Danmark giver 55 millioner til sultne syrere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) rejser tirsdag til Berlin for at deltage i en stor Syrien-konference. Ministeren har bevilget 55 millioner kr. til fødevarer, basale fornødenheder og medicin til de millioner af syrere i og uden for Syrien, der er afhængige af nødhjælp.

De yderligere 55 millioner går blandt andet til mad, der uddeles gennem FN’s Verdensfødevareprogram, WFP.

Det oplyser udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

På Syrien-konferencen i Berlin vil det internationale samfund blandt andet drøfte FN’s håndtering af flygtningekrisen og krisens betydning for nabolandene, Libanon, Jordan, Irak og Tyrkiet.

”De over tre millioner flygtninge i nabolandene er en stor belastning. Situationen er senest blevet forværret på grund af ISIL’s fremmarch i Irak og Syrien, der har sendt yderligere tusinder på flugt”, siger Mogens Jenen og fortsætter:

“I Libanon er hver fjerde nu flygtning, og landet risikerer at blive yderligere trukket ind i den syriske borgerkrig. Derfor er det vigtigt, at dagens konference skaber øget opmærksomhed om problemstillingen”.

Han fremhæver, at Danmark står i spidsen for et stort nærområde initiativ til 200 millioner kroner, der netop skal hjælpe nabolandene med at håndtere de mange flygtninge.

Initiativet støttes af EU-kommissionen og en række europæiske lande.

Mad, lægehjælp og vand

Ud af bevillingen på 55 millioner kroner går de 25 millioner kroner til Verdensfødevareorganisationen WFP indsats for at sikre fødevarerationer både i Syrien og i nabolandene.

* Derudover gives 14 millioner kroner til FN’s fond for indsatser på tværs af Syriens grænser for at sikre bedre sundhed og fødevareproduktion i svært tilgængelige områder i det nordlige Syrien.

* 10 millioner kroner går til International Røde Kors’ (ICRC) indsatser for at sikre ordentlige lægeklinikker i oppositionskontrollerede områder i Syrien, genetablering af vandforsyning i Libanon og Jordan samt sygehuse for krigsofre i Libanon.

* De resterende seks millioner går til FN’s landefond for Libanon for derigennem at styrke hjælpen i de særligt sårbare områder i Libanon og i det libanesisk-syriske grænseområde.

Med fordelingen af de nye 55 millioner kroner til Syrien, der blev stillet i udsigt af handels- og udviklingsministeren under FN’s Generalforsamling i september, er den danske støtte til Syrien oppe på samlet 835 millioner kroner siden konfliktens start i 2011.

Det er en af de største danske humanitære indsatser nogensinde.