætning om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader, og helst undgå at lade den overskride halvanden grad.
En vurdering fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) fra maj konkluderer, at der er en risiko på 40 procent for, at temperaturstigningen vil komme op på halvanden grad i mindst et af de kommende fem år.