Debatindlæg af Helle Munk Ravnborg
Som en del af den nye dagsorden efter 2015 skal den globale ulighed – både mellem og i landene – reduceres for at sikre alle lige muligheder. Og vi har nu værktøjet til at identificere de strukturelle barrierer, der står i vejen for dette mål.
Processen med at forberede den nye udviklingsdagsorden, der fra 2015 skal tage over fra de nuværende årtusindmål – de såkaldte Millennium Development Goals (MDGs) – blev for alvor skudt i gang i sommeren 2012.
Det skete, da FN systemets post-2015 arbejdsgruppe overrakte sin rapport ”Virkeligggørelsen af den fremtid vi ønsker for alle” til FNs generalsekretær Ban Ki-moon.
Rapporten lagde op til, at lighed sammen med menneske-rettigheder og bæredygtighed skulle udgøre de tre grundlæggende principper for den nye udviklings-dagsorden.
Det mener Mellemfolkeligt Samvirke, at der er grund til at holde fast i.
Og når vi deltager i FNs 68. general-forsamling senere på måneden vil vi kæmpe for at sikringen af lige muligheder for alle – og dermed reduktionen af den strukturelle ulighed – kommer til at stå stærkt i den nye udviklingsdagsorden, både som et selvstændigt og som et tværgående mål.
Det håber vi også, at både den danske regering og EU vil.
Ulige muligheder
Det er nu otte år siden, at Verdensbanken udgav sin World Development Report 2006 ”Lighed og Udvikling”.
Rapporten beskrev, hvordan forhold som køn, etnicitet, hvorvidt man er født på landet eller i byen og ens forældres indkomst – altså forhold som intet menneske selv har indflydelse på – er bestemmende for, om man vil få en uddannelse, hvor langt ens liv bliver og hvor mange penge, man vil komme til at tjene.
Rapporten gjorde det klart, at vi endnu er langt fra en verden, hvor alle har lige muligheder og at vores samfund netop på grund af sådanne uligheder går glip af store menneskelige og økonomiske potentialer.
Derudover gjorde den det også klart, at disse uligheder har en tendens til at fremme økonomiske institutioner og samfundsmæssige strukturer, der systematisk fremmer de mest magtfuldes interesser, hvilket igen opretholder og forstærker uligheden.
Altså en vaskeægte ond cirkel.
Det var inden finanskrisen og inden, at organisationer som G8 og G20, World Economic Forum, EU og regeringsledere fra lande som Kina og USA for alvor havde fået øjnene op for de potentielt samfundsomstyrtende kræfter, som stor samfundsmæssig ulighed rummer.
Det har ændret sig.
Det forhold, at de rigeste 20 procent af klodens befolkning råder over tre fjerdedele af verdens indkomst, mens de fattigste 40 pct. tilsammen råder over kun fem pct. af verdens indkomst og at lignende skævheder også genfindes inden for de enkelte lande, illustrerer med al tydelighed, hvor stor en lavine, der er udsigt til, hvis den først bringes i bevægelse.
Oplagt at ulighed er et centralt emne
Derfor er det også oplagt, at når verdens regeringsledere nu sætter sig sammen i FN for for alvor at tage fat på formuleringen af en ny udviklingsdagsorden for bæredygtig udvikling, så er ulighed eller rettere sikring af lige muligheder for alle et centralt emne.
Det stod ikke alene klart sidste sommer, da post-2015 arbejdet blev skudt i gang, men er også blevet understreget med lidt varierende styrke i de rapporter, der er udkommet, og de offentlige høringer, der har fundet sted det sidste års tid.
På den hjemlige front har den danske regering imidlertid vægret sig ved at bakke op om at lighedsperspektivet inddrages både som et selvstændigt og som et tværgående mål i post-2015 dagsordnen.
Det kan undre for ambitionen om at skabe et samfund, der bliver endnu bedre til at bryde med den sociale arv og skabe lige muligheder for alle gennemstrømmede ellers regeringsgrundlaget fra 2011.
Så sent som her i sensommeren blev dette bekræftet i Det Radikale Venstres oplæg til det forestående kommunal- og regionsvalg i november.
Også i den danske strategi for det udviklingspolitiske samarbejde står principperne om ikke-diskrimination og sikringen af lige muligheder for alle centralt.
’En ekstra indsats skal belønnes’
Når den danske regering alligevel vægrer sig skyldes formentlig, at den er rundet af tanken om, at ’en ekstra indsats skal belønnes’.
