“Det, der betyder noget i dag, det spørgsmål, der blokerer horisonten, er behovet for omfordeling af rigdom. Menneskeheden bliver nødt til at løse dette spørgsmål, uanset hvor ødelæggende konsekvenserne må blive” – Frantz Fanon i ’The Wretched of the Earth’ (1961) i bloggerens oversættelse.
Det er ”moralsk uacceptabelt”, at 70 procent af befolkningen i rige lande er vaccineret mod covid-19, mens kun 3 procent er det i verdens fattige lande.
Sådan lød det fra den italienske premierminister Mario Draghi under det netop afviklede G20-topmøde i Rom. Han opfordrede til at fordoble indsatsen vis-a-vis det globale syd.
Den er der vist almindelig enighed om, men der er alligevel en lille indvending her fra Niger, som går på, at folk på de her kanter slet ikke vil have skidtet, altså covid-19-vaccinerne. Som jeg forstår beretninger fra kolleger andetsteds på kontinentet, er Nigers befolkning ikke de eneste vaccine-nægtere i Afrika.
Her i Niger skyldes det, at covid betragtes som den ’hvide mands sygdom’ og/eller den ’hvide mands overtro’. Det er altså ikke en sygdom ’vi får’, ’vi’ nigerere, der også sagtens kan tænkes at være optaget af langt værre helbredsmæssige og økonomiske problemer end lige virussen: for eksempel fødevareusikkerhed, malaria med mere.
At interessen for covid ikke er stor her i landet, afspejles i WHO’s statistik, der i skrivende stund siger 6.366 tilfælde med 213 døde. De lave tal kan forklares med, at det store flertal nigerere ikke bliver testet, og at – slag på tasken – 99 procent af tilfældene hidrører fra folk, som bliver testet på en af hovedstaden Niameys dertil indrettede klinikker for at leve op til negativ-kravet for at komme ombord på et internationalt fly.
De, som bliver testet, er altså vesterlændinge og rige afrikanere med destination et eller andet sted i den ’rige’ verden, herunder dem, som har brugt formuer på at tage på pilgrimsfærd til Mekka.
Covid-vaccine-status her i landet er endvidere, at Kina i marts i år donerede 400.000 Sinopharm-vaccine-doser, og dem kæmper personalet på klinikkerne i det kogende varme land formentligt med at holde kolde, eller også er doserne for længst fordampet. Vi selv, min bedre halvdel og jeg, har holdt os fra de kinesiske vacciner. De er jo ikke godkendt i Europa.
Derimod er vi glade for amerikanerne, der for nogle måneder siden donerede 130.000 Johnson & Johnson-doser. Det benyttede vi os af. Når nu ingen andre ville have de amerikanske vacciner, kunne de lige så godt blive givet til vesterlændinge. Vores held, syntes vi, mens naboer og lokale bekendte kiggede undrende på os, når vi fortalte om indsprøjtningerne.
Og om et par uger skal vi have en booster med Moderna på den tyske ambassade, og det er vi også glade for, mens nigere, vi snakker med, synes vi er tåbelige og spilder vores tid.
Dette er blot endnu et eksempel på et emne, som vidner om, at vi ’rige’ krydser grænser og udveksler viden, når det passer os, mens ’fattige’ er hægtet af, og at ideen med ’rige’ og ’fattige’ lande dermed ikke giver mening.
Vi med en særlig fornemmelse for vatpinde i næsebor og mundhule og prik i overarmen er medlemmer af en lille covid-elite af jetsettere, og deltager dermed i skævvridningen af en verden, hvor de rige bliver rigere, mens flere og flere mennesker falder dybere ned i armod.
Vacciner ikke noget for vi fattige
Niger med sin koloenorme befolkningstilvækst og titel af verdens fattigste land er bestemt ingen undtagelse. Eliten her vælter sig i den fløde, som de skummer af værdifulde ressourcer som uran, olie, guld, you name it, og omsætter så pengene til kæmpe villaer, biler i millionklassen, udlandsrejser og børn på dyre udenlandske skoler for ikke at tale om den del af overklassen, der tjener styrtende på våbenhandel. Næppe mange i det segment af samfundet kunne finde på at sætte deres ben i et nigersk hospital, medmindre de skal testes for covid-19 før en flyrejse. Læge- og sygehusbesøg foregår helst i udlandet, de fleste i Frankrig.
Samtidig hutler de store skarer sig igennem tilværelsen med kortvarige småjobs, hvis det går højt, eller lever af almisser og er dermed i et kulturelt gennem-muslimsk land med til at låse sig fast i en blindgyde, hvor fattigdom og ulighed ikke kan udryddes. En af søjlerne i islam fordrer jo indirekte, at der skal være forskel på folk, for hvordan skal man ellers kunne give eller modtage almisser.
Der er ’rige’ mennesker, og der er ’fattige’. Og her finder vi måske et element af forklaringen på, hvorfor nigere ikke vil testes og vaccineres, selvom muligheden er der: Covid er den hvide mands sygdom, og den hvide mand er per definition rig, og den rige mands privilegier har de færreste adgang til. Det ved og respekterer de fleste.
Altså er covide-19-vaccine ikke noget for vi fattige.
Muligvis en pæn dosis generalisering det her, men der er alligevel nok noget om noget af snakken.
