Industriens Hus summede denne fredag, hvor mere end 200 deltagere fra regeringen, civilsamfundsorganisationer, FN organisationer og dansk erhvervsliv var mødt op til konferencen The Business of Development. Det skulle handle om hvordan verdensmålene kan oversættes til god forretning og hvordan virksomheder i samme ombæring kan bidrage til at nå verdensmålene i 2030.
Konferencen gik i luften med en længere åbningstale af Kronprinsesse Mary, som lagde vægt på ligestilling og kvinders rolle for udvikling.
“Kvinder og piger er drivende kræfter for udvikling. At skabe lige adgang for kvinder – til alt fra direktionsgange til landbrugsjord – er en god forretning,” understregede hun.
Verdensmålene var måske historiens mest ambitiøse plan og den private sektor havde en afgørende rolle på vej mod at nå dem, sagde Kronprinsessen.
Kristian Jensen: Danske virksomheder må ikke sove i timen
Efterfølgende tog Udenrigsminister Kristian Jensen ordet, og her var fokus på at skabe de rette rammer for at bringe business til udvikling. Det handlede om, at arbejde for god regeringsførelse, mindre korruption og bedre infrastruktur i udviklingslandene. Og ikke mindst om at skabe nye partnerskaber, understregede Kristian Jensen, med henvisning til klimainvesteringsfonden KIF og den nye landbrugsinvesteringsfond DAF.
“Selvom Danmark er et foregangsland her, skal de danske virksomheder træde ude af deres comfort zone(…)jeg beder jer, danske virksomheder, om ikke at tro, at I er de eneste derude. I hele verden er der selskaber, som i dag kigger på verdensmålene. Vi har et forspring, men vi skal rykke på det her,” sagde Udenrigsministeren.
Læs alt om FN´s verdensmål (SDG´s) her
Umuligt at nå i mål uden den private sektor
FN anslår at det vil kræve investeringer på op mod 5-7 billioner USD årligt frem til 2030 for at nå verdensmålene. Ifølge Kristian Jensen, er der tale om så enorme beløb, at det uden nye partnerskaber og involvering af den private sektor, bliver umuligt at komme i mål.
Men de enorme investeringer, som FN´s verdensmål lægger op til, er også lig med rige forretningsmuligheder for innovative og visionære selskaber, understregede Lise Kingo, Adm. Direktør for UN Global Compact, en global FN-platform for social ansvarlig og bæredygtig virksomhedsførelse.
Læs mere om UN Global Compact her
“De nye verdensmål sigter jo mod at forbedre samfundene, og det betyder også en nedbrydning af mange af de hindringer og udfordringer, der møder selskaber på mange markeder: fattigdom, mangel på kvalificeret arbejdskraft og forringelse af miljøet. Derfor er så mange selskaber ved at vende blikket mod verdensmålene,” fortalte Lise Kingo, som også kaldte verdensmålene for en “gylden mulighed” for verdens virksomheder.
Opfordringen blev fulgt op i en tale af Grete Faremo, Undersekretær og Direktør for UNOPS (FN´s kontor for projektledelse), som også gav en række eksempler på UNOPS´s eget samarbejde med den private sektor i sit arbejde.
Danske virksomheder deler erfaringer
Herefter var det blevet tid til præsentationer af udvalgte danske virksomheder, der arbejder målrettede med verdensmålene i udviklingslandene.
Mads Nipper, Adm. Direktør i Grundfos og Peter Ib, Adm. Direktør i BlueTown(en virksomhed der bringer internet til landområder i udviklingslande), fortalte begge om deres arbejde og erfaringer med at koble business til udvikling.
De lagde begge vægt på hvordan danske virksomheders viden og teknologi kan bidrage til effektive og innovative løsninger på udfordringer i flygtningelejre og i udviklingslandene – fra et soldrevet vandrensningsanlæg i Thailand til Wi-Fi internet i landsbyer i Tanzanias Dodoma-region.
Verdensmålene skal helt ind på rygraden af virksomheder
En af konferencens udenlandske deltagere var Edward Mungai, Adm. Direktør i Kenya Climate Innovation Center. Han samlede op på de gode eksempler fra de danske virksomheder med egne eksempler fra Kenya på hvordan verdensmålene skal tænkes helt ind til kernen af virksomhedernes strategier:
“Virksomheder er nødt til at komme videre fra det grundlæggende med at overholde loven, effektivisere spild og arbejde med CSR af hensyn til PR og deres omdømme,” sagde han.
Der var bred enighed i panelet om, at ønsket om at gøre en forskel og bidrage til at løse verdens udfordringer, er noget virksomhederne mere grundlæggende bør tage stilling til, men også at det giver mere mening for nogle virksomheder end andre at gøre verdensmålene til en egentlig del af deres dna og forretningsstrategi.
Mads Nipper bemærkede at det netop er et valg, som grundlæggende former det “mindset” Grundfos har, og går ud i verden med: “Det er et spørgsmål, om vi forstår os selv som en pump-maker eller en change-maker. Vi skal også være, og er, en pump-maker. Men vi er mere end det,” fortalte han.
Fondstyring er det nye sort
Mod slutningen af dagen stod programmet på et oplæg om udviklingsfinansiering af Carsten Boe, Adm. Direktør i konsulentvirksomheden NIRAS, efterfugt af en paneldiskussion med blandt andre Torben Møger, Adm. Direktør for PensionDanmark, Tommy Thomsen, Adm. Direktør i IFU og Lasse Bolander, Bestyrelsesformand i COOP Danmark.
Et af de store emner var de nye offentlige-private partnerskaber, ikke mindst i form af investeringsfonde som klimainvesteringsfonden (KIF) og den nye landbrugsinvesteringfond (DAF). Det handlede om hvordan fonde både giver mulighed for et mere direkte ejerskab med projekter og samtidig kan fungerer som drivkrafter for nye finansieringsværktøjer som “social impact obligationer”.
“Fonde vil fortsat, og i stigende grad, danne grundlag
for at bringe offentlige midler i spil med private investeringer – et relevant emne i lyset af nedskæringerne i den nordiske finansiering til udvikling,” forklarede Carsten Toft Boesen.
Nye partnerskaber skal gøde jorden
Et andet centralt emne var udfordringen med at finde levedygtige og profitable projekter at investere i.
For selvom pengene er der, er der mangel på veludviklede projekter i udviklinglandene, som kan realiseres til gode og bæredygtige forretninger.
Offentlige midler, viden og ressourcer kan, ifølge panelet, netop spille en stærkere rolle mod at gøre projekter modne og klar til investering.
Omvendt havde panelet også et ønske om, at virksomhederne selv engagerede sig mere på dette tidlige stadie, og blev bedre til at begå sig på nye markeder med lokale partnere.
En af paneldeltagerne gjorde opmærksom på, at virksomhederne, og ikke NGO’erne, bedst selv ved, hvordan man lægger fundamentet for en sund og bæredygtig forretning – også i et udviklingsland. En bemærkning der trak skæve miner hos flere deltagere på de bagerste rækker.
