Ulighed diskuteres livligt i medierne. I Danmark er vi vant til, at ulighed betragtes som negativt. Til trods for, at vi har meget lav ulighed sammenlignet med andre lande, er det generelt no-go at tale om øget ulighed.Hvorfor er ulighed upopulær? Det er der skrevet mange tykke bøger om, men kvintessensen er nok, at ulighed opleves som uretfærdig. Der kan tænkes mange andre, mere instrumentelle årsager, men det grundlæggende er nok en følelse af, at stor ulighed ikke er fair.
Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem ulighed som resultat af diskrimination og anden ulighed, som skyldes forskelle i indkomst eller levevilkår af andre årsager.
Sidstnævnte betegnes ofte som personel eller økonomisk ulighed.
Der er almindelig enighed om, at ulighed i sammenhæng med diskrimination er uacceptabelt.
Dette fremgår også af internationale konventioner mod bl.a. køns- og racediskrimination, beskyttelse af oprindelige folk, minoriteter mm. Også MDG omfatter bl.a. en målsætning om at arbejde for ligestilling mellem kvinder og mænd.
Der er således ikke den store uenighed om dette, og det er sandsynligt, at der kan opnås enighed om at videreføre og udbygge disse målsætninger efter 2015.
Mere kontroversielt er det at fremme en målsætning om mindre økonomisk ulighed (forstået som den ulighed, som ikke kan henføres til diskrimination). Det følgende handler om denne problematik.
Ulighed skaber social uro og ustabilitet
En af de mere instrumentelle grunde til, at mange betragter voksende ulighed som et stort problem, en den sociale uro, som ofte følger i kølvandet på uligheden.
De kinesiske ledere er fx meget opmærksomme på denne sammenhæng. Flere kinesiske byer har oplevet strejker og demonstrationer. Dette til trods for den massive undertrykkelse, regimet praktiserer, og til trods for, at kineserne har fået langt mindre fattigdom.
Mange andre lande har oplevet tilsvarende politiske problemer som følge af voksende ulighed, bl.a. Sydafrika og helt aktuelt Egypten og Tunesien.
Der er derfor ingen tvivl om, at regeringerne i mange lande tager problemet med den stigende ulighed meget alvorligt – uanset om det skyldes afledte politiske problemer eller en modvilje mod ulighed som sådan.
I Brasilien er uligheden rent faktisk blevet mindre, især pga regeringens ”bolsa familia” program for overførselsindkomster til de fattige, men udgangspunktet var en meget høj ulighed, så Brasilien er stadig et af verdens mest ulige samfund.
Hvilket sandsynligvis har spillet en rolle i forbindelse med de uroligheder, som for nylig har fundet sted. Noget lignende kan siges om Tyrkiet.
Hvorfor øget ulighed? Sammenhænge mellem økonomisk ulighed, vækst og globalisering
Hvorfor stiger uligheden i de fleste lande i disse år? Årsagerne er mange, men blandt de vigtigste er globaliseringen.
Øget samhandel og reduktion af handelshindringer medfører ofte øget ulighed, idet globaliseringens vindere ofte er de befolkningsgrupper, som i forvejen er velstillede: de veluddannede i de store byer, ejere og ansatte i eksportvirksomheder og multinationale selskaber, som typisk stiller krav til sine medarbejdere, som de fattige ikke kan honorere.
Der er derfor en markant folkelig modstand mod globaliseringen i mange lande, og dette er ofte til hinder for reduktion af handelshindringer. Hvis man vil fremme frihandlen, kan det derfor være en god idé at gøre noget for at mindske uligheden.
En del af gevinsten ved globalisering kunne evt. bruges til uddannelse og andre tiltag, som gør de fattige i stand til også at høste frugterne af åbning af økonomien. Organisationer som Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker burde være lydhøre over for sådanne argumenter (selvom det ikke rigtig har vist sig endnu).
Ulighed påvirker vækst negativt
Et bredere spørgsmål er, om der er en direkte sammenhæng mellem ulighed og vækst. Flere udviklingsforskere har undersøgt dette, og det mest udbredte resultat er, at ulighed påvirker vækst negativt.
Årsagen skjuler sig i statistikkens detaljer, men en medvirkende årsag er nok den, der er antydet ovenfor: Hvis uligheden vokser for meget, giver det anledning til social uro, strejker og andre problemer, som virker dæmpende på væksten.
På den anden side er der flere forhold, som peger i retning af, at konkrete projekter, som er med til at skabe vækst, også skaber øget ulighed.
Vi har allerede nævnt globaliseringen, men også fx store dæmningsprojekter, skovbrugsprojekter m.m. er med til at forarme de mennesker, som har været afhængige af tilgang til den jord, som eksproprieres i forbindelse med sådanne aktiviteter.
Højere uddannelse regnes jo ellers for noget meget positivt, men hvis regeringen satser hele butikken på dette og forsømmer grunduddannelsen på landet, skaber det også større ulighed.
Økonomisk ulighed får det svært som selvstændig målsætning
Men derfra og til at opnå generel accept af mindsket ulighed som et generelt mål for udvikling er der et langt stykke.
Mange lande vil modsætte sig, at økonomisk ulighed kommer på dagsordenen som efter-2015 mål. Først og fremmest vil USA og mange af donorlandene være imod, men også mange u-lande vil være imod, bl.a. ud fra en betragtning om, at fordelingspolitik er det enkelte lands egen sag.
Dog er der måske nogle muligheder for at ”skyde genvej”, sådan at man kan påvirke uligheden vha andre midler, uden at mindsket ulighed i sig selv indgår som en målsætning.
Vi har allerede nævnt kampen mod diskrimination i alle dens former. Hvis køns-, race- og andre former for diskrimination bliver mindre, vil uligheden oftest også blive reduceret.
En anden mulighed er at satse på de politikker, som erfaringsmæssigt påvirker uligheden. Her kan nævnes jordreformer, satsning på grunduddannelse, forbedring af infrastrukturen i perifere regioner, forbedret sundhed blandt de fattige osv.
Så måske er udsigterne ikke så ringe endda.
Jens Lehrmann Rasmussen er tilknyttet U-landsnyt.dk som økonomisk ekspert
Læs mere om lighed og de nye udviklingsmål:
Dagsorden 2030 (10): Lige muligheder for alle – så enkelt er det: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-09-13/dagsorden-2030-10-lige-muligheder-alle-s-enkelt-er
Dagsorden 2030 (11): Seniorforsker: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-09-13/dagsorden-2030-11-seniorforsker-konomisk-lighed-bl
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
