Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk
Onsdag vil FNs generalforsamling gøre status for 2015-målene og diskutere, hvordan vi kommer nærmere på at opfylde dem. Deltagerne skal også diskutere, hvordan man kommer videre med den globale udviklingsdagsorden efter 2015.
Når ledere og ministre fra de næsten tohundrede lande, der er medlem af FN, i denne uge mødes i New York som optakt til den årlige generalforsamling i verdensorganisationen står fremtidens udviklingsmål meget højt på dagsordenen.
Onsdag den 25. september er formanden for generalforsamlingen vært for en såkaldt ”special event” om mulighederne for at nå 2015-målene og for at fastlægge en køreplan for udarbejdelsen af de nye udviklingsmål. 2015-målene udløber med udgangen af 2015 og inden da skal der ligge et nyt sæt af udviklingsmål klar.
Fra Danmark deltager uden-rigsminister Villy Søvndal (SF) og udviklings-minister Christian Friis Bach (R).
2030-mål
De nuværende otte udviklingsmål, 2015-målene, blev vedtaget i september 2000, men med udgangs-punkt i 1990.
Fremskridtene skal altså beregnes i forhold til niveauet i 1990.
I 2010 blev det besluttet, at målene skal afløses af nye mål, når de udløber med udgangen af 2015. Efterfølgeren eller efterfølgerne – for det er ikke en naturlig sag, at der bliver tale om ét sæt udviklingsmål, hvilket vi vender tilbage til – skal efter planen ligeledes virke i 15 år, altså til 2030.
Fra FN-systemets side bliver det anbefalet, at fremtidens udviklingsdagsorden bliver samlet i ét sæt mål baseret på kerneværdier som menneskerettigheder, lighed og bæredygtighed.
Anbefalingen siger også at der bør fokuseres på fire hovedelementer, som er gensidigt afhængige af hinanden: økonomisk udvikling, inkluderende social udvikling, miljømæssig bæredygtighed og fred og sikkerhed.
FN anbefaler også, at de nye udviklingsmål bør være mere globale og indeholde forpligtelser for både rige og fattige lande.
De nuværende 2015-mål drejer sig primært om emner, der vedrører de fattigste lande.
Der er en række ønsker til 2030-målene, som de kommende mål måske kommer til at hedde i Danmark. Ønsker, der synes at være nogenlunde bred enighed om.
Arbejdet med 2030-målene begyndte i 2012 efter Rio+20 konferencen, hvor man begyndte at tale om bæredygtighedsmål – sustainable development goals eller SDG – og altså ikke blot udviklingsmål – development goals.
Et andet, men lige så vigtigt, punkt på onsdagens dagsordenen er arbejdet med de nuværende mål inden for de godt 15 måneder, der er tilbage.
Ikke mange regner med, at alle målene bliver opfyldt, så samtalerene og forhandlingerne vil nok dreje sig om, hvordan man kan få mere kul på arbejdet med de mål, der endnu ikke er opfyldt.
Mere kul på
På et møde i FN-byen i København 11. september opridsede Jose Dallo, der arbejder med udviklingsmålene i UNDPs New York-kontor ønskerne til 2030-målene:
- At færdiggøre målsætningerne fra 2015-målene
- At målene skal være klare og enkle
- At afskaffe fattigdom på en bæredygtig måde
- At de skal inkludere fokus på velfungerende institutioner, god regeringsførelse, fred og sikkerhed
- At de skal forholde sig til ulighed
- At der er fokus på kvinders rettigheder og kønsspørgsmål i det hele taget
- At bæredygtighed og klimaforandringer prioriteres kraftigt
Hvad kan vi forvente os af mødet?
At globale topmøder ender i succes er langt fra en selvfølge, som vi danskere jo var vidner til i forbindelse med COP15-mødet om verdens klima, der blev holdt i København i december 2009.
Men det er anderledes med dette møde, for det forventes ikke at der foreligger en stor forkromet aftale, når lederne og de mange andre deltagere rejser hjem igen. Vi er stadig i processen.
Ifølge en foreløbig version af slutdokumentet fra onsdagens ”special event” vil lederne endnu engang gentage deres støtte til 2015-målene og love at arbejde for at nå målene inden udgangen af 2015.
De vil sige, at der skal mere fart på arbejde med de mål, hvor udviklingen går langsomt eller er gået helt i stå. Det skal bl.a. ske ved at de forskellige aktører koordinere deres indsatser yderligere.
De vil også opfordre hinanden – og for de flestes vedkommende sig selv – at leve op til de ting de allerede har lovet. Ikke mindst for de rige landes vedkommende at yde mindst 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsstøtte. Kun Luxembourg, Holland, Norge, Sverige og Danmark lever i dag op til dette løfte.
Slutdokumentet vil tillige understrege, at 2030-målene skal bygges på et fundament bestående af de nuværende mål samt forholde sig til nye udfordringer. Her tænkes der ikke mindst på klimaforandringerne.
Det vil udtrykke enighed om, at der skal udvikles ét sæt udviklingsmål, der skal være relevante for alle medlemslandene men dog tage hensyn til landenes forskelligheder og have fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling som deres centrale målsætninger.
Det svarer til den danske holdning, som udviklingsminister Christian Friis Bach redegjorde for i et interview med U-landnyt.dk 17. september – http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-09-13/dagsorden-2030-2-friis-bach-vi-skal-ikke-v-re-ulti
Endelig vil slutdokumentet sige noget om, at deltagerne er bekymrede for at fremskridtene i forhold til 2015-målene er meget ujævnt fordelt og at især Afrika syd for Sahara er langt fra at nå dem.
Og så vil de opfordre hinanden – og sig selv – til at finde flere midler til at intensivere arbejdet med de målene.
Knaster
En af knasterne på mødet kan være spørgsmålet om der skal udarbejdes ét eller to sæt af mål.
I FN-systemet og hos mange regeringer, herunder den danske, er holdningen, at man skal blive enige om ét sæt af bæredygtige udviklingsmål.
Men i nogle hovedstæder, bl.a. Brasiliens, er man ikke enig, forklarede Jose Dallo på mødet i FN-byen i København. Brasilianerne mener, at der skal være et sæt bæredygtighedsmål og et sæt udviklingsmål.
”Det handler om man skal arbejde for fattigdomsbekæmpelse OG bæredygtighed eller fattigdomsbekæmpelse GENNEM bæredygtighed,” siger Dallo.
Andre mulige knaster handler om at opnå enighed om prioriteterne mellem henholdsvis rige og fattige lande og balancen mellem på den ene side at fokusere på bæredygtighed samtidig med at det nuværende fokus på fattigdomsbekæmpelse ikke tabes af sigte.
Den efterfølgende proces
Som nævnt skal mødedeltagerne i New York blive enige om en køreplan for at få 2030-målene klar til udgangen af 2015. De starter dog langt fra på et blankt stykke papir for meget af ruten er allerede udstukket.
Siden Rio+20 topmødet i 2012 er der arbejdet med at indarbejde bæredygtighed i de nye udviklingsmål og det forventes at mødedeltagerne vil støtte at anbefale ét sæt bæredygtige udviklingsmål.
I det kommende år skal den såkaldte Open Working Group of the General Assembly, der består af 30 medlemmer, herunder Christian Friis Bach, holde en stribe møder og så fremlægge et forslag til konkrete 2030-mål for FNs generalforsamling i 2014.
Sideløbende arbejdes der på en rapport om hvordan man skal finde finansiering til at fremme udviklingsmålene. Den skal foreligge i september 2014.
–
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
