Danmark skynder på EU for at få handlingsplan mod afskovning

soy-brazil
Høst på en soyamark i Brasilien.
Foto: Maxpixel Public Domain
Laurits Holdt

Hvert år fældes der store skovområder i bl.a. Sydamerika for at udvide landbrugsproduktionen – bl.a. soya. Det anslås at det samlet set ryddes skov der fylder mere end Danmarks areal – hvert år. Afskovningen øger den globale opvarmning og skader biodiversiteten. 

Danmark er blandt de lande, der importerer store mængder soya fra Sydamerika. Det bruges til foder i landbruget.

Sammen med seks andre lande – det såkaldte Amsterdam-partnerskab, der består af Tyskland, Holland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Norge – har regeringen bedt EU-Kommissionen om at tage initiativ til en handlingsplan imod den del af afskovningen, som EU-landede via deres import har delvist ansvar for.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er formand for Amsterdam-partnerskabet.

“Vi har kun en jordklode. Den skal vi værne om på bedst mulig måde. Afskovning er med til at ødelægge naturlig biodiversitet og lokale økosystemer. Det bidrager til at øge den globale opvarmning. Derfor skal vi hurtigst muligt handle og sikre, at bæredygtig produktion og forbrug erstatter rovdriften på naturen,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Danmark er storforbruger af soya

Vejen til at sikre mindre afskovning er dog ikke let. Der er global rift efter varer, der ofte er forbundet med afskovning. Palmeolie, soja og kakao skal fremover produceres bæredygtigt og uden at øge afskovningen. Danmark er blandt andet storimportør af soja til foder i landbruget.

“I Danmark skal vi mindske vores bidrag til afskovningen. Jeg har netop lanceret en handlingsplan for, hvordan Danmark kan få bæredygtige proteiner. Det danske erhvervsliv har også gode initiativer, eksempelvis har de lige lanceret Dansk Protein Innovation. Det skal styrke den danske produktion af bæredygtigt protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma. Det er godt både for vores natur og økonomi,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig opfordrer ministeren til, at erhvervet stiller krav til soja og palmeolie. En mulighed er, at virksomhederne køber certificeret palmeolie og soja, så man støtter op om ansvarligt produceret soja. Alle danske supermarkeder har i dag indkøbspolitikker om palmeolie.

Læs brevet her.

Glæde hos Greenpeace

Brevet fra regeringen og de seks andre lande vækker glæde i miljøorganisationen Greenpeace.

“Det er meget glædeligt at se den danske regering sætte sig i spidsen for en gruppe af EU-lande, som lægger pres på EU-Kommissionen for hurtigst muligt at fremlægge en køreplan for at stoppe den voldsomme rydning af verdens skove,” siger Jan Søndergård, der er politisk rådgiver hos Greenpeace.

“Der sker en ekstrem rovdrift på skovene fra Sydamerika til Afrika, Asien og Skandinavien, hvilket truer biodiversiteten og samtidig udgør en af de største trusler for klimaet,” siger han videre.

Danmark har tidligere været med til at foreslå mål om, at al skovrydning skal være fjernet fra landbrugets forsyningskæder i EU i 2020. Det forudsætter, at Danmark som storimportør af soja til især svinefoder, der forårsager skovrydning i Sydamerika, hurtigt skal finde mere bæredygtige løsninger i landbruget, lydre det fra organisationen.

Danmarks kødproduktion medfører høj soyaimport

“Vi kommer ikke udenom, at Danmarks massive kødproduktion medfører en høj sojaimport til foder fra især Sydamerika, der skaber store bare pletter i skovlandskaberne. Danmark har verdens højeste produktion af kød per indbygger, og regeringen må i højere grad også kræve, at landbruget gør sig fri for sin store del af skovrydningen. Her vil det være nødvendigt at skære markant ned for kødproduktionen til fordel for plantebaseret mad. Det vil også være rigtig godt for miljøet og bidrage til, at dansk landbrug kan levere sin rimelige og nødvendige del af reduktionen i udslippet af drivhusgasser,” siger Jan Søndergård.

Greenpeace opfordrer til, at EU-handlingsplanen omfatter konkrete initiativer til at fjerne EU’s negative virkninger for skovene og støtter globale indsatser for at beskytte og genoprette dem. Der bør laves ny EU-lovgivning, som sikrer, at hverken produkter, der markedsføres på EU-markedet eller i den finansielle sektor, forårsager miljømæssige og sociale konsekvenser som skovrydning, skovødelæggelse og krænkelse af menneskerettighederne. Endelig er det vigtigt, at planen kommer til at indeholde initiativer til at reducere Europas høje produktion og forbrug af kød- og mejeriprodukter.