Den danske bistand landede i 2019 på 0,71 procent. Det fremgår af den oversigt over den globale udviklingsbistand, som OECD’s Udviklingskomité, DAC, fremlagde i torsdags. Tallene bygger på foreløbige indrapporteringer fra medlemslandene, herunder Danmark, og de kan også ses i Danidas database over den danske bistand, OpenAid.dk.
I absolutte tal steg den danske udviklingsbistand fra 16,27 til 16,84 milliarder kroner, men det skyldtes, at Danmark blev rigere, og at vores bruttonationalindkomst, BNI, derfor steg, for som andel af BNI faldt udviklingsbistanden fra 0,72 til 0,71 procent. Så langt nede har den ikke været siden 1979. Og hvis den nuværende kurs fortsættes, vil den dale yderligere til de 0,7 procent, som blev besluttet af den Venstre-regering, der trådte til i 2015.
På dét tidspunkt lå dansk bistand på 0,85 procent af BNI, og selv om Venstre-regeringen allerede i 2015 gennemførte en dramatisk sparerunde, så sker nedturen til de 0,7 procent over flere år, fordi store dele af udviklingsbistanden gives som flerårige tilsagn, der trods besparelserne ikke blev trukket tilbage. Med S-regeringens klare udmeldinger om, at den ikke har planer om at imødekomme sine støttepartiers ønske om igen at hæve niveauet for udviklingsbistanden, er der udsigt til at ramme de 0,7 procent i år. Dét mindstemål, som FN har sat for de rige landes udviklingsbistand, og som Danmark første gang nåede i 1978.
Dansk bistand steg i absolutte tal
Det fremgår også af de nye tal, at den danske udviklingsbistand faktisk steg i absolutte tal fra 2018 til 2019, nemlig fra 16,27 til 16,84 milliarder kroner. Det skyldtes, at danskerne blev rigere, men altså afsatte en marginalt mindre del af vores rigdom til verdens fattige. Ganske som verdens rige lande som helhed. For mens den globale bistand i 2019 også steg svagt i absolutte tal, så faldt den samtidig som andel af BNI, nemlig fra 0,31 til 0,30 procent.
Danmark var blandt de lande, der fik rosende ord med på vejen, da 2019-tallene blev offentliggjort, af OECD’s generalsekretær, Angel Gurría. Han fremhævede Danmark som et af de blot 5 OECD-lande, der giver mindst 0,7 procent af sit BNI i bistand, og som et af de 18 DAC-lande, hvis bistand i 2019 steg i absolutte tal.
Langt efter Luxembourg, Norge og Sverige
Det er Luxembourg, der med 1,05 procent topper 2019-listen over de lande, der giver mest af sit BNI i udviklingsbistand. Norge ligger lige efter med 1,02 procent og Sverige med 0,99 procent. Et pænt stykke derefter ligger Danmark på 4.-pladsen, lige foran Storbritannien med præcist 0,7 procent. Holland, der i mange år var medlem af den såkaldte 0,7 procent-gruppe, er nu nede på 0,59 procent.
I absolutte tal er Danmarks bistand i 2019 opgjort til 2,55 milliarder dollar. Det placerer Danmark på en 14.-plads, lige efter Spanien og foran Korea. Men langt efter Sverige med 5,4 milliarder dollar, mere end det dobbelte af Danmark, og Norge med 4,3 milliarder dollar.
Danmark ligger dog langt foran de øvrige nordiske lande: Finland gav i 2019 1,14 milliarder dollar svarende til 0,42 procent af sit BNI, og Island 0,07 milliarder dollar svarende til 0,27 procent af BNI.
Mere til Afrika og FN
Afrikas andel af den danske udviklingsbistand steg med hele 3 procent-points fra 2018 til 2019. I absolutte tal var stigningen på cirka 600 millioner kroner til 3,2 milliarder kroner i 2019. Til gengæld faldt Asiens andel. FN-systemet kunne også notere en pæn fremgang på 1,4 procentpoints, svarende til en stigning i absolutte tal på 230 millioner kroner til 1,42 milliarder kroner. Endelig voksede den bilaterale del af dansk bistand med 0,5 procentpoints og udgjorde i 2019 11.681 millioner kroner, hvor den multilaterale del udgjorde 5.159 millioner kroner.
Mere til det humanitære og erhverv
Flere års tendens til at flytte udviklingsbistanden fra den traditionelle langsigtede bistand til humanitære indsatser fortsatte i 2019, hvor Danmark humanitære bistand nåede næsten 3 milliarder kroner mod næsten 2,3 milliarder året før.
”Danidas erhvervsindsatser” noterede også en pæn stigning: Fra 927 millioner til 1.150 millioner kroner i 2019. Lidt flere penge var der også til de danske NGO’er, der gik fra 956 millioner kroner i 2018 il 994 millioner kroner i 2019.
Til gengæld må det betegnes som en overraskelse, at Danmarks samlede bistand til miljø og klima faldt gevaldigt fra 779 millioner kroner i 2018 til 407 millioner kroner i 2019. Netop miljø og klima er ellers den nye regerings mærkesag, og forklaringen er da også, at der i 2018 blev bevilget – og ’bogført’ – et flerårigt bidrag på 450 millioner kroner til Den Grønne Udviklingsfond, GEF. Når der ses bort fra det, steg den danske bistand til klima og miljø reelt fra 2018 til 2019.
Flygtningemodtagelse på laveste niveau siden 2008
Den del af den danske udviklingsbistand, der bruges på at modtage flygtninge i Danmark, faldt igen i 2019. 360 millioner kroner landede udgiften på. Så lav har den ikke været siden 2008, hvor den var på 251 millioner kroner. Udgiften toppede i 2016 med hele 2,77 milliarder kroner. Men siden er antallet af asylansøgere i Danmark faldet drastisk. I 2019 nåede det ned på 2.716. Det var ret tæt på de 2.800, der var forventet.
Tavshed fra UM – i hvert fald foreløbigt
Udenrigsministeriet har traditionelt brugt offentliggørelsen af OECD DAC-tallene for udviklingsbistanden til samme dag at udsende en pressemeddelelse, der officielt fortæller, hvad den danske bistand landede på året før, både i procent og i absolutte tal. Den pressemeddelelse er i skrivende stund ikke kommet i år.
