Neergaard har været chef for Global Green Growth Institute (GGGIs) europæiske kontor i London, og han havde gerne fortsat derovre.
"To år er for lidt. Udenrigsministeriet ville gerne forlænge min orlov, og GGGI godt forlænge min kontrakt. Dertil kommer at London er et fint sted", skriver Neergaard forklarende i en mail på en forespørgsel fra Globalnyt. Han fortsætter:
"Der er flere grunde til, at jeg takkede nej til en forlængelse: Det bilaterale udviklingssamarbejde har altid været mit foretrukne. Selv om det har forandret sig meget siden jeg startede som bistandsadministrator i Danida i 1988, vil jeg gerne tilbage".
"Dertil kommer, at jeg denne gang ikke kunne få min familie med ud i verden (kone og tre børn, red.) – også selv om der ikke er langt til København. Jeg har commuted (pendlet) en del mellem København og London, hvilket jeg gerne vil slippe for".
Derfor siger Frode Neergaard pr. 13. oktober farvel til Global Green Growth Institute efter at have været klima-instituttets London-baserede europæske repraesentant siden 1. november 2015.
VBE-kontoret hjemme i København hører under ministeriets Center for Global Udvikling og Samarbejde (GUS). Dét, der i årtier udadtil har været kendt som Danida.
Se meget mere om GGGI og Frode Neergaard på https://globalnyt.dk/content/kendt-danida-mand-skal-til-gggi-i-london og på ttps://da.wikipedia.org/wiki/Frode_Konstantin_Neergaard