Danmark er kandidat til FN’s Menneskerettighedsråd

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Slaget for ytringsfrihed, ligestilling og frihed skal tages i FN’s Menneskerettighedsråd, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V). Derfor har regeringen besluttet, at Danmark kandiderer til en plads i FN’s Menneskerettighedsråd for perioden 2019-2021.

”Danmark skal kæmpe for menneskerettigheder for borgere i hele verden. Derfor vil regeringen nu søge at blive medlem af FN’s menneskerettighedsråd,” siger Kristian Jensen i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

”Menneskerettighedsområdet udvikler sig i stigende grad til en international værdipolitisk kampplads. De rettigheder, som vi i Danmark ser som givne og naturlige, udsættes i stigende grad for pres. Det gælder for eksempel ytrings- og pressefriheden, religionsfriheden, og beskyttelse af minoriteter og kvinders rettigheder,” siger han.

”Det er vigtigt, at Danmark placeres så centralt som muligt i drøftelserne af disse vigtige værdispørgsmål. Der er naturligvis ikke nogen garanti for indvalg, men det er en kamp, der er værd at kæmpe.”

DF: ”Latterligt nævn”

Kristian Jensen har tidligere peget på værdipolitikken som noget af det centrale i den nye regerings udenrigspolitik. Blandt andet i et interview med Politiken i sidste uge, hvor han opstillede tre ben for sit nye ministerium: vækst, sikkerhed og værdier.

”Vi har en stærk stemme fra dansk side, og sådan en klassisk liberal værdipolitik, der sørger for at sikre, at små demokratier også kan leve fredeligt i verden”, sagde den nyudklækkede minister til avisen.

Den tidligere VK-regering forsøgte allerede ved Menneskerettighedsrådets oprettelse i 2006 at sikre Danmark en plads, men fik ikke stemmer nok.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er ikke begejstret ved tanken om, at regeringen nu igen vil forsøge at få en plads ved bordet i det omstridte råd.

”Det er et latterligt nævn, som er styret af arabiske og afrikanske lande, men hvis det endelig skal være, er det bedre, at de nordiske lande er repræsenteret end en eller anden forbryderstat,” siger DF’s udenrigsordfører, Søren Espersen, til Jyllands-Posten.

Menneskerettighedsrådet blev oprettet i 2006 og er FN’s centrale forum for drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål.

Rådet drøfter og fastlægger blandt andet det nærmere indhold af menneskerettighederne og forbereder gennem undersøgelser grundlaget for oprejsning til ofre for overgreb.

Det er også Menneskerettighedsrådet, der etablerer mandater for de FN-rapportører, arbejdsgrupper og eksperter, der overvåger og behandler menneskerettigheds-situationer verden over.

Endelig er det i Menneskerettighedsrådet, at alle FN’s medlemslande hvert 4.-5. år fra de øvrige medlemslande modtager anbefalinger vedrørende egen efterlevelse af menneskerettighederne.

Der er 47 medlemmer af Rådet. De vælges for en tre-årig periode af FN’s Generalforsamling.