Regeringen styrker det danske militære bidrag til næste fase i kampen mod ISIL. De yderligere styrkebidrag består af et sikrings- og bevogtningsbidrag, et kirurghold og et C-130J transportfly.
Hertil kommer en forlængelse af det danske radarbidrag med yderligere et år. Et beslutningsforslag omhandlende sikrings- og bevogtningsbidraget samt C-130J transportflybidraget vil snarest muligt blive forelagt Folketinget.
De nye danske bidrag skal forstærke den internationale koalitions kamp mod ISIL. Efter mere end tre års hårde kampe, kontrollerer ISIL kun mindre områder i Irak og Syrien. Men selvom terrorbevægelsen har mistet territorial kontrol, fortsætter den med at udføre og inspirere til brutale terrorangreb i både Irak, regionen og globalt.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) understreger, at selv om der er sket betydelige fremskridt i bekæmpelsen af Islamisk Stat, er kampen ikke slut.
”Gruppen kontrollerer stadig en række mindre områder i Irak og Syrien, og hvis vi letter presset, risikerer vi, at de genvinder fodfæste i nogle af de befriede områder. Med det nye danske bidrag er vi med til at forstærke presset på ISIL. Vi vil ikke acceptere, at ISIL bliver ved med at være en trussel mod fred og stabilitet i regionen og herhjemme”, udtaler han i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
”Danmarks nuværende bidrag til kampen mod ISIL tæller bl.a. et styrkebidrag med specialoperationsstyrker, et træningsbidrag samt et omfattende stabiliseringsprogram i Irak og Syrien. Med det nye bidrag – som både indeholder militære og civile komponenter – fortsætter vi den bredspektrede støtte til kampen mod ISIL, der har kendetegnet Danmarks indsats mod terrorbevægelsen fra start”, siger Anders Samuelsen.
Kalifatet er snart fortid
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) betegner den amerikanskledede koalitions militære kampagne mod Islamisk Stat som en ”stor succes”.
”De seneste måneder er det lykkedes koalitionen og dets partnere at tilføje terroristerne fra ISIL en række afgørende nederlag. Senest har vi set, at ISIL’s sidste større by i Irak – Al Qa’im – er blevet befriet på meget kort tid. Det fysiske kalifat er derfor meget tæt på at være fortid. Fremskridtene skyldes bl.a. vores soldaters store og betydningsfulde indsats,” siger Claus Hjort i pressemeddelelsen.
”Koalitionen skal løbende tilpasse sin militære indsats så presset på ISIL fastholdes bl.a. for at sikre, at terroristerne ikke får mulighed for at genvinde fodfæste. Til støtte for næste fase i den militære kampagne ønsker regeringen derfor at styrke Danmarks militære bidrag til nedkæmpelse af ISIL”, siger forsvarsministeren.
Millioner til stabiliseringsindsatser
Det danske bevogtnings- og sikringsbidrag vil bestå af ca. 30 personer og planlægges udsendt i begyndelsen af 2018 med henblik på at bistå i forbindelse med beskyttelse af koalitionens styrker på Al Asad-luftbasen i Irak.
Det danske kirurghold forventes udsendt fra omkring oktober 2018 og seks måneder frem. Holdet, der består af ca. 12 personer, vil blive integreret i koalitionens hospitalsfacilitet på Al Asad-luftbasen.
Det danske C-130J transportflybidrag vil efter planen blive udsendt på et tidspunkt i andet halvår 2018 i en periode på ca. seks måneder. Udsendelse af såvel C-130J transportflybidraget som kirurgholdet er betinget af, at der i efteråret 2018 fortsat er behov for bidragene til støtte for koalitionens militære indsats.
Det danske radarbidrag har siden begyndelsen af 2016 været udsendt til støtte for kampen mod ISIL i Irak og Syrien. Bidraget, der består af en radar og et antal operatører, udfylder en vigtig funktion i forhold til koalitionens gennemførelse af luftoperationer.
Parallelt med det militære bidrag til kampen mod ISIL, planlægger regeringen at bevilge 135 mio. kr. til stabiliseringsindsatser i områder befriet fra ISIL i Irak, hvilket vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg til endelig godkendelse i slutningen af november. Støtten vil gå til FN’s langsigtede stabiliseringsindsats i Irak i de områder, der tidligere har været under ISIL’s kontrol. Stabiliseringsindsatsen indbefatter retablering af grundlæggende infrastruktur og jobskabelse. Det sker i tæt samarbejde med de irakiske myndigheder og lokalsamfund, og støtten skal blandt fremme en sikker tilbagevenden og reintegration af internt fordrevne og flygtninge.
