Millioner af mennesker, som er ramt af konflikt og tvunget på flugt fra deres hjem, lever i tæt befolkede områder eller flygtningelejre, hvor der hersker dårlige hygiejne- og sanitære forhold.
Det gælder i Syrien og dets nabolande, men også i blandt andet Grækenland, hvor flygtninge og migranter er stuvet sammen i overfyldte lejre. Her frygter både beboere og hjælpearbejdere, at coronavirus for alvor tager fat og breder sig.
”Mens verdens statsledere nu arbejder på at undgå et skrækscenarie indenfor egne landegrænser, må de ikke vende ryggen til dem, der bor udenfor grænserne. Vi må have international solidaritet med folk på flugt i denne vældigt usikre periode,” siger Jan Egeland, generalsekretær i Norsk Flyktninghjelp, i en udtalelse fra organisationen.
I de overfyldte lejre for internt fordrevne i Idlib-provinsen i det nordlige Syrien har hjælpeorganisationer for længst slået alarm om, at det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis virusset spreder sig her, skriver Mena Media Monitor.
Sammen med indbyggere i lejrene peger hjælpeorganisationer på, at alle faktorer er til stede for et virusudbrud: det er ikke muligt at holde en høj hygiejne-standard, lejrene er overfyldte, der er ikke lægemidler nok og ikke mulighed for at sterilisere værktøjer.
I flygtningelejren Atama, der er den største lejr i det nordlige Syrien, udtrykker lejrens administrator frygt for, at coronavirus kan brede sig som en steppebrand. Antallet af beboere i lejren er steget markant i de seneste måneder på grund af den syriske regeringshærs offensiv i Idlib-provinsen.
Indbyggerne i lejren siger ifølge Mena Media Monitor, at de ikke længere tænker på bombardementer, angreb og militære operationer. De tænker i stedet på konsekvenserne, hvis det yderst smitsomme virus begynder at brede sig blandt dem.
Rohingyaer lukket inde i lejre uden information
I Cox’s Bazar i Bangladesh ligger en af verdens største flygtningelejre, der huser omkring 1,1 million mennesker. De er rohingya-muslimer, der er flygtet fra de omfattende og voldsomme overgreb, som Myanmars militær stod bag i 2016 og 2017.
Langt størstedelen af indbyggerne i disse lejre bor under forhold, der gør dem særdeles sårbare over for et udbrud af coronavirus. Her er det vanskeligt at overholde instrukser om at holde afstand, spritte hænder af og undgå at være stuvet for mange mennesker sammen.
Bangladeshs regering har ikke alene sat hegn op omkring det store område, hvor flygtningene opholder sig, skriver NGO’en Fortify Rights. Myndighederne har også indført restriktioner, der forhindrer de hundredtusinder af rohingya-flygtninge, der bor i lejre i Bangladesh, i frit at bruge mobiltelefoner og komme på internettet. Bangladeshs regering har lukket ned for nettet og besluttet, at flygtninge ikke må købe SIM-kort.
Det er med til at forværre corona-truslen, at man ikke kan informere ordentligt om hygiejne og myndighedernes tiltag, siger Matthew Smith, der er Chief Executive Officer hos Fortify Rights.
”Hvis coronavirus kommer til lejrene, vil overbelastningen og en forhindring af den frie informationsstrøm blot accellere spredningen af sygdommen,”frygter han.
I skrivende stund er der ikke konstateret mere end 25 smittetilfælde og to døde i Bangladesh som følge af coronavirus, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University – men det tal dækker formentlig over et omfattende mørketal af smittede i det tæt befolkede land, der har 165 millioner indbyggere, og ikke mindst i de endnu tættere befolkede flygtningelejre.
”Umiddelbart efter, at man opdagede den første smittede person i landet, har vi taget vores forholdsregler i alle 34 flygtningelejre,” siger Mahbub Alam Talukder, der leder arbejdet med flygtninge og repatriering, ifølge Fortify Rights.
Arbejdet har bestået i at oplyse de mange flygtninge og undervise dem i, hvordan de grundigt vasker deres hænder og praktiserer god hygiejne. Men indsatsen er udfordret i en enorm lejr, hvor de færreste har mobiltelefoner eller adgang til internettet.
”Hvis vi ikke kan holde os opdateret med folk og med situationen i lejren, kan vi heller ikke hjælpe folk,” siger en rohingya-kvinde, der arbejder med hjælpeindsatsen for de mange flygtninge, til Fortify Rights.
Der er heller ikke noget udstyr til at teste for virusset, fortæller Mahbub Alam Talukder.
”Hvis vi formoder, at nogen er smittet, vil vi isolere ham eller hende. Derpå vil vi sende prøven til Dhaka (hovedstaden i Bangladesh, red.) for at få den bekræftet.”
Social distance er et privilegium
I nogle af de lejre, der rummer et stort antal flygtninge i Mellemøsten – heriblandt millioner af syrere – rykker pandemien langsomt tættere på. Lige som i resten af verden lyder myndighedernes opfordring, at man skal holde afstand til andre.
”Social distance er et privilegium,” siger Sahar Tawfeeq, der er talsmand for Den Internationale Røde Kors Komité i Irak, til magasinet Foreign Policy.
