Danmark skal have ny lov om sit samarbejde med udviklingslandene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Christian Friis Bachs præsentation af regeringens udviklingspolitiske prioriteter blev et tilløbsstykke. Flere nye udspil i 2012, men ikke 1% af Danmarks BNI i bistand.

Af Lis Garval,
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion

Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, der var indbyder til mødet, havde måttet give afslag til mange, der gerne ville have deltaget.

Det gjaldt dog ikke de politiske partiers udvik-lingsordførere. De var alle indbudt, men kun ordførerne for Socialdemo-kraterne, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance havde sagt ja til at kommentere prioriteterne.

Og som Rådet havde måttet skuffe mange interesserede, var der en række, der brændte inde med spørgsmål til Christian Friis Bach. Debatlysten var større end den kunne rummes inden for de afsatte to timer.

Udviklingsministeren indledte sin fremlæggelse med at gentage, at han gerne ser sig selv som ”rettighedsminister”, en minister der ser de grundlæggende menneskerettigheder som en forandringskraft, som sætter folks rettigheder i centrum, og som har fokus på fattige mennesker som centrale aktører med ansvar for egen udvikling.

Og han understregede, at Danmark skal leve op til sine forpligtelser over for verdens fattigste, selvom statens budget er presset.

Nyt var hans oplysning om, at ikke blot skal den danske bistandsstrategi fra 2010 revideres, vi skal også have en ny bistandslov, og det allerede i 2012.

Loven er fra 1971 og revideret i 1982. Den skal nu moderniseres, og i den forbindelse vil han se på, om strukturen med Styrelse og Råd for internationalt udviklingssamarbejde skal justeres. Forslaget til ny lov håber ministeren at kunne fremsætte i marts næste år.

I forbindelse med revision af strategien sagde han, at ”ikke alt skal laves om”. Han fremhævede den tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs’ arbejde for kvinders rettigheder. Kvinders rettigheder er en helt central del af regeringens rettighedsindsats Ligeledes vil Danmark formentlig fortsat have 20 partnerlande.

Den ny strategi, der skal udarbejdes i en åben proces, ventes forelagt til Folketingets tilslutning i maj/juni.

Fattigdomsbekæmpelse som omdrejningspunkt

Christian Friis Bach sagde sammenfattende, at regeringen vil styrke fattigdomsbekæmpelsen som omdrejningspunk, og at tilgangen til udviklingssamarbejdet skal være rettighedsbaseret. Han talte om øget brug af budgetstøtte, om kernebidrag til internationale reorganisationer og om øget brug af danske, folkelige organisationer.

(Ordet ”NGO” har ministeren bandlyst i udenrigsministeriet. At identificere en organisation ved noget, den ikke er, er meningsløst, mener han.)

Støtten til Latinamerika fastholdes som et regionalt program inden for rettigheder, god regeringsførelse og demokrati.

Han lagde op til et bredt samarbejde om udviklingsbistanden og sagde straks fra starten, at Danmark ikke med det samme kommer op på 1 % af BNI i udviklingsbistand.

Målet er over en årrække at bringe udviklingsbistanden tilbage på 1 procent af Danmarks BNI. Men det første lille skridt er taget: Bistanden stiger i 2012 med 234 mio. kr og i 2013 med 366 millioner.

På finanslovsbudgettet for 2012 er udviklingsbistand som noget nyt delt op i to budgetrammer: Den fattigdomsorienterede ramme, som er langt den største, og den globale ramme på henholdsvis 11.898 mio.kr. og 2.795 mio.kr. Sidstnævnte vil omfatte stabiliseringsindsatser, herunder en pulje til sikkerhedspolitik, og udviklingspolitik, f.eks. klimafinansiering og flygtningeudgifter. Udgifterne til flygtninge i Danmark vil blive finansieret ved at udskyde næste bidrag til Den Afrikanske Garantifond. Den er et af erhvervsinstrumenterne, som ikke er direkte fattigdomsorienteret.

Finansloven vil have fokus på fire områder:
1. Rettigheder, god regeringsførelse og demokrati
2. Fødevaresikkerhed, landbrugsudvikling og modstandskraft
3. Grønvækst og bæredygtig energi
4. Stabilitet og beskyttelse

Udviklingsministerens tale med præsentation af prioriteterne kan hentes på http://um.dk/da/om-os/ministrene/udviklingsminister/taler/udviklingsministerens-tale-om-regeringens-udviklingspolitiske-prioriteter/

Bemærkninger fra politiske ordførere

Jeppe Kofod (S) erklærede sig enig i prioriteterne og fremhævede, at udgangspunktet for bistanden skal være det, Danmark er god til. Når det gælder erhvervsinstrumenterne, skal der bygges videre på det, som er gået godt. Han håber, at alle vil deltage i arbejdet med den ny strategi.

Lone Loklindt (RV) talte om parlamentarikernes rolle og håber, de kommer mere på banen i det udviklingspolitiske arbejde – både når det gælder lovrevisionen, den ny strategi og arbejdet med EU’s politik på området.

Christian Juhl (ENL) understregede, at arbejdet med den ny strategi skal være åben og stillede spørgsmålstegn ved, om det kan nås på tre måneder. Han ser gerne et fortsat dansk engagement i Latinamerika og ingen bistand til Pakistan. Om den 1% engang ad åre var hans budskab klart: Du må være noget mere fast i kødet Christian. Danmark hører ikke til de fattigste lande. Vi kan nok vente med det glaserede tegltag.

Mette Bock (LA) havde både ris og ros til udviklingsministeren. Hun mente ikke, at bistanden skal øges og stillede et forsigtigt spørgsmålstegn ved ministerens fokus på menneskerettighederne. Hvor mange krav skal vi stille til partnerlandene? Hun sagde ja til budgetstøtte, ja til øget støtte til folkelige organisationer og ja til at få fjernet handelsbarrierer, der skader udviklingslandene.
(følg link nedenfor og læs om debatten på mødet)