Af Tina Søndergård Madsen, U-landsnyt.dk
Diskussionen om bæredygtighed stjal dagsordenen allerede i paneldeltagernes indledende oplæg og fortsatte debatten igennem i Mellemfolkeligt Samvirkes paneldebat om den globale udviklingsdagsorden efter 2015.
Spørgsmålet om hvorvidt og i hvor høj grad bæredygtighed og klima skal tænkes ind i de nye udviklingsmål er et omdiskuteret emne. Det viste sig til Mellemfolkeligt Samvirkes paneldebat onsdag (18.09) om den globale udviklingsdagsorden efter 2015.
Mens nogle mener, at bæredygtighed skal holdes uden for formuleringen af de nye udviklingsmål, mener andre, at man i dag slet ikke kan gøre noget ved fattigdommen uden at inkludere mål for miljø- og klimamæssig bæredygtighed – de såkaldte Sustainable Development Goals. (SDG).
SDG referer til den aftale mellem de deltagende lande, der kom ud af Rio+20 konferencen i 2012, om at arbejde hen imod en formulering af nogle mål for bæredygtig udvikling.
Bæredygtig-hedsmål og udviklingsmål i en skøn forening?
Efter en kort introduktion til dagens tema fra ordstyrer, Knud Vilby, indledte tidligere udviklingsminister og EU kommissær Poul Nielson (S) med at dele sin skepsis over for at skulle forene SDG’erne med de nye udviklingsmål:
”Risikoen er, at det klassiske forpligtende fokus på udviklingslandene, som dem, det er nødvendigt at mobilisere støtte til i verdenssamfundet går tabt, når vi breder det ud, og målene skal gælde for alle lande”.
Han begrundede videre sin skepsis med, at SDG’ernes brede og uforpligtende karakter i for høj grad ville komme til at ligne klimapolitikken.
Fattigsomsbekæmpelse baseret på bæredygtig udvikling
Forkvinde for MS, Helle Munk Ravnsborg, var ikke enig i, at bæredygtighedsprocessen og udviklingsprocessen skulle adskilles:
”Det er en rigtig god ambition at udrydde fattigdom i år 2030. Hvis det skal være en fattigdomsudryddelse, som ikke baserer sig på almisser, så skal det være en fattigdomsudryddelse, som baserer sig på bæredygtig udvikling.”
Selv om journalist Peter Bjerregaard ikke forholdt sig direkte til spørgsmålet om, hvorvidt bæredygtighedsmål og udviklingsmål skulle forenes, advarede han i sit oplæg mod at lægge for megen vægt på de globale bæredygtighedsmål.
I stedet understregede han vigtigheden af det, han kaldte ”værdien af det gode eksempel”.
Hvad mente Peter Bjerregaard med det, var der én i salen, der gerne ville vide. Det handlede om at skubbe dagsordenen og få skabt rammerne så små kreative ideer kunne boble frem, lød svaret.
Af de mange kommentarer og spørgsmål fra salen lød ét på, hvor den forholdsvis nye debat om SDG’erne efterlod klimadebatten, og hvad det var, der ville blive genstand for den store debat i de kommende år.
SDG’erne kunne ses som et forsøg på at ”få lidt mere muskel ind i klimadebatten, så den kan komme til at handle om hvad der skal gøres og ikke kun om udledningskvoter” svarede Poul Nielson.
En anden fra salen pointerede, at et reelt og varigt opgør med fattigdom forudsatte en tredimensionel forståelse af bæredygtighed, der forbandt det sociale, det økonomiske og det miljømæssige aspekt.
En sådan forståelse, blev det slået fast, var afgørende for en løsning på den globale ressourceulighed og en varig fattigdomsreduktion.
En definition af bæredygtighed
Eftersom man ikke havde en ordentlig definition af hvad bæredygtighed var, lød en røst fra salen, måtte det være et mål for SDG’erne at nå frem til en sådan definition og at gøre begrebet mere håndgribeligt.
Det faktum, at man ikke var nået særlig langt på miljøområdet, var et stort problem og et argument for at inkludere bæredygtighedsmålene i en fælles dagsorden, svarede Helle Munk: ”det vil forpligte os som internationalt samfund til, om ikke at lave et mål for bæredygtighed, så finde ud af hvad det er for dimensioner, vi gerne vil måle på”.
’Enten-eller’ eller ’både og’
En tilskuer i salen gav herefter sin mening til kende om behovet for overordnede mål:
”Jeg hører til en af dem, der synes, det er vigtigt, at vi har nogle overordnede målsætninger. Jeg tror ikke der er nogen tvivl om, at det er bedre at have mål end ikke at have mål”. Spørgsmålet måtte i højere grad være hvad det så var for mål, vi skulle sætte, mente hun.
”Det er vigtigt med globale mål, men vi er nødt til at se, at i sidste ende, så starter omstillingen hos én selv” lød Jesper Bjerregaards kommentar.
Helle Munk Ravnsborg fulgte op:
”Det er ikke enten-eller men både-og. Når vi snakker om de her mål, så snakker vi ikke om forpligtende konventioner. Vi snakker om at sætte nogle ambitioner op. Og så taler vi om at få et system der kan tjekke, om vi går i den rigtige eller forkerte retning”.
“Så vi skal gøre dét, og så skal vi gøre en masse andet med de gode eksempler og med at få nogle bedre politikere end dem, vi har”.
Udover bæredygtighed blev det debatteret, hvordan man kunne inkludere mål om øget lighed i de nye udviklingsmål og hvordan civilsamfundet kunne inddrages og bidrage til den ønskede omstilling.