“Der er et hashtag, der kører på de sociale medier: #StayHome. Det kan de ikke gøre. De har ikke et hjem at blive i,” siger han.
Fra Norsk Flyktninghjelps side opfordrer Jan Egeland donorlande til at udvise fleksibilitet, så humanitære organisationer kan optrappe arbejdet med vand-, sanitære og hygiejnefaciliteter, styrke arbejdet for at sikre folks sundhed, og gennemføre andre nødvendige tiltag for at undgå en katastrofe.
”Når virusset slår til mod overbefolkede samfund i lande som Iran, Bangladesh, Afghanistan og Grækenland, vil konsekvenserne være brutale. Vi må handle nu,” siger Jan Egeland.
Hans egen organisation styrker nu arbejdet med at sørge for bedre sanitære forhold og hygiejne samt information om coronavirusset i Afghanistan og Iran. Men der skal en større indsats til for at beskytte de mest sårbare, siger Jan Egeland.
”I Iran er vi dybt bekymret for de millioner af afghanske flygtninge, der bor i områder med ekstremt dårlige hygiejnefaciliteter og begrænset adgang til sociale tjenester,” siger han og opfordrer til at øge støtten til Iran betragteligt.
”Coronavirusset diskriminerer ingen, og det bør verdenssamfundet heller ikke gøre, når det gælder om at hjælpe dem, der er mest udsat for at blive smittet med sygdommen.”
Også i et land som Venezuela, hvor sundhedssystemet er kollapset og millioner af venezuelanere har taget flugten ud af landet, risikerer vi at opleve massedød, advarer Norsk Flyktninghjelp.
Venezuelas regering bad tidligere på ugen Den Internationale Valutafond (IMF) om et nødlån på fem milliarder dollars for at styrke sundhedssystemet, så det er i stand til at tackle coronaudbruddet. Men anmodningen blev afvist af IMF med den begrundelse, at præsident Nicolas Maduros regering ikke længere er anerkendt af en lang række lande og internationale institutioner.
Palæstinensiske frivillige sprøjter med desinficerende væske i flygtningelejren al-Shati i Gaza City tidligere på ugen. Gazastriben er på størrelse med nordjyske Mors og har med sine knap to millioner indbyggere en høj befolkningstæthed.
Foto: Majdi Fathi/NurPhoto via Getty Images
Flygtningehøjkommissær bekymret for tiltag
I denne uge meddelte FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, at man midlertidigt suspenderer hjemsendelsen af afviste asylansøgere og flygtninge. Det sker på grund af de begrænsninger i luftfart og grænselukninger, som coronapandemien har forårsaget over det meste af verden.
Men selv om verden kan synes at være gået i stå mange steder eller i hvert fald har ændret sig på måder, vi ikke havde forestillet os, er der noget, der kører ufortrødent videre – nemlig krig og undertrykkelse, påpeger FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, i en meddelelse om coronapandemien.
Det betyder, at grænserne også er lukkede for de mennesker, der søger i sikkerhed fra de krige eller konflikter, de befinder sig i.
”Over hele kloden flygter folk fortsat fra deres hjem for at finde sikkerhed. Jeg er i stigende grad bekymret over de tiltag, der er indført i nogle lande, som helt kan blokere for retten til at søge asyl,” siger Grandi.
Han opfordrer staterne til at sikre, at lukning af grænser ikke rammer dem, der flygter fra farer i deres hjemland.
”Der findes løsninger. Hvis sundhedsrisici identificeres, kan der arrangeres screening, test, karantæne og andre tiltag,” siger UNHCR-chefen.
”I disse udfordrende tider, lad os da ikke glemme dem, der flygter fra krig og undertrykkelse. De har brug for – og vi har alle brug for – solidaritet og medfølelse, nu mere end nogensinde.”
Vores egne rejser bragte smitten hertil
Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), advarer i en kommentar mod den tendens, der kan være til at se migranter, flygtninge og andre fremmede som nogen, der bringer virus til vores lande.
Det har man blandt andet set i Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán har givet flygtninge og migranter skylden for spredning af coronavirus – selv om 47 af de 50 smittede pr. 16. marts var ungarske statsborgere.
Herhjemme har Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, på Twitter opfordret til, at vi stopper for modtagelsen af flygtninge.
Flere steder i Europa har regeringerne valgt – som Danmark – at lukke landets grænser for ikke-statsborgere.
Men hverken verdenssundhedsorganisationen WHO eller ledende europæiske sundhedseksperter peger på en sammenhæng mellem grænselukning og inddæmning af smitterisiko, skriver Ninna Nyberg Sørensen i sin kommentar.
”WHO advarer til gengæld om, at en isolation af afrikanske lande med ringe eller skrøbelige sundhedssystemer kan få fatale konsekvenser dér,” skriver hun og understreger, at mange af de aktuelle smittetilfælde, vi ser i vores egen del af verden, kan tilskrives arbejds- og ferierejser. Det vil sige vores egen og ikke flygtninge og migranters mobilitet.
Læs også “10 things you should know about coronavirus and refugees” fra Norsk Flyktninghjelp
