Af Merete Jensen, U-landsnyt.dk
35 procent af de 8,4 millioner afghanske børn i grundskolen er piger. Det tal skal ses i relation til, at ingen skoler havde piger indskrevet i 2002, da Taliban faldt.
Men med koalitionsstyrkernes tilbagetrækning næste år stiger bekymringen for pigernes fortsatte skolegang.
Antallet af afghanske børn, der får lov at gå i skole, er på 11 år steget fra knap 900.000 til godt 8 millioner. Desuden er der sket markante fremskridt i antallet af kvindelige lærere ved tavlerne og piger på skolebænkene i landets grundskoler, siden Taliban faldt i 2002.
Dét var de gode nyheder, da Susan Wardak, senior policy advisor i Afghanistans Undervisnings-ministerium og ansvarlig for uddannelsen af skolelærere, onsdag holdt oplæg om kvalitet i undervisningen på Danida Development Days i Eigtveds Pakhus i København.
Ingen skolepiger på landet
Ifølge Susan Wardak var der ingen piger i grundskolen og ingen kvindelige lærere i Afghanistan i 2002. Godt hver tredje af de i alt 8,4 millioner børn i skolen er i dag piger.
Og tallene for de voksne kvinders adgang til skolerne er endnu bedre: Lidt over halvdelen af landets kvalificerede lærere er i dag kvinder ligesom 43 procent af de studerende på lærerseminarierne.
Susan Wardak advarede dog mod at se normativt på tallene og tro, at problemet med pigers ret til uddannelse i Afghanistan var løst.
”Der var 7 år under Taliban, hvor piger ikke måtte gå i skole, så i bestræbelserne på at få kvindelige lærere igennem systemet, har vi været nødt til at accelerere deres uddannelse,” forklarede hun, og tilføjede, at selvom fremgangen i skolerne har været markant, er den stadig koncentreret omkring byerne.
”I langt størstedelen af landets skoler, ser man slet ikke piger eller kvindelige lærere. I landdistrikterne skal man se sig godt for, for at finde en pige i skolerne. Vi mangler at adressere det problem, at fire millioner børn stadig ikke kommer i skole.”
Alvorlige udfordringer
Susan Wardak advarede også om, at der er alvorlige udfordringer forude for de afghanske skoleelever – og ikke mindst for pigerne.
Blandt bekymringerne er, at skolesystemet, der allerede er underfinansieret, vil blive udsultet, når donorlandenes bidrag svinder ind, i takt med at de udenlandske tropper forlader Afghanistan.
Den stadigt dårligere sikkerhedssituation er et andet problem som Susan Wardak frygter vil eskalere efter 2014. Og endelig peger hun på, et behov for konstant fokus på ligestilling, når det kommer til ansættelsen af kvindelige lærere – ikke mindst i landdistrikterne:
”Vi er nødt til at arbejde hårdt for at bevare momentum for pigerne i skolerne og de kvindelige lærere. Ellers frygter jeg, at udviklingen hurtigt går den forkerte vej.”
I 2002 underviste Afghanistans lærere efter et 50 år gammelt pensum og 95 procent af lærerne havde ingen formel læreruddannelse.
I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt curriculum for 1-12 klasse er der de senere år blevet trykt 68 millioner tekstbøger i bestræbelserne på at højne ikke bare kvantiteten, men også kvaliteten i undervisningen.
Kvalitet i undervisningen
Mens Afghanistans fremskridt på uddannelsesområdet blev fremhævet som et godt eksempel, var det overordnede tema for debatten netop den generelle kvalitet i skolesystemet i udviklingslandene.
Hvor udviklingsstrategien i samspil med FNs 2015-mål har været at få så mange børn som muligt i skole, viser erfaringen nu, at 250 millioner børn mangler basale læse- og skrivefærdigheder, selv om de har gået i skole.
Derfor skal kvaliteten af undervisningen højnes ligesom ressourcerne til skolesystemet bør sikres lød det fra debatten.
På verdensplan går 67 millioner børn i den skolepligtige alder stadig ikke i skole.
