Dagsværks-projekt i Nepal fortsætter trods store problemer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Indblanding fra både maoister og regeringshæren har skabt store problemer for Dagsværks uddannelsesprojekt i Nepal. Men trods hindringer forsætter Dagsværk med at bygge skoler og træne lærere. Projektet er ikke sat i stå.

Sådan skriver Operation Dagsværk i en pressemeddelelse tirsdag på baggrund af mandagens Horisont, der satte spørgsmålstegn ved om man overhovedet kan lave bistandsarbejde i landet på grund af den langvarige og blodige borgerkrig mellem regering og maoister.

Horisont nævnet specifikt Operation Dagsværks uddannelsesprojekt som et projekt, konflikten havde sat i stå.

– Der er ingen tvivl om, at projektet og de mennesker, vi arbejder for, har hårde vilkår i dag. Vor lokale samarbejdspartner trues og chikaneres regelmæssigt af begge parter i borgerkrigen. Men der bliver alligevel bygget skoler og lavet uddannelse, siger Tim Whyte, sekretariatsleder på Operation Dagsværk.

Inden for de sidste 2 år har projektet udbygget 7 skoler og etableret undervisningslokaler i 24 lejre for tidligere gældsslaver. Skolerne bliver brugt af netop de børn, som de danske gymnasieelever samlede ind til. Samtidig er et omfattende alternativt uddannelsesprogram i gang for børnearbejdere, forældre og lærere, hedder det i pressemeddelelsen som fortsætter:

“Projektet administreres af vor danske samarbejdspartner, Mellemfolkelig Samvirke (MS). Dagsværk laver sammen med MS løbende vurderinger af, om vi stadig kan forsætte med arbejdet. På grund af trusler fra maoister og soldater har vi i perioder måtte stoppe arbejdet, omlægge aktiviteter og gøre mere brug af frivillige i vor lokale samarbejdspartners omfattende netværk. Arbejdet går langsommere frem end planlagt. Men de indsamlede midlerne er ikke i fare af den grund”.

Tim Whyte: – Pengene står på en bankkonto herhjemme. Vi sender kun udbetalinger af sted, så længe at eleverne i bestyrelsen kan se, at projektet er pengene værd. Og det mener Dagsværk i høj grad at projektet stadigvæk er.

– Vi støtter nogle af de fattigste mennesker langt ude på landet i Nepal gennem det her projekt. De er klemt i denne konflikt, og det er ikke nu vi skal lede efter bagdøren og forsvinde, anfører Whyte.  

Operation Dagsværks og Mellemfolkeligt Samvirkes projekt støtter børn af tidligere gældslaver i Nepals lavland gennem projektet ”Uddannelse til Frihed”. I 2002 deltog 30.000 gymnasieelever i Nepal-kampagnen, som samlede over 7,1 mio. kr. ind til projektet, der bl.a. bliver brugt på skolebyggeri, udvikling af model skoler og alternative undervisning.
 
Kontaktpersoner
Tim Whyte, sekretariatsleder på Operation Dagsværk:  3311 4540 (arb.), 6130 9120 (mobil)
Nina Ellinger, landechef for Mellemfolkelig Samvirke i Nepal, 00 977 98510 36047