Danmark sender penge til at hjælpe Elfenbenskystens mange fordrevne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danida støtter nu den humanitære indsats i Elfenbenskysten med yderligere 20 mio. kr., skriver udenrgsministeriet mandag i en pressemeddelelse.

Trods anholdelsen af den hidtidige præsident Lauren Gbagbo er situationen i Elfenbenskysten fortsat præget af omfattende ustabilitet og store humanitære problemer.

Der er over 800.000 fordrevne i landet, og yderligere 150.000 er flygtet til andre lande i Vestafrika. Kun de færreste har adgang til humanitær bistand. Fødevaresituationen er kritisk og under forværring, og der begås fortsat massive overgreb mod civilbefolkningen.

Det betyder, at der bevilges 10 mio. kr. til Verdensfødevareprogrammet (WFPs) uddeling af fødevarer til sårbare grupper i konfliktramte lokalsamfund og andre 10 mio. kr. til Flygtningehøjkommissariatet UNHCR’s indsats til fordel for flygtninge og fordrevne. Begge organisationer arbejder både i Elfenbenskysten og Liberia.

Indsatsen vil muliggøre bistand til sårbare grupper i det vestafrikanske kakao-land i takt med, at den huma-nitære adgang forhåbentlig nu endelig bliver bedre efter konfliktens ophør.

Derudover er der stort behov for bistand til flygt-ninge og berørte lokalsamfund i det østlige og nordlige Liberia. Mange flygtninge kan forventes at forblive i disse områder i lang tid fremover, bl.a. fordi en del af dem støttede den tidligere præsident Gbagbo og derfor ikke umiddelbart tør vende hjem.

Udviklingsminister Søren Pind (V) siger:

– Jeg er meget bekymret over den omfattende humanitære krise, der har ramt Elfenbenskysten og en række af nabolandene, ikke mindst Liberia, i kølvandet på de seneste måneders konflikt. Lige nu er det helt afgørende at støtte sårbare og udsatte grupper, især flygtninge og fordrevne, samt at sikre, at der ikke opstår sult og fejlernæring.

– Det handler om at dække akutte humanitære behov, men også om at understøtte en mulig udvikling mod fred. Alternativet er en meget udtalt risiko for, at flygtningekrisen og manglen på fødevarer destabiliserer Elfenbenskysten, nabolandene og regionen som helhed.