Danmarks første private fair trade-butik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den 26-årige pædagog, Peter Als, åbner 1. december Danmarks første privatejede fair trade-butik i Ålborg.

Peter Als har længe interesseret sig for fair trade og da han i starten af 2006 fik et brev om, at Fair Trade Danmark søgte folk til at starte butik, begyndte han at overveje muligheden for selv at blive butiksindehaver.

Drømmen materialiserede sig da Peter Als stod med muligheden for at købe et spændende butikslokale i Danmarksgade 43. Så gik det pludselig stærkt, og det meste af november måned er gået med at gøre klar til åbningsdagen d. 1. december.

For ham er det en mulighed for at samle sine interesser og sit sociale engagement om et enkelt godt formål, der oven i købet kunne gå hen og blive et levebrød.

I første omgang beholder han dog sit job som nattevagt på pensionatet Boformen Sonjavej.

Peter Als er i forvejen formand for dyreværnsforeningen Anima Aalborg, frivilligkoordinator i Amnesty, bestyrelsesmedlem i Dansk Vegetarforening, volontør i Indien og frivillig i Dansk Røde Kors.

Bevæggrunde har Peter nok af:

– For det første vil jeg gerne være med til at gøre verden til et godt og bedre sted at være. Jeg ønsker at afprøve mig selv og jeg ønsker at dedikere mig til arbejdet med fair trade, og så er det selvfølgelig en drøm at komme til at leve af at sælge varer, der er handlet på retfærdige vilkår, fortæller Peter Als.

Kilde: www.fairtrade.dk