Af Tue Magnussen
Den berygtede Guantánamo-lejr blev oprettet på den amerikanske flådebase i Cuba i kølvandet på terrorangrebet i USA 11. september 2001. Fængslet blev hurtigt et symbol på de omfattende menneskerettighedsbrud, som har kendetegnet USA’s erklærede ”krig mod terror.”
Lejren er blevet brugt til at afhøre og tortere op til 800 vilkårligt fængslede personer – uden nogen juridisk beskyttelse fra det amerikanske retssystem. Tværtimod. Waterboarding og andre bestialske torturmetoder har sammen med ingen eller mangelfuld adgang til lægelig behandling siden hørt til dagens orden på Guantánamo.
I dag sidder cirka 30 fanger fortsat indespærret. Nogle har været tilbageholdt på ubestemt tid i mere end 20 år – uden sigtelse eller adgang til en forsvarer og udsat for årelang systematisk tortur. Flere har i årenes forløb forsøgt at begå selvmord, og man må frygte, at de fleste som torturofre er mærket for livet.
Brudte løfter
USA´s tidligere præsident Barack Obama lovede ved sin tiltrædelse i 2009 at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Selv udtalte Joe Biden som daværende vicepræsident i februar 2009: ”Vi vil respektere rettighederne for dem, vi vil holde ansvarlige, og vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay.”
Og under valgkampen i 2020 lovede Joe Biden, at han ville lukke Guantánamo, før hans første embedsperiode er slut. Som bekendt slutter Joe Bidens tid som præsident i januar 2025.
På Guantánamo tilbageholdes fangerne fortsat på ubestemt tid, selv om de egentlig skulle have været løsladt. Men det handler om mere end de omkring 30 nuværende fanger. Det handler også om de brud på den internationale humanitære folkeret, som er begået de seneste 22 år. Og om den manglende placering af et ansvar for torturen. Guantánamo er en international skamplet.
Efter det første FN-besøg nogensinde på Guantánamo kunne FN’s særlige rapportør til beskyttelse af menneskerettigheder, Fionnuala Ni Aolain, sidste år på den internationale FN-dag mod tortur den 26. juni konkludere, at Guantánamo-fangerne fortsat udsættes for en behandling i strid med FN’s konvention mod tortur.
Fionnuala Ni Aolain opfordrede USA’s regering til at lukke fængslet samt give en undskyldning og en garanti for, at torturen på Guantánamo ikke gentages.
Danmarks tavshed
Selv om Danmark traditionelt har været et internationalt foregangsland i arbejdet mod tortur, har skiftende regeringer udvist en larmende tavshed om Guantánamo.
Danmark har nok i ord i dansk sammenhæng taget afstand fra både Abu Ghraib og Guantánamo.
Men danske statsministre fra Anders Fogh Rasmussen (V) til Mette Frederiksen (S) har under deres møder med USA’s præsidenter fra George W. Bush til Joe Biden aldrig nævnt tortur eller understreget, at USA burde overholde FN’s konvention mod tortur, lukke Guantánamo og retsforfølge de ansvarlige for tortur.
Med SVM-regeringens pragmatisk-idealistiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kunne man håbe, at Danmark aktivt vil sige fra over for indbegrebet af tortur og derved Guantánamo.
I strategien hedder det: ”Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på vores grundlæggende værdier ikke mindst demokrati og menneskerettigheder.”
Menneskerettigheder lovprises og understreges yderligere med flotte ord som: ”Friheden til at kunne ytre sig, tænke, tro og forsamles frit” og især ”retten til et liv fri for tortur”.
Med afsæt i ”retten til et liv fri for tortur” bør den danske regering bruge det nære allianceforhold og det strategiske transatlantiske broderskab med USA til at opfordre præsident Joe Biden til snarest at gøre alvor af løftet om at lukke Guantánamo.
Fængslet er en historisk skamplet, der om noget repræsenterer en bestialsk global underminering af »retten til et liv fri for tortur.«
Det haster. Hvis man skal tro de amerikanske opinionsmålinger, har torturmodstandere al mulig grund til at frygte det kommende præsidentskifte. Værst ser det ud, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget i november. Da Donald Trump senest var præsident, sikrede han i 2018 Guantánamo-lejrens fortsatte eksistens.
Men hans modstander, Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, har hverken tidligere eller under den igangværende valgkamp udtalt sig om Guantánamo. Man kan kun frygte, at hun vil fortsætte Joe Bidens ”glemsomhed,” når det gælder løftet om at lukke Guantánamo.
Danmark bør i lighed med FN og internationale menneskerettighedsorganisationer kræve en lukning af Guantánamo. Samtidig bør Danmark række USA en hjælpende hånd ved at tilbyde at modtage nogle af de torterede fanger fra Guantánamo. Med relativt få tilbageværende fanger er det en overskuelig opgave.
Danmark har årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. I 1982 åbnede Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT), et af de første centre i verden mod tortur.
Hvis Danmark presser på for, at Biden opfylder løftet om at lukke Guantánamo, vil det bidrage til igen at gøre Danmark til et foregangsland i arbejdet mod tortur. På den måde vil en opfordring til lukning af Guantánamo tillige kunne styrke den danske plads i FN’s Sikkerhedsråd fra nytår.
—
