Tre mindre dansk-støttede forskningsprojekter i Vietnam lukkes på grund af omfattende uregelmæssigheder og mangler. Samtidig styrkes administrationen af lignende projekter, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.
I foråret 2012 blev støtten til tre vietnamesiske forskningsprojekter midlertidigt indstillet.
Det skete på baggrund af en rapport fra et internationalt revisionsfirma, der pegede på “potentielle uregelmæssigheder og mangler i forhold til administrationen af projekterne” – se også udviklingsministerens skarpe udtalelse 25. maj i år om sagen på
http://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=148245ED-E0C3-4D2A-BAA7-33A023F86FE3
Det hed heri:
“Uregelmæs-sighederne i de tre projekter omfatter bl.a. overdrevne priser for leje af mødefaciliteter, uoverensstem-melse mellem den bogførte og faktiske kon-tantbeholdning og misbrug af kon-sulentkontrakter med henblik på egen vinding”.
“Det potentielle misbrug kan være op til maksimalt 3,3 mio. kr. Det vil dog kræve yderligere udredning at fastslå det nøjagtige beløb. Ingen af de danske samarbejdspartnere i projekterne er involveret i problemerne”.
I tordagens pressemeddelelse – fire måneder senere – opgøres de eventuelle tab af danske bistandsmidler imidlertid ikke, idet dette tilsyneladende afventer en ny uafhængig revision.
Indsats mod klimaforandringer
Alle tre forskningsprojekter havde i maj 2012 næsten afsluttet deres aktiviteter.
Programmet ”Research Collaboration Program of Vietnam – Denmark” er gennemført fra 2008 til 2010 og 2011 til 2013.
De tre mindre forskningsprojekter under programmet blev iværksat for at finde tidssvarende teknologiske løsninger, der kan understøtte Vietnams indsats for at reducere de negative følger af klimaforandringerne.
På baggrund af revisionsrapporten fulgte Udenrigsministeriet op på sagen i tæt samarbejde med de relevante vietnamesiske myndigheder. Denne opfølgning er nu afsluttet.
På den baggrund har de danske og vietnamesiske myndigheder besluttet at afslutte og lukke de tre mindre projekter og foretage en uafhængig revision i overensstemmelse med den oprindelige aftale.
Der er samtidig enighed mellem parterne om fremadrettet at styrke administrationen af lignende projekter, herunder at styrke kravene til revision af projekterne.
Parterne er enige om, at den konkrete sag ikke vil have betydning for de mange positive dansk-støttede initiativer i Vietnam og for det gode forhold mellem Danmark og Vietnam, hedder det.
En engelsk version af nyheden kan findes på
http://um.dk/en/news/newsdisplaypage/?newsID=61E0E1DE-FB4C-43EF-B32C-6E98E097730D