Set i det perspektiv er indkomstulighed, målt ved den såkaldte gini-koefficient, som er det værktøj, der altid hopper op af skuffen, når vi skal måle ulighed, kun en tilnærmelse og – i hvert fald på det begrebslige plan – en dårlig tilnærmelse til dét, vi egentlig gerne vil måle, nemlig graden af ulighed i muligheder.
Så i det lys er vægringen forståelig.
Men – og her kommer den gode historie – dét er der nu råd for. Og dermed er der også skabt håb om, at vores regering vil bakke op om en udviklingsdagsorden, der som et centralt mål vil stræbe efter at skabe lige muligheder for alle.
En gruppe Verdensbanksøkonomer har udviklet et indeks, det såkaldte Human Opportunity Index (HOI).
Indekset måler i hvilken udstrækning børns adgang til fornødenheder såsom adgang til rent vand, et tag over hovedet og uddannelse, der er helt essentielle for at kunne udvikle sig som menneske, afhænger af forhold eller ’omstændigheder’, som barnet ingen indflydelse har på.
Det kan være omstændigheder som f.eks. fødselssted, køn, forældres indkomstniveau, etnicitet eller antal søskende. Indekset beregnes som nævnt udelukkende for børn (op til 16 år), som ikke selv har haft indflydelse på deres egne livsforudsætninger.
Dermed er ’den enkeltes indsats’ trukket ud af ligningen.
Eksempel på ulighed
Lad os antage, at vi har to samfund, f.eks. to lande eller to kommuner. Begge samfund huser to etniske grupper, A og B, som begge steder er lige store.
Lad os så antage, at der i begge samfund kun er nok ressourcer til at sikre en ydelse, f.eks. vandforsyning, til halvdelen af befolkningen, altså 50 pct.
I det ene samfund bliver ydelsen udelukkende givet til den etniske gruppe A (100 pct. dækning for gruppe A og 0 pct. dækning for gruppe B), mens ydelsen i det andet samfund bliver fordelt ligeligt mellem de to etniske grupper, hvilket svarer til 50 pct. dækning for både gruppe A og B.
Det er sådanne strukturelt betingede forskelle i fordelingen af menneskelige udviklingsmuligheder, som HOI indekset måler og kombinerer til ét samlet indeks.
Indtil nu er indekset blevet anvendt til at måle graden af lighed i muligheder mellem såvel som inden for 18 lande i Latinamerika og en rapport er på trapperne, der viser resultaterne for 20 afrikanske lande.
Og resultaterne er bekymrende, for som forfatterne siger: Bag de enorme uligheder, som karakteriser Latinamerikas fordeling af udviklingsresultater (indkomst, jordejerskab, uddannelsesniveau osv.), gemmer der sig en endnu mere alarmerende ulighed i udviklingsmuligheder.
Banen er ganske enkelt så ujævn fra begyndelsen af menneskers liv, at den i nogle lande ligner et månekraterlandskab.
Derimod er banen kridtet op af FNs generalsekretær for en ny global udviklingsdagsorden, der ikke alene kan få som mål at afskaffe ekstrem fattigdom og sikre bæredygtig udvikling, men også at tage livtag med den enorme, uanstændige og potentielt samfundsomstyrtende ulighed i livsmuligheder, som vi i dag er vidner til.
Og heldigvis har vi i dag værktøjet til at vise os hvor de strukturelle barrierer ligger, der i dag står i vejen for, at alle har lige muligheder for at opnå et anstændigt liv og til at måle om vi gør fremskridt i forhold til at bryde disse barrierer ned.
Derfor håber vi, at EU og den danske regering vil gøre deres for at presse i denne retning.
Helle Munk Ravnborg (51) er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og blogger her på U-landsnyt.dk – se også http://www.u-landsnyt.dk/blog/9/forst-elig-protest-fra-afrikanske-ngoer
Helle Munk Ravnborg deltager som MS-forkvinde og som del af den danske parlamentariker delegation som delegeret for EU-NGO-sammenslutningen Concord i FNs generalforsamling i New York fra den 22. til 27. september 2013.
Se mere om hende i U-landsnyt.dks fødselsdagsportræt på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/kendt-forsker-blir-50
Læs mere om lighed og de nye udviklingsmål:
Dagsorden 2030 (11): Seniorforsker: Økonomisk lighed bliver ikke selvstændigt udviklingsmål: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-09-13/dagsorden-2030-11-seniorforsker-konomisk-lighed-bl
Dagsorden 2030 (9): Lighed er på dagsordenen men får ikke eget mål: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-09-13/dagsorden-2030-9-lighed-er-p-dagsordenen-men-f-r-i
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor