Costa Ricas præsident: Dialog kan føre til mirakler, men ikke til øjeblikkelige mirakler

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Eva Rasmussen

Det lykkedes ikke Costa Ricas præsident, den erfarne diplomat og modtager af Nobels Fredspris, Óscar Arias, at få Honduras to præsidenter, den kuppede Mel Zelaya og de facto præsidenten Roberto Micheletti til at mødes torsdag.

Alligevel nægter han at karakterisere indledningen til en mægling mellem de stridende parter som en fiasko. På et pressemøde torsdag i hovedstaden San José sagde han, ifgl. det costarikanske dagblad La Nación, at parterne står lagt fra hinanden, men har indvilget i, at drøftelserne fortsætter mellem rerpæsentanter for dem begge.

”Dialog kan føre til mirakler, men ikke til øjeblikkelige mirakler”, kommenterede han.

Det honduranske dagblad La Prensa, der ellers er sparsom med at referere noget negaivt om kupregeringen, oplyser efter torsdagens møde i Costa Rica, at Arias havde karakteriseret situationen i Honduras som et statskup. ”For nu ikke at forfalde til eufemismer, er der tale om et statskup, og det er der enighed om i det internationale samfund”, sagde han.

Samtalerne mellem de to delegationer og den costarikanske præsident fortsætter. Som udgangspunkt kræver Zelaya, at han kan vende hjem og genoptage arbejdet som præsident. De facto præsidenten Roberto Micheletti sagde ved sin ankomst til Tegucigalpa torsdag aften, at ”det eneste, vi ikke vil diskutere er Zelayas hjemkomst, med mindre det er for at stille ham for retten”.

Der er langt vej igen, konstaterede Costas Ricas præsident efter mødet, og han tilføjede ”vi vil ikke tillade, at det her statskup inspirerer til andre i Latinmarika”.

Tiden er imidlertid knap. Kuppet skal tænkes ind i den begyndende valgkamp i Honduras. 29. november er der præsidentvalg, valg til kommunalbestyrelserne og til den lovgivende forsamling, Kongressen.