Når det handler om flygtningesituationen i Somalia er ordet udfordring en klar underdrivelse. Landet har haft mere end 25 års konflikter kombineret med gentagne tørker og sultkatastrofer. Det har tvunget millioner på flugt i løbet af årene.
Der er flere end to millioner internt fordrevne og næsten 900.000 flygtninge i nabolandene – og situationen udvikler sig hele tiden. Alene i 2017 blev over en million fordrevet i Somalia på grund af tørke og konflikt. Sådan skriver Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse.
På trods af de mange nye fordrevne i 2017 vælger en del somaliere også at vende hjem. Alene fra Kenya har 73.000 valgt at vende tilbage de seneste tre år.
Men sådan en hjemkomst er ofte vanskelig, fordi en ond spiral af konflikt, tørke og ekstrem fattigdom forstærker hinanden med det resultat, at flere konflikter fødes, og folk bliver tvunget på flugt på ny. Det vil Dansk Flygtningehjælp forsøge at lave om på, hedder det.
20 års erfaring i Somalia
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Christian Friis Bach, siger:
“Vi arbejder i Somalia med de centrale aktører – det er de lokale samfund og lokalbefolkningen – om at finde løsninger for tilbagevendte flygtninge og fordrevne”.
“Dansk Flygtningehjælp har arbejdet i Somalia i mere end 20 år, og det er på den baggrund, vi regner med at hjælpe omkring 200.000 mennesker med at finde tilbage til en hverdag. Vores ambition er at være med til at sikre holdbare løsninger, så folk ikke bliver tvunget på flugt igen, for så er vi jo lige vidt.”
Og den tilgang er udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) helt enig i:
”Langvarige kriser er desværre den nye normal. Derfor bliver vi nødt til at bygge bro mellem de kortsigtede humanitære indsatser og de længerevarende udviklingsaktiviteter, for kun på den måde kan vi skabe varige løsninger for folk, der hvor de er”
“Netop derfor er jeg meget glad for at kunne annoncere det danske bidrag til Dansk Flygtningehjælps program, fordi det helt konkret anlægger et langsigtet perspektiv på styrkelse af modstandskraft og fremme af varige løsninger,” udtaler ministeren.
Tørnæs fortsætter:
”Vi har fået færre asylansøgere end ventet i 2017, og det betyder mere hjælp i nærområderne og til forebyggelse af nye flygtningekriser. Derfor har regeringen valgt at støtte med 100 mio. kroner til Dansk Flygtningehjælps nye Somalia-program”.
“Et stabilt Somalia, der kan tage vare på sin egen sikkerhed og tilbyde sine borgere en fremtid, er en kerneinteresse for Danmark. Det handler om at afhjælpe humanitære behov og at bidrage til en mere positiv udvikling for de millioner af mennesker, der har været så hårdt ramt af de sidste årtiers krise og konflikt”.
“Det vil samtidig imødegå nogle af de negative regionale og globale følger af krisen – i form af irregulær migration og ustabilitet. Vi engagerer os, fordi vi ganske enkelt ikke har råd til at lade være.”
Intet at vende tilbage til
Mange somaliere, som vender hjem fra eksempelvis Kenya, har boet i nabolandene i op mod 20 år. De har derfor ikke noget hjem eller noget livsgrundlag, når de vælger at tage tilbage til hjemlandet.
De skal derfor hjælpes på flere forskellige måder, hvis de skal have en chance for at blive reintegreret i Somalia og sikre en fremtid for dem selv og deres børn.
Christian Friis Bach siger:
“Det er helt afgørende, at vi ikke kun hjælper folk med at overleve, men også med at leve. Vi skal i første omgang sikre, at de her børn, kvinder og mænd føler sig trygge, når de vender hjem. Vi skal huske på, at de jo i første omgang er flygtet fra konflikt og forfølgelse”.
“Derudover handler det om helt basale behov. De skal have et tag over hovedet, de skal have adgang til rent drikkevand og de skal vide, hvor deres næste måltid kommer fra,” anfører den tidl. radikale udviklingsminister (2011-2013) og fortsætter:
”Men det er jo på ingen måde nok. Vi hjælper også familierne med at forsørge sig selv, så de ikke kun skal overleve på nødhjælp. Det handler om uddannelse til børnene, og at mor og far får hjælp til at få et job, så de kan tjene nogle penge. Dér samarbejder vi bl.a. med lokale virksomheder.”
“Endelig er der et sidste element, hvor der er nogle institutioner i Somalia, som skal hjælpe folk med helt grundlæggende services – men også en sikkerhed i hverdagen, så her skal vi eksempelvis samarbejde med det lokale politi. Det kan vi kalde statsopbygning, hvilket i mange år har været den helt store udfordring for Somalia”.
“Her bygger vi bro til de nationale og regionale løsninger – og til den globale såkaldte compact for flygtninge, der netop har fokus på integration og bæredygtige løsninger,” siger Christian Friis Bach (51).
Perspektivet på den lange bane
Udviklingsminister i VLAK-regeringen Ulla Tørnæs siden november 2016 fremhæver ligeledes behovet for et langsigtet perspektiv:
”For et år siden lancerede regeringen Danmarks – og verdens – første kombinerede humanitære og udviklingspolitiske strategi ”Verden 2030.” En af de centrale prioriteter i den er netop at sikre bæredygtige løsninger for flygtninge i deres nærområder og når de vender hjem”.
“Det nytter ikke noget, at vi kun leverer akut nødhjælp til mennesker, som tilbringer op til årtier fordrevet fra deres hjem. De har behov for beskyttelse, men også selvforsørgelse og uddannelse, der hvor de er, og når de har mulighed for at vende hjem til et sikkert og værdigt liv”.
“Derfor er netop et program som dette en vigtig del af udmøntningen af vores strategi, ligesom det også er et eksempel på de operationelle erfaringer, som skal inddrages, når vi i år skal forhandle den store globale aftale på flygtningeområdet.”
