I Danmark begynder vi at forstå, hvilke helbredsmæssige efterdønninger vores børn og unge får efter at have været smittet med Covid-19. Men i Afrika er situationen en helt anden, på trods af samme virus og indførte nedlukninger.
For selvom børn, på nuværende tidspunkt, betragtes som den mindst påvirket gruppe af Covid-19 smittebærere, har sygdommen ramt børnene i Afrika særdeles hårdt i sociale sammenhænge, konkluderer en ny rapport fra PlanBørnefonden og African Child Policy Forum (ACPF).
Det er pigerne, som er de største tabere, når de afrikanske regeringer indfører nedlukninger i de afrikanske lande. For de sikkerhedsnet, som pigerne er afhængige af, er alle udfordret af distancering, økonomi og bagmænd, der ligger på lur for at udnytte situationen.
Gadepigerne tyer til ”overlevelses sex”
Gadebørnenes situationer varierer i de forskellige lande. I Kenya er der sager om børn, som foretrækker at være i fængsel fremfor gaden. I Uganda og Etiopien er der rapporter om gadebørn, der bliver tævet af myndighederne for at opretholde social distancering. På trods af at Etiopien har meddelt, at børn er blevet hevet væk fra gaden, ses piger stadigvæk rundt omkring i byerne for at tigge.
Blandt alle piger i sårbare situationer er de piger som bor og arbejder på gaden de mest udsatte under de såkaldte lockdowns i Afrika.
På grund af udgangsforbud og nedlukninger af drop-in centre og madhjælp har pigerne ikke længere de samme muligheder for at tjene penge som før Covid-19 krisen. Gadepigerne kan ikke længere udføre småjobs, fordi flere forretninger og markeder har måtte lukke.
Det øger risikoen for ”overlevelses sex” og ”beskyttelses sex”, beretter rapporten. Omstændighederne påtvinger altså gadepigerne for at finde andre måder at overleve på. Bandeledere kan drage fordel af pigernes situation ved at tilbagetrække deres ”beskyttelse” og udsætte dem for seksuel udnyttelse.
Der er en stejl stigning i antallet af efterladte børn i Afrika, hvilket medvirker til, at der i dag findes flere børn i gaderne.
Hjemmet er ikke det sikreste sted
Mere end 120 millioner skolepiger bliver nu holdt hjemme i Afrika, og det har resulteret i flere anmeldelser om vold, misbrug og udnyttelse står der i PlanBørnefonden og ACPFs rapport.
Skolelæreren er ofte den første person, som børnene henvender sig til, når de mistrives i hjemmet. Herefter tage lærerne sagerne videre til myndighederne. Men så længe skolerne er lukket, har pigerne ikke længere det sikkerhedsnet.
Et studie i Uganda har vist, at bestemte distrikter oplevede en stigning af kønsbaseret vold i hjemmet. I februar 2020 var der registreret 2344 voldssager, som steg til 2808 i marts 2020. Ugandas politi har yderligere registreret 5000 nye kønsbaseret voldssager mellem midt-april til midt-juni.
Mændenes alkoholmisbrug og stress over manglende muligheder for at forsørge familien er væsentlige faktorer på, hvorfor der er en stigning på vold i hjemmet, konkluderer rapporten.
Udgangsforbud har bragt afrikanske piger i omgangskreds med mænd, der vil udnytte dem seksuelt. Der er tikket flere anmeldelser ind om seksuelt misbrug af piger, begået af deres fædre eller andre familiemedlemmer.
Yderligere 66 millioner børn i ekstrem fattigdom
I løbet af de seneste måneder er det daglige forbrug i en gennemsnitlig familie i landene syd for Sahara faldet med 7-10 procent på grund af coronakrisen, fremgår det af rapporten.
Et faldende forbrug vil uundgåeligt føre til, at familierne må prioritere indkøb af mad og andre nødvendigheder. Og det afspejler sig i statistikker der viser, at flere børn lider af fejlernæring. Det tal blev fordoblet under ebola-udbruddet i Sierra Leone, og coronakrisen er ikke anderledes i de lande, der findes tal fra.
Også antallet af skolepiger, der må undvære det daglige skolemåltid, er stigende:
Prognosen for de fattigste børn i Afrika ser dyster ud. FN’s økonomiske kommission for Afrika (UNECA) forudser, at yderligere 42-66 millioner børn presses ud i ekstrem fattigdom som følge af Covid-19, hvor tallet allerede lød på i forvejen 386 millioner børn fra 2019.
I Etiopien risikerer de at fordoble antallet af familier som lever under fattigdomsgrænsen med 26 millioner flere mennesker i løbet af næste år. Den nuværende fattigdomsrate kan øge fra 22 procent til potentielle 48 procent.
Grænsen for, hvornår man lever i ekstrem fattigdom, ligger på nuværende tidspunkt på næsten to amerikanske dollars om dagen.
