Danmark sender 760 millioner og transportfly til Mali

c130_hercules_us_air_force
Forfatter billede

Tre fokusområder

Danmark har netop underskrevet et nyt landeprogram for bilateralt udviklingssamarbejde med Mali på 760 millioner for perioden 2017-2022 med følgende tre fokusområder:

  1. fredelig sameksistens, forsoning og stabilitet med særlig inddragelse af unge,
  2. styrkelse af den private sektor for at skabe vækst og beskæftigelse, og
  3. decentralisering af offentlige serviceydelser for at støtte op om konkret udmøntning af fredsaftalen, styrke statens legitimitet og bidrage til reelle forbedringer i befolkningens levevilkår.

C130J-transportflyet udsendes til MINUSMA i slutningen af maj og ca. seks måneder frem. Flyet ledsages af ca. 60 personer inklusiv et bevogtningsbidrag fra Hjemmeværnet. Bidraget vil have base i Malis hovedstad Bamako, og vil hovedsageligt skulle flyve med gods og materiel for MINUSMA. Flyet udsendes i medfør af Folketingsbeslutning B 26 af 17. november 2015.

Danmark har siden missionens oprettelse haft stabsofficerer udsendt til MINUSMA og har desuden bidraget med et C130J-transportfly i 2014 og specialoperationsstyrker i 2016. Derudover var generalmajor Michael Lollesgaard militær styrkechef for missionen fra april 2015 til december 2016.

Derudover har Danmark pt. 9 udsendte til MINUSMA fra Rigspolitiet.