Da PS blev til B2B – mindre direkte erhvervsstøtte og mere fattigdomsorientering

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har lanceret et nyt B2B (Business to Business) program som afløser for Danidas stærkt kritiserede Privat Sektor program. Nu er det slut med, at u-landsbistand ender som erhvervsstøtte til danske virksomheder.

Af Hans Peter Dejgaard
Artikel i “Ingeniøren”

I det nye program lægges der op til, at den mest vellykkede form for samarbejde er, når den lokale og danske partner slår sig sammen i et joint-venture selskab. Danida strammer med andre ord op, så den danske virksomhed fremover ikke må have noget ejerskab i den lokale virksomhed, inden B2B-projektet begynder.

Samtidig kræver det nye B2B en signifikant lokal ledelsesindsats og mindst 25 pct. lokalt ejerskab, hvis der etableres et joint venture i løbet af projektet. Dvs. at der skelnes mellem situationen før og efter projektsamarbejdet begynder.

Baggrunden for ændringen i privatsektorprogrammet er, at nyhedsbrevet 3F og TV2 sidste år afslørede, at millioner af kroner fra Danidas Privat Sektor Program var endt som erhvervsstøtte til danske virksomheder i stedet for som u-landshjælp til fattige.

A.P. Møller fik 10 mio. kr. til en ny Suez containerterminal. SAS fik knap 2 mio. kr. til uddannelse af personale på et 5-stjernet hotel ved Rødehavet. Danida har også givet 3 millioner kr. til, at Group 4 Securicor kunne uddanne firmaets egne vagtfolk i Egypten.

Fremkomsten af disse sager rejste spørgsmålstegn ved opfølgning på tidligere kritik fra Rigsrevisionen i 2003 og på en evalueringsrapport fra 2001.

Ulla Tørnæs iværksatte på baggrund af kritikken en intern gennemgang af Privat Sektor programmet i efteråret. Den konkluderede, at det var vanskeligt at dokumentere resultaterne af programmer, og at forberedelse af projekterne har været for svag. Ændringerne i programmet er så massiv, at programmet samtidigt skifter navn til B2B (Business to Business).

Opstramning i regler for datterselskaber

Franz-Michael S. Mellbin, kontorchef for Erhvervsinstrumenter i Danida, oplyser til Ingeniøren, at opstamningen ville have betydet, at hverken A.P. Møllers ny Suez containerterminal eller Group4Securicor projektet i dag kunne have fået støtte.

Nu understreges det, at deltagelsen af de danske virksomheder alene er et middel til til at overføre ny viden, ledelse og teknologi til virksomheder i 11 faste Danida-samarbejdslande. Samtidig indskærper det nye B2B program formålet om fattigdomsbekæmpelse i landene.

– Jeg hilser det velkommen, at der skal lægges større vægt på reduktion af fattigdom i det nye B2B program, siger chefkonsulent Jens Kvorning, Håndværksrådet, som har deltaget i referencegruppen.

Han uddyber:

– Det kan f.eks. være i form af støtte til projekter indenfor forarbejdning af landbrugsafgrøder, som kan gavne udviklingen af landbruget i et område og dermed være med til at øge beskæftigelse og velstand og bremse vandringen fra land til by. Jeg ser også spændende muligheder i en kobling mellem B2B og Danidas sektorprogrammerne.

Ændringerne er diskuteret med en referencegruppe, som har haft deltagelse fra LO, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Håndværksrådet, HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Max Havelaar.

Der vil fremover også blive sat større krav til forundersøgelser og til at støtten går til uddannelse, træning og arbejdsmiljø- og miljøindsatser i de lokale virksomheder i u-landene.

Endvidere vil støtten til projekterne i fremtiden falde i 3 særskilte faser: En Kontaktfase, en Udviklingsfase og en Samarbejdsfase, således at der fastlægges konkrete resultater, som skal være opnået før pengene til næste fase kan bevilges.

Endelig er det hensigten at styrke kønsaspektet i programmet ved at opprioritere nformationsindsatsen over for især kvindelige iværksættere. Desuden indgår kønsaspektet i den samlede vurdering af alle projekters udviklingseffekt.

Hans Peter Dejgaard er journalist, konsulent og tidl. formand for Ibis. Artiklen stod i “Ingeniøren” den 3. marts og gengives med forfatterens tilladelse.