Danida lægger NGOernes rolle i program for vore nabolande over til CISU

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Dermed er den såkaldte Eastern Neighbourhood Civil Society Fund en realitet i CISUs regi, fremgår det fredag af CISUs seneste nyhedsbrev fra domicilet i Århus.
 
Det betyder, at der i 2016 og 2017 vil være tilsammen 22,5 mio. kr. til rådighed, som kan søges af relevante danske organisationer til projekter i naboskabslandene, hvor 18 af CISUs knapt 300 medlems-NGOer allerede er aktive (mere neden for).

Se mere om strategien for naboskabsprogrammet 2013-2017 på

http://u-landsnyt.dk/nyhed/14-04-13/nyt-naboskabsprogram-n-r-vi-hj-lper-andre-end-u-la

Glad CISU-formand

Puljen vil blive administreret på samme vilkår som øvrige puljer og netværk under Danidas civilsamfundsramme, og formand for CISU, Louise Hindenburg, er glad for, at CISU er valgt som forvalter.

“I en tid med nedskæringer i udviklingsbistanden er det opløftende, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) ser CISUs måde at kombinere forvaltning, kapacitetsopbygning og oplysning som det rigtige grundlag for Naboskabspuljen”, siger hun.

Formanden ser også udenrigsministerens valg som en håndsrækning til civilsamfundet.
 
“Det indikerer, at man også fra ministerens side synes, civilsamfundet spiller en afgørende rolle i udvikling. Nu glæder jeg mig til at se foreningernes bud på god udvikling i naboskabslandene”, siger hun.

Bistand til nabolande ikke noget nyt

Naboskabspuljen er en åben pulje, der kan søges af relevante danske organisationer. Flere af dem arbejder allerede i naboskabslandene, hvoraf der er syv prioritetslande.

Det er:

– Aibidji (aktiv i to lande)
– AIDS-Fondet
– Apostolsk Kirkes Mission
– AWE Association for World Education
– Danish Forestry Extension/Skovdyrkerne (aktiv i to lande)
– Dansk Europamission
– Dansk Industri
– Dansk-International Nødhjælp (aktiv i to lande)
– Det Europæiske Hus (aktiv i to lande)
– Educationworldwide
– FN-Forbundet
– KFUM & KFUK
– LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre
– Mission Øst
– Mit Asyl – Flygtninge i Fare (aktiv i to lande)
– SILBA Support Initiative for Liberty and Democracy (aktiv i fem lande)
– STS International Solidarity (aktiv i tre lande)
– VedvarendeEnergi Sønderborg

Dokumenterne fra den ekstraordinære generalforsamling, hvor CISUs medlemsorganisationer sagde ja til at forvalte puljen, kan ses på

http://www.cisu.dk/aktuelt/ekstraordinær-generalforsamling-2015