”Nogle gange tænker vi, at pengene også kunne være blevet brugt til at hjælpe mennesker i nød,” lyder det fra Maj Forum, programkoordinator i Caritas, når hun kommenterer værdien af CHS-certificering. At opnå certificering efter Core Humanitarian Standard-normerne er en tung og tidskrævende øvelse.
I 2017 krævede Danida, at alle strategiske partnere fremover skal være CHS-certificeret. På det tidspunkt havde bare fem danske NGO’er opnået certifikatet. De øvrige fik frist til udgangen af 2021. I dag er Red Barnet, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Caritas, ADRA, Læger uden Grænser, Mission Øst og Dansk Flygtningehjælp alle CHS-certificeret.
Formålet med CHS er blandt andet at styrke organisationernes åbenhed. Det kan være en svær øvelse, men certifikatet gør åbenheden mere målbar. Processen kan desuden mindske organisationernes følelse af at stå alene med udfordringen, da udefrakommende eksperter peger på, hvad den kan forbedre.
Tungt arbejde
Vejen til certifikatet er dog lang og krævende, og for nogle organisationer kan det være en bekymring, om selve processen tager både fokus og ressourcer væk fra det egentlige nødhjælpsarbejde.
Folkekirkens Nødhjælp var blandt initiativtagerne til CHS i 2014. Organisationen havde siden 2007 siddet i bestyrelsen for Humanitarian Accountability Partnership (HAP) og The Sphere Project; to standarder for humanitært arbejde, som man besluttede at lægge sammen til Core Humanitarian Standard.
Ikke bare en mindre organisation som Caritas finder den grundige CHS-proces tung og dyr. Som en af store nødhjælpsorganisationer i Danmark, der kan investere tid og penge i den grundige proces, synes også Folkekirkens Nødjælp, at processen er en tand for grundig.
”Selve CHS-standarden er vi jo klart fortalere for, men vi bruger for mange ressourcer på at følge op på, hvorvidt vi overholder standarden. En gang om året skal du forholde dig til spørgsmål fra en ekstern revisor, og det er vores oplevelse, at det er unødvendigt,” siger Jonas Vejsager Nøddekær, chef for den Internationale afdeling. Ifølge ham ville man kunne nøjes med en gennemgang hvert andet år.
Caritas har været certificeret siden 2018. På trods af arbejdsbyrden mener organisationen alligevel, at den giver positivt resultat:
”Vi har prioriteret det meget højt i forhold til at vi er 15-18 fuldtidsansatte på sekretariatet, og nu har en fuldtids Accountability Koordinator,” fortæller Maj Forum. Hun har brugt de seneste års arbejdstid blandt andet på CHS og andre internationale standarder.
”Det er utroligt ressourcekrævende. Vi sender over 100 dokumenter ind om året, som dokumenterer, at vores politikker og procedurer er styrket i forhold til standarden. Men samtidig finder vi det vigtigt, fordi vi har fået nogle systemer på plads, der underbygger vores transparens,” fortsætter hun.
Jonas Vejsager Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp frygter, at ikke alle organisationer har kræfter til at opnå certifikatet:
”Jeg synes, det er et problem, at certificeringen er blevet bureaukratisk tung. Måden det bliver implementeret på gør, at nogle af de vigtige humanitære aktører ikke bliver certificeret,” siger Jonas Vejsager Nøddekær.
Styr på klagemekanismen
Når en organisation forpligter sig til CHS-certifikatet, får den tildelt en score for hver af de ni standarder, organisationen skal leve op til. Områderne, der opnår en lav score, skal forbedres betydeligt inden næste gennemgang fra CHS-revisorerne.
Caritas var i 2017 svag på forpligtelse fem, der handler om muligheden for at klage, og har derfor forbedret sin klagepolitik og lavet en Information Disclosure Policy, der ligger tilgængelig på hjemmesiden. Det har opnået positiv feedback hos lokale partnere.
”Vores Ugandakoordinator fortalte, at UNHCR i Uganda var meget imponerede over systemet, vores lokale partnere havde etableret og opfordrer andre NGO’er til at lade sig inspirere heraf. Så vi fik meget positiv respons fra FN-systemet,” fortæller Maj Forum.
Jo flere klager, jo bedre
Folkekirkens Nødhjælp har også givet klagesystemet ekstra opmærksomhed. Her har fokus været at sørge for at alle internt i organisationen kender til arbejdet med klager.
”Jo mere succes vi får med at informere hele værdikæden, jo flere klager kommer der ind. Det er en positiv ting, da det skaber en ansvarlighedskultur, der giver vores medarbejdere mulighed for at udtale sig om den service, vi leverer,” fortæller Jonas Vejsager Nøddekær.
CHS anbefalede desuden Folkekirkens Nødhjælp at sikre dens partnerorganisationers klagesystem, og enten hjælpe med at udvikle det, eller sørge for at de har adgang til Folkekirken Nødhjælps klagemekanisme.
Maj Forum fra Caritas peger desuden på, at udfordringen netop ligger hos de lokale partnerorganisationer:
”Vi kan ikke styre at alle forbedringerne faktisk sker, men vi kan anbefale at de gør nogle ting og så følge op på det en million gange,” siger hun.
Plads til forbedring
I slutningen af oktober holder CHS møde, hvor de har bedt om input fra certificerede organisationer. Der lyder anbefalingen fra Folkekirkens Nødhjælp, at man afskaffer det årlige vedligeholdelseseftersyn, for at lette den tunge arbejdsbyrde.
Ifølge Jonas Vejsager Nøddekær lyder et af forslagene: ”Man kunne for eksempel sige, at hvis CHS har stillet krav til en organisation om x antal forbedringer flere gange, så skal gennemgangen være lidt grundigere næste gang i forhold til, hvis organisationen ikke har fået så mange anmærkninger.”
Udenrigsministeriet er godt klar over, at certificeringen kræver en større arbejdsbyrde end først antaget. De er derfor i dialog med både CHS Alliance og Humanitarian Quality Assurance Initiative (HQAI) – det uafhængige organ, der står for verificeringen.
“For at minimere den administrative byrde ifm. CHS-certificering, er vi i samarbejde med HQAI bl.a. ved at se på, hvorledes vi kan sikre, at der ikke er for stort overlap mellem Udenrigsministeriets egne kapacitetsundersøgelser og HQAIs audits,” fortæller Mille Døllner Fjeldsted fra kontoret for humanitært samarbejde, migration og civilsamfund.
“Hvorvidt HQAI kan nøjes med at besøge organisationer én gang hvert andet år fremfor årligt er også et spørgsmål, som vi fra dansk side vil bringe op på det kommende HQAI rundbordsmøde den 30. oktober i Genève, hvortil vi har bedt Global Fokus om at levere input,” fortsætter hun.
Udenrigsministeriet vil, ifølge Mille Døllner Fjeldsted, i samarbejde med NGOerne, CHS-organisationerne og øvrige donorer løbende arbejde for at CHS-processen er relevant for alle parter og lever op til målet om at fremme ansvarlighed og kvalitetssikring – og det i en grad som står mål med de ressourcer, der bliver lagt i processen.
Opdateret d. 23 oktober 2019 med kommentarer fra Mille Døllner Fjeldsted, Udenrigsministeriet.
