Af Frederik Tillitz, U-landsnyt.dk
Dækning af tilblivelsen af opfølgerne til 2015 Målene har været stort set fraværenede. Politikere taler om at skære dybt i udviklingsbistanden. Er danskerne blevet ligeglade med global udvikling, spørger vi UNDPs danske kommunikationsansvarlige.
Alt imens FN’s 68. Generalforsamling er i fuld gang, prydes danske avisforsider med historier om den diplomatiske optøning til Iran og resolutioner vedrørende Syrien.
Nærmest ubemærket i det danske mediebillede er dog dækningen af tilblivelsen af en opfølger til 2015- Målene, der også bliver diskuteret i New York.
U-landsnyt.dk har talt med Mette Fjalland, kommunikationsansvarlig for UNDP i Danmark, for at høre om der eksisterer en general ligegyldighed i dansk presse overfor udviklingsdagsordenen.
Ud over dagens ståhej omkring den nye klimarapport, har der under generalforsamlingen været et generelt underskud på dækningen af post-2015 dagsordenen. Hvorfor tror du, at det danske mediebillede stort set ikke bringer historier om fattigdomsbekæmpelse?
Jeg oplever ikke en manglende medieinteresse, men måske mere at udviklingsdagsordenen pt overskygges af andre vigtige ting, som bl.a. krisen i Syrien.
At medierne aldrig skriver om emnet er ikke sandt. Der bliver løbende skrevet om emnet i de store dagblade. Jyllands-Posten bragte fornyligt en artikel i forbindelse med lancering af den årlige status rapport på 2015-mål nr. 8, der handler om etablering af globale partnerskaber for udvikling.
Artiklen fokuserede på den faldende udviklingsbistand siden 2011. En bekymrende tendens i lyset af de ambitioner, der samtidig lægges op til i forhandlingerne om en efterfølger til 2015-målene.
Politiken fulgte op på artiklen og linkede den til Venstres forslag om nedskæring i udviklingsbistanden fra 2014. På den måde hjælper medierne også med til at perspektivere den danske udviklingsdebat til diskussionerne under FN’s Generalforsamling.
I løbet af de sidste dage har de fire største dagblade kun haft en håndfuld artikler om post-2015 Målene. Derimod har Rouhani og konflikten i Syrien fået rigeligt med medieomtale.
Konflikten i Syrien er meget alvorlig – for Syrien og dets nabolande, men også for resten af verden. Det er derfor klart, at Syrien stjæler mediebilledet.
Når det er sagt, er der nok heller ikke nogen tvivl om at kemiske angreb og storpolitisk magtspil sælger bedre end den brede og langsigtet udviklingspolitiske dagsorden. Men det ville være fint, hvis medierne indimellem også forstod at sammenkoble disse. Det vil sige fokusere på sammenhængen mellem inddragende økonomisk og politisk udvikling for fred og sikkerhed i verden.
Den globale udviklingsbistand er faldet med 6 procent siden 2011, og samtidig foreslår danske politikere kraftige besparelser på området. Eksisterer der en form for ligegyldig attitude overfor udviklingspolitik?
Det tror jeg ikke. Danskerne er generelt positivt stemt overfor udviklingsbistand og Danmarks bidrag.
Den nuværende regering har sagt de vil øge den danske udviklingsbistand op til 1% af BNP over en årrække. Venstre ønsker at skære den ned til 0,7%. Det er politik og forhandlingstaktik.
Men spørgsmålet om størrelsen af dansk udviklingsbistand beror på en langt vigtigere diskussion omkring hvorfor vi giver udviklingsbistand og hvad vi mener vi får ud af den.
Det faktum, at vi stadig kalder det udviklingshjælp er meget sigende. Ordet hjælp signalerer, at det danske bidrag blandt mange danskere stadig opfattes som velgørenhed. Jeg mener, det er på tide, at vi ændrer denne opfattelse og begynder at kalde det udviklingsinvestering, i det Danmark såvel som andre donorlande har en direkte interesse i at fremme social, økonomisk og miljømæssigbæredygtig udvikling i fattige lande.
Ved at tale om udviklingsinvestering fremfor hjælp kan det måske fremme forståelse for, at udviklingsbistand både er i de fattige landes interesse såvel som i Danmarks interesse.
Udvikling skaber højere levestandarder og dermed nye afsætningsmarkeder og internationale investeringsmuligheder for dansk erhvervsliv. Udvikling fremmer fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling, og mere modstandsdygtige samfund. Alt sammen noget, der kommer os alle sammen til gode i en globaliseret og tæt forbundet verden.
Med andre ord, udviklingsbistand set som investering, kan på sigt være med til at løfte Danmark ud af den økonomiske krise.
Siden man satte 2015-Målene, har de været kritiseret for at være for uambitiøse. Vil ambitionsniveauet blive hævet med de nye mål?
2015-målene har fokuseret den internationale udviklingsdagsorden gennem det sidste årti, hvilket har betydet, at vi har opnået nogle imponerende udviklingsresultater. Fattigdommen er halveret siden 1990, 9 ud af 10 børn går i dag i skole, 14.000 færre børn under 5 år dør, mødredødeligheden er faldet med 47%, og mere end 2 milliarder mennesker har fået adgang til rent drikkevand!
Det er håndgribelige udviklingsfremskridt, som mange ikke er klar over. Det er bl.a. derfor UNDP er med i Verdens Bedste Nyheder; en unik kampagne og partnerskab mellem FN, Danida, 80 civil samfundsorganisationer og ca. 100 danske virksomheder, som søger at formidle de positive udviklingsfremskridt til den danske offentlighed.
Kampagnen har haft stor mediebevågenhed og mødt bred politisk opbakning fra både højre og venstrefløjen.
Jeg håber naturligvis, at den kommende udviklingsdagsorden efter 2015 bliver endnu mere ambitiøs og visionær. At det bliver en dagsorden, der går hele vejen når det kommer til at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig menneskelig udvikling.
Vi har midlerne og mulighederne. Spørgsmålet er så bare om den politisk vilje også er der. I den sammenhæng er det vigtigt at fastholde og accelerere indsatsen for at nå 2015-målene indenfor de næste to år.
Dette vil ikke blot skabe det bedste udgangspunkt for en ny ramme, men også sende et stærkt signal om at verdens ledere tager bæredygtig menneskelig udvikling og de internationale forpligtigelser, de indgår, alvorligt.
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
