Lars Løkke Rasmussen talte mandag ved det store klimatopmøde COP 21 i Paris. Og han har en pose penge med til de mindre velstående lande.
156 millioner danske kroner skal hjælpe de allerfattigste udviklingslande med at tilpasse sig klimaforandringernes ubehagelige konsekvenser.
“Vi er gået fra handling af få til handling af mange. Aldrig før har vi været så tæt på at ændre retningen for vores verden og vores klima”, sagde Lars Løkke Rasmussen i talen mandag ved COP21.
Han ved det nok bedre end mange, da han stod i spidsen for FN’s klimaforhandlinger sidst en aftale var forventet i København i 2009.
De lovede danske klimafinanser er øremærket de mindst udviklede lande kendt under betegnelse LDC: Least Developed Countries.
I alt vil 11 lande donere 248 millioner dollars (1,7 milliard danske kroner) til tilpasningen. Det gælder bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland, Sverige og Irland.
Pengene kommer på et tørt sted, da det netop er den støtte, som de fattigste lande efterspørger mest.
Klimastøtte
Ved klimatopmødet i København i 2009 lovede de rige lande at mobilisere 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til de fattige lande.
En nylig rapport viser, at der i 2014 var rejst lidt over 60 milliarder i klimastøtte. Rapportens beregningsmetoder blev dog kritiseret, bl.a. for at indberegne lån, som skal betales tilbage.
Rapporten viste, at kun 16% af midlerne går til tilpasning. Det til trods for, at klimaforandringernes konsekvenser allerede gør et stort indhug i mange fattige landes BNI hvert eneste år.
Pengene bliver uddelt gennem Global Environment Facility (GEF), der har en særlig fond for de mindst udviklede landes tilpasning. GEF har gennem denne og andre fonde uddelt 1,3 milliarder dollars og mobiliseret 7 milliarder dollars fra andre kilder til 320 projekter for klimatilpasning i 129 lande.
Heriblandt er alle de lande, der kendetegnes som LDC samt 33 små østater, der er nationer i udvikling. Projekterne forventes at reducere skrøbeligheden overfor klimaforandringer for 17 millioner mennesker, skriver institutionen i en pressemeddelelse.
“Da vi allerede er låst fast i klimaforandringer i mange år må øget investering i tilpasning være i kernen af en ny international klimaaftale” siger Naoko Ishii, formand for GEF., og fortsætter:
“Vi ved, at millioner er krævet over de næste år for at fylde hullet i klimafinansieringen, men de penge, der bliver givet løfte om i dag, er vitale til at støtte nogle af de mest skrøbelige mennesker på kloden i at håndtere de meget nærværende konsekvenser af den stadigt varmere verden”.
Klimastøtten tages fra udviklingspengene
Klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg er glad for de nye løfter om finanser til verdens fattige.
“Det er positivt at der kommer fokus på de fattigste lande i verden. Udover at mange af dem rammes hårdt af tørke, oversvømmelser og uvejr, så er de også sårbare på grund af mangel på infrastruktur, og klimatilpasningsløsninger”, fortæller han.
De fattigste lande har ikke på samme måde som mere velstående lande de samme muligheder for at imødegå det voldsomme vejr, der følger af klimaændringerne.
“For os i Danmark er det en selvfølge at have fungerede kloakering når der kommer skybrud, og at vi får besked om at der er en storm på vej. Det er dog desværre ikke en selvfølge i mange ulande, og der er derfor stort brug for støtte”, siger han.
Han mener imidlertid, at det er problematisk, at pengene til klimatilpasning tages fra de eksisterende danske udviklingsmidler til verdens fattige.
“Initiativet må dog ikke overskygge, at regeringen samtidigt har besluttet at skære i den danske klimafinansiering. Det er en meget uheldig signal, og selv om de fattigste lande nu får penge, så tages pengene fra eksisterende bistandsbudgetter, det vil sige penge som alligevel var allokeret til udviklingsprojekter i ulande.”
Flere store bidrag
Ud af de 11 lande med bidrag til fonden topper Tyskland med et løfte om ca. 373 millioner kroner. USA vil levere 360 millioner kroner, mens Storbritannien vil udskrive en check på 318 millioner danske kroner.
Canada har længe været kendt som en af de mest uvillige og modstræbende parter i forhandlingerne. Men med regeringsskftet, hvor den liberale Justin Trudeau overtog premierminister posten fra Stephen Harper, har det store nordamerikanske land sendt anderledes positive signaler.
Canada lover 157 millioner kroner de fattigste håndtering af klimaets hærgen.
Vores naboland Sverige vil afsætte 82 millioner til klimaskrøbelige lande.
Derudover har Irland, Italien, Finland og Schweiz smidt penge i puljen.
Det bemærkes dog i parentes i en pressemeddelelse fra GEF mandag morgen, at de danske millioner er betinget af, at der kan findes flertal i Folketinget.
