Danmark har netop bevilget 210.000 euro (cirka 1,6 million kroner) til en lokal dækning af retssagen, skriver Kristeligt Dagblad mandag.
Det sker i et forsøg på at gøre det praktisk muligt for beboerne i de berørte områder at følge med i retsmøderne i Haag.
Det næste år vil der derfor være videoscreeninger direkte fra retsmøderne til 23 forskellige landsbyer i de områder, hvor Ongwen og Herrens Modstandshær forfulgte og mishandlede befolkningen.
Der vil blive sat skærme og udstyr op, typisk i den lokale købmandsbutik, så alle interesserede kan følge med.
Der vil også blive betalt rejser til lokale landsbyledere, religiøse ledere og journalister, så de kan komme til Haag og danne sig deres eget indtryk af retssagen på stedet, lige som der vil være penge til radioudsendelser og til at holde møder mellem de udsendte og de lokale beboere bagefter, skriver Kristeligt Dagblad.
Læs hele artiklen her (kræver login)