Historien er ligeså sand, som den er utrolig: I 1786 blev ”The Denmark Tavern and Hotel” åbnet i Serampore, den velordnede og smukt beliggende danske handelsstation nord for Calcutta.
Men tiderne skiftede. Serampores ro og idyl forsvandt med den begyndende industrialisering. De fornemme huse langs Hooghly-floden blev erstattet af jutefabrikker, den danske kro lukkede, forfaldt og endte som en regulær ruin.
Den åbnes officielt i dag, den 28. februar, med deltagelse af Vestbengalens minister for turisme og kultur, de fem nordiske ambassadører i Indien med danske Peter Taksøe-Jensen i spidsen, fremtrædende indiske myndighedsrepræsentanter samt repræsentanter for Nationalmuseet og Realdania.
Kroen, der nu hedder ”The Denmark Tavern”, er den foreløbige kulmination på det indisk-danske samarbejde om at bevare fælles kulturværdier i Serampore – og et imponerende bevis på, hvad kulturelt samarbejde også kan være.
Historisk bykerne
Da kroen i sin tid åbnede lå den side om side med smukke huse og palæer, beboet af europæere og rige indere – lige ned til floden og med en promenade foran. Sådan ligger den også i dag.
Promenaden er der stadig, og foran kroen har bystyret etableret en lille park med bænke, der flittigt benyttes af gamle og unge. Udsigten til floden er også fortsat betagende med et kik til den modsatte flodbred og det, der i sin tid var en engelsk militær forlægning.
Promenaden langs Hooghly-floden, som den er neden for den gamle kro.
Foto: Britt Lindemann
Men de velklædte europæere, der i 1700-tallet benyttede promenaden, ser man ikke mere, og kroen kan heller ikke tilbyde hverken billard eller kolde drinks. Til gengæld er der hvad hjertet begærer af indiske specialiteter og soft drinks, og desuden seks dobbeltværelser for dem, der vil overnatte.
Værelserne er nærmest suiter og særdeles indbydende i en standard, der ellers ikke findes i Serampore .
Folkelivet ved kroen er i dag af en anden slags. Dels ligger kroen ikke langt fra bådoverfarten til den anden side, og dels bades og vaskes fra den ghat, der ligger tæt ved. En ghat er en slags rampe med trapper i mursten, som da de blev bygget var nødvendige for at transportere varer til og fra skibene.
Den gamle rampe ned til floden, som blev brugt til ved lastning og losning, er nu et populært badested.
Foto: Britt Lindemann
Det vestbengalske turistministerium, der ejer kroen, og som skal sørge for at drive den videre, håber på, at den kan lokke både indiske og udenlandske turister til Serampore og især til den historiske bykerne, som var den danske handelsstations område.
Det er her, historien stadig taler, og det er en kulturarv, som inderne gerne vil bevare.
Restaureret for millioner
Den danske kro var stort set forsvundet, da restaureringen skulle begynde og forarbejdet var omfattende. Det krævede noget nær et detektivarbejde af den danske historiker Simon Rasten at finde frem til kroens funktion, men man havde smukke tegninger af bygningen som den lå ved floden og med et vajende dansk flag ved siden af.
Sydporten, som netop nu er restaureret, vil lette adgangen til den centrale plads med guvernementsbygningen og en ny retsbygning.
Foto: Britt Lindemann
Kroen lå og ligger nu igen på den akse, der fører fra floden op til pladsen med det danske guvernementshus, hvor chefen for den danske station residerede og styrede stationen og som udgør Serampores historiske kerne.
Genopbygningen af den danske kro har taget to år. Den er foretaget af den indiske arkitekt Manish Chakraborti og med indisk entreprenør, men med dansk konsulentbistand fra restaureringsekspert, arkitekt Flemming
Den nordlige byport – indgangen til pladsen med den gamle danske guvernements bygning (ses gennem porten).
Foto: Britt Lindemann
The Denmark Tavern er den seneste restaurering af en bygning fra dansker-tiden i Serampore ( 1755-1845) og den sidste i det Serampore Initiativ, som Nationalmuseet søsatte allerede i 2008 med en registrering af den danske fysiske kulturarv i byen. Det fik vand under kølen, da Nationalmuseet indgik partnerskab med Realdania med det formål at bevare, forske og formidle den fælles indisk-danske kulturarv.
Initiativet omfatter restaureringen af Sct. Olavs Kirke, af de to byporte, noget af bymuren omkring handelsstationen, og et spisested – Canteen ved den store centrale plads. Guvernementshuset er også næsten færdigrestaureret, men det er sket på indisk initiativ og før Serampore Initiativet var en realitet. Det skal huse både udstillingslokaler – en slags bymuseum og lokaler til Hooghlys distriktsadministration.
Rejsen til Serampore blev gennemført med støtte fra Udenrigsministeriets rejsepulje.